Analyse af budgetmodeller og ikke- styrbare udgifter i ... - Aarhus.dk

More documents

Recommendations

Info

I forlængelse heraf blev der endvidere fastlagt, at Borgmesterens Afdeling løbende skal opsamle ikke-styrbare budgetafvigelser på en reserve, så der er overblik over de ikke- styrbare udgifters påvirkning af kommunens samlede økonomi. Den opsamlede reserve udmøntes én gang årligt i forbindelse med budgetlægningen, således at nettoeffekten af de ikke-styrbare mer- eller mindreudgifter slår igennem på nøgletallene. Nøgletallene forringes ved nettomerudgifter og forbedres ved netto- mindreudgifter. 1999: Service vs. overførsler Med regeringsaftalen for 1999 blev de kommunale udgifter opdelt i henholdsvis serviceudgifter og overførselsudgifter, og der blev for serviceudgifternes vedkommende vedta- get en samlet servicevækstramme, som de kommunale serviceudgifter for kommunerne under ét skulle holde sig indenfor. I forlængelse heraf vedtog byrådet ved budgetvedta- gelsen for 1999, at Aarhus Kommune skulle overholde sin andel af den servicevækst- ramme, der blev aftalt for kommunerne under ét. Som følge af, at afgrænsningen af serviceudgifterne ikke var fuldt ud sammenfaldende med afgrænsningen af de styrbare udgifter, blev de økonomiske styringsprincipper herefter tilpasset. Det blev fastlagt, at merudgifter på ikke-styrbare serviceområder finansieres indenfor det samlede budget for styrbare serviceudgifter. Reserven til opsamling af mer- eller mindreudgifter på de styrbare områder blev desuden delt i to (service og over- førsler), således at effekten af de ikke-styrbare områder på både nøgletal og serviceramme er tydelig, når reserverne nulstilles i løbet af budgetprocessen. 2011: Sanktionslovgivning Ved regeringsaftalen for 2011 blev reglerne om servicevækstrammen ændret, idet rege- ringens sanktionslovgivning fra 2009 dels blev udvidet til også at gælde regnskabssituationen, dels blev udvidet fra 1 til 3 mia. kr. Konkret indebærer det, at hvis kommunerne samlet set budgetlægger med en overskridelse af servicevækstrammen, vil regeringen sanktionere kommunerne for op mod 3 mia. kr. Ligeledes vil kommunerne under ét blive sanktioneret i regnskabssituationen for op mod 3 mia. kr., såfremt det samlede regn- skabsresultatet overskrider det af Indenrigs- og Sundhedsministeriet korrigerede budget på landsplan (i 2011 er dette fastsat med udgangspunkt i aftaleniveauet). Som følge heraf vedtog byrådet i februar 2011 at justere de økonomiske styringsprincipper. Magistratsafdelingerne har herefter ansvaret for at overholde servicerammen inden for deres respektive styrbare områder. De ikke-styrbare serviceudgifter udgør en særlig udfordring, og her kan byrådet beslutte, at eventuelle merudgifter på de ikke-styrbare serviceudgifter (og på budgetmodeller/ordninger med efterregulering) skal finansieres via en proportional besparelse på alle styrbare serviceområder, såfremt der ikke er tilstræk- kelig ledig serviceramme. På denne måde kan afdelingerne i løbet af budgetåret blive påført et krav om opbremsning, som ikke vedrører egne merudgifter, og samtidig kan Side 35 af 68
det ske så sent på året, at den reelle mulighed for at gennemføre besparelserne er be- grænset. Vurdering af principper og incitamenter I Aarhus Kommunes effektiviseringsstrategi fra 2010 konkluderes det, at principperne om styrbare og ikke-styrbare udgifter ”…har været stærke og været forudsætningen for op- retningen af kommunens økonomi i 90´erne. Det har været afgørende for succesen, at principperne har skabt en kultur, hvor der reelt tages ansvar for udgiftsudviklingen i den enkelte afdeling. Forudsætningen herfor har blandt andet været, at der i afdelingerne er en oplevelse af, at man har ansvar for at styre udgiftsudviklingen på områder, der reelt er helt eller delvist styrbare”. En forudsætning for, at styringsprincipper generelt har den ønskede effekt er, at de betragtes som legitime af de budgetansvarlige. Det er vigtigt, at budgetansvarlige kun gø- res ansvarlige for de udgifter, der rent faktisk kan styres - enten direkte eller indirekte. Alternativet er, at der kan opstå en situation, hvor styringsprincipperne bliver opfattet som illegitime, og hvor der breder sig (en vis) forståelse for, at budgetterne overskrides. Sker dette, vil det potentielt være ødelæggende for den økonomiske ansvarlighed. Det fremgår ovenfor, at opdelingen af udgifterne i styrbare og ikke-styrbare udgifter in- debærer, at et krav om budgetoverholdelse på de styrbare områder opleves som legitimt og realistisk, og at det bidrager til, at de decentrale enheder har økonomiske incitamenter til at overholde deres budgetter. Såfremt der sker en overskridelse på de styrbare budgetter, vil det alt andet lige - i medfør af decentraliseringsordningerne - medføre et mindre økonomisk råderum i de følgende år. Omvendt har der generelt ikke været et direkte økonomisk incitament til at overholde det vedtagne budget på de ikke-styrbare områder, da eventuelle merudgifter som udgangspunkt ikke har direkte betydning i de efterfølgende år. Såvel centrale som decentrale enheder og budgetansvarlige vil derfor have incitament til et stærkere fokus på budgetoverholdelse på de styrbare udgiftsområder end på de ikke-styrbare udgiftsområder. Om et udgiftsområde betragtes som et styrbart eller ikke-styrbart udgiftsområde kan derfor have betydning for graden af fokus på budgetoverholdelse, selvom alle budgetter i udgangspunktet skal overholdes. Det skal i den forbindelse understreges, at det næppe er muligt at opstille fuldt ud objektive kriterier som grundlag for afgrænsningen af de ikke-styrbare områder, jf. også definitionen fra 1995 af de ikke-styrbare udgifter. Der vil således være en gråzone af udgiftsområder, hvor en rubricering må tage udgangspunkt i en konkret vurdering. Som følge heraf er det vigtigt at gennemgå både styringsprincipper og udgiftsområder med jævne mellemrum for at sikre optimal ressourceudnyttelse - ikke mindst i en tid, hvor ressourcerne i kommunerne er knappe og forventes at være det også i de kommen- Side 36 af 68
Page 1 and 2: Analyse af budgetmodeller og ikkest
Page 3 and 4: 5.4.1 Økonomistyring .............
Page 5 and 6: efolkningsudviklingen, hvor den afl
Page 7 and 8: ikke-styrbare overførsler, og det
Page 9 and 10: 1. Indledning Byrådet besluttede m
Page 11 and 12: Det forudsættes, at forslaget er f
Page 13 and 14: es merforbrug på de ikke-styrbare
Page 15 and 16: Prognosen indebærer, at der er et
Page 17 and 18: grundlag kan der tages udgangspunkt
Page 19 and 20: I det følgende gennemgås først e
Page 21 and 22: Som det fremgår ovenfor, har budge
Page 23 and 24: Gennemgangen og beskrivelsen af de
Page 25 and 26: 4.4 Sammenligning af brugen af budg
Page 27 and 28: SFO, speci- alområdet Ældreområ
Page 29 and 30: Med ændringen af modellen for udgi
Page 31 and 32: 4.6.2 Konkrete anbefalinger I forbi
Page 33 and 34: sigt end det nuværende system. Ule
Page 35: 5. Analyse af ikke-styrbare område
Page 39 and 40: Der er derfor et særskilt behov fo
Page 41 and 42: kommunale serviceudgifter og 15 udg
Page 43 and 44: Fra 2007 til 2010 har der samlet v
Page 45 and 46: serviceområder. I de andre 6-by ko
Page 47 and 48: geerklæringer på social- og besk
Page 49 and 50: Aalborg Kommune anvender en anden m
Page 51 and 52: isiko for at skulle medvirke i en t
Page 53 and 54: kan styres, er meget små eller har
Page 55 and 56: tuelle konsekvenser for byrådsfast
Page 57 and 58: En anden fordel ved dette scenarium
Page 59 and 60: Set fra det decentrale niveau/de en
Page 61 and 62: 2. Området skal kunne adskilles kl
Page 63 and 64: På baggrund af den gennemførte ko
Page 65 and 66: med Afdelingernes budgetforslag, og
Page 67 and 68: Ikke-styrbare serviceområder Det f

Analyse af budgetmodeller og ikke- styrbare udgifter i ... - Aarhus.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?