Analyse af budgetmodeller og ikke- styrbare udgifter i ... - Aarhus.dk

Udgiftsgruppens titel
De omfattede funktioner i strukturkontoplanen
Tabel med udviklingen i de kommunale nettoudgifter fra regnskab 2007 til regn-
skab 2010 (alle år er opgjort i 2012-p/l). Desuden er den procentvise udgifts-
vækst i faste priser anført.
Indholdsmæssig beskrivelse af de udgifter, der er indeholdt i udgiftsgruppen
Beskrivelse af baggrunden for udgiftsgruppens status som ikke-styrbar
Beskrivelse af muligheder for lokal påvirkning af udgiftsniveau. Selve rubricerin-
gen som ikke-styrbart udgiftsområde antyder begrænsede lokale påvirkningsmu-
ligheder, men for hver enkelt udgiftsgruppe er de lokale påvirkningsmuligheder -
som trods alt eksisterer – beskrevet.
Eventuelle kommentarer til udgiftsudviklingen. Hvor det er skønnet relevant, er
der kort redegjort for baggrunden for udgiftsudviklingen.
5.4 Sammenligning med økonomistyring og bevillingspraksis i 6-byerne
I dette afsnit foretages en sammenlignende beskrivelse af henholdsvis økonomistyring og
bevillingspraksis i de øvrige 6-byer: København, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers.
5.4.1 Økonomistyring
Af de fem andre kommuner i 6-by-samarbejdet er det kun Odense Kommune, der i deres
økonomistyring sondrer mellem styrbare og ikke-styrbare udgifter (eller noget, der lig-
ner), således at der er forskel på, hvordan merudgifter på udgiftsområderne finansieres.
Odense Kommune har kategoriseret alle udgifter som henholdsvis ”udgifter med overfør-
selsadgang” (styrbare udgifter) og ”udgifter uden overførselsadgang” (ikke-styrbare ud-
gifter). De styringsmæssige principper herfor svarer i vidt omfang til henholdsvis styrba-
re og ikke-styrbare udgifter i Aarhus Kommune.
Alle de øvrige 6-by-kommuner har opdelt deres udgifter i henhold til Indenrigs- og Sund-
hedsministeriets opdeling i serviceudgifter og overførselsudgifter, således at der gælder
forskellige principper for finansiering af merudgifter på service- og overførselsområderne
(herunder udgifter til forsikrede ledige). Generelt gælder det, at merudgifter på alle ser-
viceudgifter (med et par undtagelser i Københavns og Randers Kommuner) svarer til fi-
nansieringen af de styrbare udgifter i Aarhus Kommune, mens overførselsudgifter betrag-
tes som ikke-styrbare. Når udgifterne betegnes som styrbare, gælder der et princip om,
at merudgifter skal finansieres indenfor bevillingens budget og at et eventuelt mer- eller
mindreforbrug ved udgangen af året overføres til det følgende budgetår, mens ikke-
styrbare udgifter finansieres inden for kommunens samlede økonomi.
Fælles for både Aarhus og Odense Kommune er, at principperne om henholdsvis styrba-
re/ikke-styrbare udgifter og med/uden overførselsadgang går på tværs af statens opde-
ling i service- og overførselsudgifter. Det tilfører en ekstra dimension i økonomistyringen,
således at der både tales om styrbare og ikke-styrbare udgifter og om service- og over-
førselsudgifter. Både Odense og Aarhus Kommune har herved et særskilt udfordring i
forhold til håndteringen og finansieringen af eventuelle merudgifter på de ikke-styrbare
Side 43 af 68