Analyse af budgetmodeller og ikke- styrbare udgifter i ... - Aarhus.dk

More documents

Recommendations

Info

har givet, kan bibeholdes. Som supplement til opdelingen i styrbare og ikke-styrbare udgifter kan begreberne delvis styrbarhed og grundbidrag derfor med fordel bringes i anvendelse. Delvis styrbarhed: Hovedprincippet i Aarhus Kommune i dag er, at alle udgifter enten er 100 pct. styrbare eller 100 pct. ikke-styrbare. Kun på aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsområdet er modellen allerede modificeret, således at udgiftsområderne i større eller mindre udstrækning er delt mellem det styrbare og det ikke-styrbare område. Delvis styrbarhed kan generelt anbefales indført på områder, hvor der med den nuvæ- rende ikke-styrbare status er problemer med at styre gennemsnitsudgifterne. Fordelene ved at indføre delvis styrbarhed er, at magistratsafdelingerne får direkte økonomiske incitamenter til at styre et ellers ikke-styrbart område, og samtidig gælder der stadig et forsikringsprincip, således at en enkelt magistratsafdeling ikke skal stå til ansvar – i forhold til servicerammen og finansiering af merudgifter - for hele udgiftsudviklingen på det pågældende ikke-styrbare område. Grundbidrag: Princippet for grundbidrag er, at der henføres et grundbidrag pr. person i en målgruppe til det styrbare område, mens udgifter ud over grundbidra- get fortsat defineres som ikke-styrbart. Det kan overvejes at bringe denne model i anvendelse, når der er tale om substituerbare ydelser, der pt. er placeret på henholdsvis det styrbare og det ikke-styrbare område. I sådanne situationer kan der være ’skæve incitamenter’, som betyder, at borgerne ikke nødvendigvis får de mindst ressourcekrævende, men fagligt tilstrækkelige ydelser, da hensyn til budgetoverholdelse på det styrbare område kan påvirke tildelingen af ydelser. Et eksempel i forhold til grundbidrag: En borger modtager en ydelse, der er defineret som et styrbart udgiftsområde. Borgerens behov ændres og skal fremover modtage en ikke-styrbar ydelse. Borgeren trækker herved ikke længere på det styrbare område, hvor udgiftspresset lettes. Til gengæld er udgiftspresset på det ikke-styrbare område forøget. Hvis borgerens behov senere ændrer sig, så borgeren fremover skal modtage den tidligere ydelse, vil den bevilgende afdeling opleve et udgiftspres, da der ikke vil følge midler med fra det ikke-styrbare område til at finansiere ydelsen på det styrbare område. Dermed vil afdelingen alt andet lige have et økonomisk incitament til - eller være nødsaget til - at sætte borgeren på venteliste. Ved at lave en generel opstramning af principperne for ikke-styrbarhed vil antallet af ikke-styrbare områder mindskes, og de ikke-styrbare udgifters påvirkning på både kommunens generelle økonomiske situation og servicerammen vil tilsvarende formindskes. Fordelen ved at lave en generel opstramning af principperne for ikke-styrbarhed er, at der foretages en konkret og økonomifaglig vurdering af det enkelte udgiftsområde, såle- des at magistratsafdelingerne kun får ansvar for de udgiftsområder, som efter gennemgangen af områderne ikke vurderes at leve op til kriterierne for ikke-styrbarhed. Op- stramningen vil således ikke give magistratsafdelingerne større usikkerhed eller risiko i deres økonomi, end de allerede har, da de kun får ansvar for de udgiftsområder, som Side 51 af 68
kan styres, er meget små eller har et stabilt udgiftsniveau. Dermed bliver afdelingernes opgave med at integrere de nye områder i deres egen økonomistyring af mindre omfang, og det vurderes derfor, at styringsprincipperne i det store og hele fortsat vil blive opfattet som rimelige - også på det decentrale niveau. Ulempen ved dette scenarium er dog, at der fortsat vil være en række ikke-styrbare ud- giftsområder, som vil skulle håndteres af fællesskabet i forhold til både finansiering af merudgifter på områderne og ved en eventuel truende overskridelse af servicerammen. Ved alene at foretage en generel opstramning af de nuværende principper, vil der såle- des fortsat kunne forventes opbremsningsinitiativer i løbet af de enkelte budgetår, som skal finansieres indenfor de styrbare udgiftsområder - med mindre der i forbindelse med budgetlægningen reserveres ledig serviceramme af en vis størrelse til dækning af even- tuelle overskridelser. Tværkommunale opbremsningsinitiativer er en tidskrævende proces, som gør det van- skeligt at lave tidlige og kontrollerede opbremsninger i økonomien, og som kan give util- sigtede udsving i serviceniveauet i de enkelte år (’stop-go’-effekter). Samtidig vil der finansieringsmæssigt - i forhold til udgiftspresset fra de ikke-styrbare udgiftsområder på kommunens samlede økonomi - fortsat skulle arbejdes på at tilvejebringe et råderum i den øvrige økonomi. Den beskrevne opstramning af de eksisterende principper for ikke-styrbarhed vil kunne gennemføres med virkning fra 2012. 5.5.2 Et rummelighedsprincip for både serviceramme og finansiering (scenarium D) Indførelsen af er rummelighedsprincip indebærer som førnævnt, at alle udgifter som udgangspunkt defineres som styrbare. Det vil betyde, at magistratsafdelingerne entydigt får ansvaret for at finansiere merudgifter på de områder, der hidtil har været defineret som ikke-styrbare, og for at overholde hele deres andel af kommunens samlede serviceramme. I sin rene form muliggør rummelighedsprincippet en hurtigere og tidligere reak- tion på udgiftsskred i løbet af året, idet der ikke først skal være en proces, hvor merud- gifterne opsamles på tværs i kommunen og efterfølgende fordeles ud til magistratsafdelingerne med krav om opbremsning i de enkelte afdelinger. Når alle ikke-styrbare udgiftsområder gøres styrbare, vil det som udgangspunkt give større budgetsikkerhed for kommunens samlede økonomi, både i forhold til finansierin- gen og overholdelse af servicerammen. Magistratsafdelingerne vil således have et direkte incitament til at begrænse udgiftsudviklingen på alle udgiftsområder mest muligt og et entydigt ansvar for at overholde servicerammen. Herved undgås behovet for tværgående opbremsningstiltag i kommunen ligesom behovet for tværgående effektiviseringskrav og tilvejebringelse af råderum alt andet lige mindskes. Ulempen ved indførelsen af et rummelighedsprincip er dog ikke mindst, at det kan påvir- ke oplevelsen af styringsprincippernes legitimitet på det decentrale niveau. Hvis de bud- Side 52 af 68
Page 1 and 2: Analyse af budgetmodeller og ikkest
Page 3 and 4: 5.4.1 Økonomistyring .............
Page 5 and 6: efolkningsudviklingen, hvor den afl
Page 7 and 8: ikke-styrbare overførsler, og det
Page 9 and 10: 1. Indledning Byrådet besluttede m
Page 11 and 12: Det forudsættes, at forslaget er f
Page 13 and 14: es merforbrug på de ikke-styrbare
Page 15 and 16: Prognosen indebærer, at der er et
Page 17 and 18: grundlag kan der tages udgangspunkt
Page 19 and 20: I det følgende gennemgås først e
Page 21 and 22: Som det fremgår ovenfor, har budge
Page 23 and 24: Gennemgangen og beskrivelsen af de
Page 25 and 26: 4.4 Sammenligning af brugen af budg
Page 27 and 28: SFO, speci- alområdet Ældreområ
Page 29 and 30: Med ændringen af modellen for udgi
Page 31 and 32: 4.6.2 Konkrete anbefalinger I forbi
Page 33 and 34: sigt end det nuværende system. Ule
Page 35 and 36: 5. Analyse af ikke-styrbare område
Page 37 and 38: det ske så sent på året, at den
Page 39 and 40: Der er derfor et særskilt behov fo
Page 41 and 42: kommunale serviceudgifter og 15 udg
Page 43 and 44: Fra 2007 til 2010 har der samlet v
Page 45 and 46: serviceområder. I de andre 6-by ko
Page 47 and 48: geerklæringer på social- og besk
Page 49 and 50: Aalborg Kommune anvender en anden m
Page 51: isiko for at skulle medvirke i en t
Page 55 and 56: tuelle konsekvenser for byrådsfast
Page 57 and 58: En anden fordel ved dette scenarium
Page 59 and 60: Set fra det decentrale niveau/de en
Page 61 and 62: 2. Området skal kunne adskilles kl
Page 63 and 64: På baggrund af den gennemførte ko
Page 65 and 66: med Afdelingernes budgetforslag, og
Page 67 and 68: Ikke-styrbare serviceområder Det f

Analyse af budgetmodeller og ikke- styrbare udgifter i ... - Aarhus.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?