Analyse af budgetmodeller og ikke- styrbare udgifter i ... - Aarhus.dk

med Afdelingernes budgetforslag, og at budgettet som udgangspunkt dannes som en
pris- og lønfremskrivning af det senest kendte regnskab - evt. tillagt en udgiftstrend sva-
rende til den gennemsnitlige udvikling i de seneste tre kendte regnskabsår. I forhold til
de tværgående udgiftsområder (kommunale løntilskudsjob til de forsikrede ledige, ar-
bejdsskader og tjenestemandspensioner) vil det skulle overvejes, om indførelsen af et
eventuelt rummelighedsprincip indebærer, at budgetterne skal fordeles til de enkelte
magistratsafdelinger.
En detaljeret oversigt over den mulige håndtering af de enkelte ikke-styrbare udgiftsom-
råder i scenarium B (fra 2012), C og D (fra 2013) kan ses i bilag 3. Scenarium C og D
fremstår i bilaget ens, men hertil skal det bemærkes, at der, som det fremgår af beskri-
velserne ovenfor, er stor forskel på betydningen af rummelighedsprincippet. I scenarium
C indebærer rummelighed, at afdelingerne i budgetåret skal kunne håndtere eventuelle
overskridelser af serviceudgifterne indenfor afdelingens samlede serviceramme, mens
rummelighed i scenarium D indebærer, at afdelingerne får det samlede ansvar - såvel
finansieringsmæssigt som i forhold til servicerammen.
Ikke-styrbare overførselsudgifter:
Denne analyse omfatter alene de ikke-styrbare serviceudgifter. På den baggrund anbefa-
ler Borgmesterens Afdeling, at der laves en analyse af de ikke-styrbare overførselsudgif-
ter efter budgetvedtagelsen for 2012.
Anbefaling: Det anbefales, at der efter budgetvedtagelsen for 2012 udarbejdes en analy-
se af de ikke-styrbare overførselsudgifter.
6. Sammenfattende anbefaling og konklusion
På baggrund af de tidligere gennemførte analyseafsnit og de anbefalinger som løbende er
anført i materialet (inkl. bilag), er analysens samlede anbefalinger sammenfattet neden-
for.
Generelt
Behovet for ændringer i de økonomiske styringsprincipper i forhold til budgetmodeller og
ikke-styrbare serviceområder samt de procedurer, der er knyttet til disse i såvel budget-
lægningen som den efterfølgende budgetopfølgning, knytter sig dels til problemstillingen
om overholdelse af servicerammen i året, dels til finansieringssiden.
For så vidt angår servicerammen, hænger behovet for ændringer sammen med størrel-
sen af den ledige serviceramme, som kan reserveres som udgangspunkt i budgettet. Og
vedrørende finansiering hænger behovet for ændringer sammen med de øvrige mulighe-
der for at skaffe et finansieringsmæssigt råderum som måtte blive besluttet – herunder
bl.a. muligheden for at indføre et generelt effektiviseringskrav på tværs af de styrbare
serviceområder.
Side 64 af 68