Analyse af budgetmodeller og ikke- styrbare udgifter i ... - Aarhus.dk

More documents

Recommendations

Info

I den politiske aftale ”To streger under facit” af 16. maj 2011 fremgår det, at regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne er enige om at styrke sanktionslovgivningen overfor kommunerne. Regeringen vil herefter fremsætte lovforslag, der viderefører den nuværende regnskabssanktion med delvist individuel og delvist kollektiv modregning. En eventuel modregning i bloktilskuddet ved budgetvedtagelsen vil jf. aftaleteksten som udgangspunkt være kollektiv. I forlængelse heraf har regeringen endvidere tilkendegivet, at den vil fremsætte et for- slag til lov om udgiftslofter i efteråret 2011. Loven vil regulere et nyt udgiftsstyringssy- stem, som omsætter den strukturelle balance i 2020 til konkrete 4-årige udgiftslofter for de offentlige udgifter i stat, kommuner og regioner. Udgiftslofterne vil blive foreslået fastsat af Folketinget. Såfremt lovforslaget fremsættes som varslet, og udgiftslofterne vedtages, kan det – afhængigt af den konkrete udformning af indholdet - betyde, at der ikke længere vil være adgang til midtvejsreguleringer fra staten som følge af stigende udgifter til fx overførselsindkomster eller til at bevilge kassefinansierede tillægsbevillinger internt i kommunen. Ovennævnte er dog forbundet med betydelig usikkerhed, idet realisering af de indgåede aftaler m.v. må forventes at afhænge af resultatet af det kommende folketingsvalg. Uagtet det sidstnævnte usikkerhedsmoment, kan der dog konstateres en tendens til sta- dig strammere statslig styring af kommunernes økonomi, hvorfor analyserne af de ikke- styrbare udgifter og budgetmodellerne vurderes at være blevet endnu mere aktuelle si- den budgetvedtagelsen for 2011. De markant ændrede kommunaløkonomiske rammevilkår udfordrer således i høj grad den hidtidige økonomistyring i Aarhus Kommune: Det er vanskeligt at finansiere og finde serviceramme til den vækst i serviceudgif- terne, der alt andet lige følger af at være en kommune med befolkningsvækst. Det udfordrer automatikken i de budgetreguleringer, der er resultatet af budgetmodellerne og princippet om ikke-styrbare udgifter. Kommunerne er i praksis pålagt bindende årlige servicerammer, hvilket strider mod princippet om at betragte kommunens økonomi i et flerårigt perspektiv - for- stået som brug af decentralisering og overførselsadgang mellem årene. Servicerammerne vanskeliggør som udgangspunkt et decentralt forbrug af over- skud i budgetlægningen. Et sådant forbrug vil i stedet skulle indgå i den tværgå- ende politiske prioritering af eventuel ledig serviceramme og/eller ske som anlæg. Fremover har de enkelte magistratsafdelinger ansvaret for, at overholde egen an- del af kommunens samlede serviceramme. Herudover kan afdelingerne blive på- lagt opbremsninger på de styrbare områder, såfremt der i løbet af året konstate- Side 11 af 68
es merforbrug på de ikke-styrbare udgiftsområder eller på områder med budgetmodeller, der har efterregulering. Dette er allerede sket i 2011 med førnævnte indstilling. Alt andet lige betyder de ændrede økonomiske rammevilkår således, at principperne for styrbare og ikke-styrbare udgifter samt budgetmodeller er kommet - og kommer - under betydeligt pres. Presset kan dog mindskes betydeligt, såfremt styringsprincipperne justeres og tilpasses de nye rammebetingelser og/eller hvis byrådet i forbindelse med de årlige budgetfor- handlinger beslutter at reservere serviceramme af en vis størrelse til imødekommelse af uforudsete merudgifter på serviceområderne i løbet af regnskabsåret. Vælger byrådet at reservere serviceramme til uforudsete udgifter - og eventuelt ibrugtage nogle af de andre redskaber, der er foreslået i indstillingen ”Procedure og tidsplan for budget 2012-2015” til at sikre råderum i budgetlægningen og overholdelse af servicerammen (eksempelvis et generelt effektiviseringskrav på tværs af alle styrbare udgiftsområder) - vil behovet for tilpasning af de nugældende styringsprincipper alt andet lige være tilsvarende mindre. 3. Prognose frem til 2030 For at sætte udgiftsudviklingen på de områder, der er behandlet i denne rapport i perspektiv, beskriver dette afsnit en prognose for den økonomiske udvikling i Aarhus Kom- mune frem til 2030. Prognosen tager udgangspunkt i budgettet for 2011-2014. I perioden 2015-30 er der foretaget en fremskrivning af indtægter og udgifter baseret på 2014. Prognosen viser derimod ikke det bedste bud på det ajourførte budget for 2011 eller det forventede budgetforslag for 2012-2015. Det har heller ikke været hensigten. Hensigten er at vise en prognose over den økonomiske betydning af den forventede be- folkningsudvikling i Aarhus Kommune. Hensigten er også at vurdere, om der er et øko- nomisk råderum frem til 2030, når der er taget højde for en fremskrivning af udgifterne på områder med budgetmodeller samt ikke-styrbare områder. Der er således først og fremmest tale om en fremskrivning af udgifter og indtægter i 2014 med den forventede udvikling i befolkningen fordelt på aldersgrupper. Alt andet er således som udgangspunkt holdt uændret. En undtagelse er balancetilskuddet 2 fra staten, der forudsættes fastlagt ud fra den aftalte vækst i kommunernes serviceudgifter. Det er beskrevet nærmere nedenfor. Desuden er de ikke-styrbare serviceudgifter frem- skrevet i samme takt som i tidligere år, og der er forudsat et årligt tab i overførselsudgif- terne på 20 mio. kr. i lighed med den forudsætning, der anvendes i budgetlægningen. 2 Balancetilskuddet er et tilskud fra staten, der sikrer balance mellem de aftalte udgifter og indtægter i forbindelse med de årlige aftaler mellem KL og regeringen. Balancetilskuddet giver finansiering til aftalte serviceudvidelser for kommunerne under ét. Desuden modvirker balancetilskuddet utilsigtet formueopbygning i kommunerne. Balancetilskuddet er en del af de generelle tilskud. Side 12 af 68
Page 1 and 2: Analyse af budgetmodeller og ikkest
Page 3 and 4: 5.4.1 Økonomistyring .............
Page 5 and 6: efolkningsudviklingen, hvor den afl
Page 7 and 8: ikke-styrbare overførsler, og det
Page 9 and 10: 1. Indledning Byrådet besluttede m
Page 11: Det forudsættes, at forslaget er f
Page 15 and 16: Prognosen indebærer, at der er et
Page 17 and 18: grundlag kan der tages udgangspunkt
Page 19 and 20: I det følgende gennemgås først e
Page 21 and 22: Som det fremgår ovenfor, har budge
Page 23 and 24: Gennemgangen og beskrivelsen af de
Page 25 and 26: 4.4 Sammenligning af brugen af budg
Page 27 and 28: SFO, speci- alområdet Ældreområ
Page 29 and 30: Med ændringen af modellen for udgi
Page 31 and 32: 4.6.2 Konkrete anbefalinger I forbi
Page 33 and 34: sigt end det nuværende system. Ule
Page 35 and 36: 5. Analyse af ikke-styrbare område
Page 37 and 38: det ske så sent på året, at den
Page 39 and 40: Der er derfor et særskilt behov fo
Page 41 and 42: kommunale serviceudgifter og 15 udg
Page 43 and 44: Fra 2007 til 2010 har der samlet v
Page 45 and 46: serviceområder. I de andre 6-by ko
Page 47 and 48: geerklæringer på social- og besk
Page 49 and 50: Aalborg Kommune anvender en anden m
Page 51 and 52: isiko for at skulle medvirke i en t
Page 53 and 54: kan styres, er meget små eller har
Page 55 and 56: tuelle konsekvenser for byrådsfast
Page 57 and 58: En anden fordel ved dette scenarium
Page 59 and 60: Set fra det decentrale niveau/de en
Page 61 and 62: 2. Området skal kunne adskilles kl
Page 63 and 64:
På baggrund af den gennemførte ko
Page 65 and 66:
med Afdelingernes budgetforslag, og
Page 67 and 68:
Ikke-styrbare serviceområder Det f
show all

Analyse af budgetmodeller og ikke- styrbare udgifter i ... - Aarhus.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?