Analyse af budgetmodeller og ikke- styrbare udgifter i ... - Aarhus.dk

I den politiske aftale ”To streger under facit” af 16. maj 2011 fremgår det, at regeringen,
Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne er enige om at styrke sanktionslovgivningen
overfor kommunerne. Regeringen vil herefter fremsætte lovforslag, der viderefører den
nuværende regnskabssanktion med delvist individuel og delvist kollektiv modregning. En
eventuel modregning i bloktilskuddet ved budgetvedtagelsen vil jf. aftaleteksten som
udgangspunkt være kollektiv.
I forlængelse heraf har regeringen endvidere tilkendegivet, at den vil fremsætte et for-
slag til lov om udgiftslofter i efteråret 2011. Loven vil regulere et nyt udgiftsstyringssy-
stem, som omsætter den strukturelle balance i 2020 til konkrete 4-årige udgiftslofter for
de offentlige udgifter i stat, kommuner og regioner. Udgiftslofterne vil blive foreslået
fastsat af Folketinget. Såfremt lovforslaget fremsættes som varslet, og udgiftslofterne
vedtages, kan det – afhængigt af den konkrete udformning af indholdet - betyde, at der
ikke længere vil være adgang til midtvejsreguleringer fra staten som følge af stigende
udgifter til fx overførselsindkomster eller til at bevilge kassefinansierede tillægsbevillinger
internt i kommunen.
Ovennævnte er dog forbundet med betydelig usikkerhed, idet realisering af de indgåede
aftaler m.v. må forventes at afhænge af resultatet af det kommende folketingsvalg.
Uagtet det sidstnævnte usikkerhedsmoment, kan der dog konstateres en tendens til sta-
dig strammere statslig styring af kommunernes økonomi, hvorfor analyserne af de ikke-
styrbare udgifter og budgetmodellerne vurderes at være blevet endnu mere aktuelle si-
den budgetvedtagelsen for 2011.
De markant ændrede kommunaløkonomiske rammevilkår udfordrer således i høj grad
den hidtidige økonomistyring i Aarhus Kommune:
Det er vanskeligt at finansiere og finde serviceramme til den vækst i serviceudgif-
terne, der alt andet lige følger af at være en kommune med befolkningsvækst.
Det udfordrer automatikken i de budgetreguleringer, der er resultatet af budget-
modellerne og princippet om ikke-styrbare udgifter.
Kommunerne er i praksis pålagt bindende årlige servicerammer, hvilket strider
mod princippet om at betragte kommunens økonomi i et flerårigt perspektiv - for-
stået som brug af decentralisering og overførselsadgang mellem årene.
Servicerammerne vanskeliggør som udgangspunkt et decentralt forbrug af over-
skud i budgetlægningen. Et sådant forbrug vil i stedet skulle indgå i den tværgå-
ende politiske prioritering af eventuel ledig serviceramme og/eller ske som anlæg.
Fremover har de enkelte magistratsafdelinger ansvaret for, at overholde egen an-
del af kommunens samlede serviceramme. Herudover kan afdelingerne blive på-
lagt opbremsninger på de styrbare områder, såfremt der i løbet af året konstate-
Side 11 af 68