17.09.2013 Views

Analyse af budgetmodeller og ikke- styrbare udgifter i ... - Aarhus.dk

Analyse af budgetmodeller og ikke- styrbare udgifter i ... - Aarhus.dk

Analyse af budgetmodeller og ikke- styrbare udgifter i ... - Aarhus.dk

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Med ændringen <strong>af</strong> modellen for <strong>udgifter</strong> til handicappede børn <strong>og</strong> unge i Børn <strong>og</strong><br />

Unge findes der <strong>ikke</strong> længere visitationsbaserede modeller i <strong>Aarhus</strong> Kommune. Al-<br />

le modeller skønnes nu at have en klar objektiv sammenhæng med udviklingen i<br />

bestemte aldersgrupper i befolkningen <strong>og</strong>/eller efterspørgselsprocenten på områ-<br />

der med pladsgaranti. Omvendt vil det i det følgende blive overvejet, om der er<br />

områder uden en budgetmodel, hvor der er så stor en objektiv sammenhæng med<br />

udviklingen i dem<strong>og</strong>r<strong>af</strong>ien, at det kan tale for en model i en eller anden form.<br />

A. Stordriftsfordele eller effektiviseringsgevinster<br />

Ovenstående betyder, at det er vanskeligt at finde argumenter for generelt at indregne<br />

yderligere stordriftsfordele i modellerne. Det hindrer d<strong>og</strong> <strong>ikke</strong>, at der som følge <strong>af</strong> øko-<br />

nomiske hensyn kan vælges kun at kompensere delvist for befolkningsudviklingen – fx i<br />

en rammestyringsmodel som beskrevet nedenfor.<br />

Hertil kommer, at generelle effektiviseringskrav på de <strong>styrbare</strong> serviceområder <strong>og</strong>så vil<br />

omfatte områder med budgetmodel. Hvis der indføres et generelt effektiviseringskrav, vil<br />

det i forlængelse her<strong>af</strong> være naturligt at nedsætte enhedsbeløbene i <strong>budgetmodeller</strong>ne<br />

tilsvarende <strong>og</strong> i samme takt.<br />

Anbefaling: Det anbefales <strong>ikke</strong> at indarbejde yderligere stordriftsfordele i modellerne.<br />

B. Præsentation <strong>af</strong> <strong>budgetmodeller</strong>nes konsekvenser:<br />

I budgetforliget for 2011 blev der desuden anmodet om følgende: ” …(gennemgangen<br />

skal) indeholde forslag til forskellige måder at præsentere konsekvensen <strong>af</strong> budgetmodel-<br />

lerne, samt <strong>af</strong>klare den politiske stillingtagen i forbindelse med budgetfremlæggelsen.”<br />

Dette tema blev behandlet i analysen fra 2004, hvor der blandt andet blev peget på føl-<br />

gende modeller, der fortsat er aktuelle at overveje:<br />

B.1. Rammestyring <strong>af</strong> <strong>budgetmodeller</strong>ne<br />

Der fastlægges en samlet ramme for udgiftsvæksten som følge <strong>af</strong> <strong>budgetmodeller</strong>ne -<br />

dvs. en samlet ramme for udgiftsvæksten fra det gamle til det nye budgetår. Rammen<br />

kan eksempelvis fastsættes som en procentdel <strong>af</strong> den forventede serviceramme. Ram-<br />

men vil i dette tilfælde signalere, hvor stor en andel <strong>af</strong> den forventede serviceramme,<br />

som byrådet maksimalt vil bruge på at kompensere for stigende dem<strong>og</strong>r<strong>af</strong>i.<br />

Budgetmodellerne forudsættes beregnet i den tekniske budgetfase som hidtil. Såfremt<br />

den samlede udgiftsvækst fra det gamle til det nye budgetår overstiger byrådets ramme,<br />

beregnes for modeller med udgiftsvækst en gennemførelsesprocent, der er forenelig med<br />

samlet overholdelse <strong>af</strong> rammen.<br />

Side 28 <strong>af</strong> 68

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!