Analyse af budgetmodeller og ikke- styrbare udgifter i ... - Aarhus.dk

More documents

Recommendations

Info

omkring servicevækstrammen. Det medfører et behov for, at Aarhus (og andre vækst- kommuner) kan få en større andel af væksten på landsplan end hidtil. Men derudover vil der være behov for at begrænse væksten i de ikke-styrbare serviceudgifter, hvis service- vækstrammen skal overholdes fremover. Endelig er der som nævnt et meget lavt anlægsniveau i prognosen, som næppe er reali- stisk i så lang en årrække i en periode med stor befolkningsvækst. Denne problemstilling er behandlet i et særskilt bilag til budgetindstillingen. 4. Analyse af budgetmodeller 4.1 Overvejelser om principper og incitamenter Formålet med budgetmodeller er, at områder, der påvirkes af en demografisk udvikling, får reguleret deres variable budgetter i takt med denne. Det umiddelbare formål med en budgetmodel er på den ene side at sikre, at serviceniveauet fastholdes, når folketallet stiger og modsat, at der ikke sker en udgiftsglidning i form af stigende enhedspriser, når folketallet falder. Modellerne er relevante på områder, hvor der er en relativt tæt sammenhæng mellem antal borgere og behovet for kommunale serviceydelser. Det gælder f.eks. dagpasning, skoleområdet og ældreplejen. Modsat er områder som kultur, det tekniske og det admi- nistrative område ikke omfattet af budgetmodeller i Aarhus Kommune. I Aarhus Kommune findes tre hovedtyper af budgetmodeller. Disse er: 1. Rene demografiske modeller: Her reguleres budgetterne op eller ned i takt med udsving i antallet af borgere i en objektivt defineret målgruppe – som hovedregel antallet i en bestemt aldersgruppe. 2. Efterspørgselsstyrede modeller: Her reguleres budgettet op eller ned alt efter hvor mange borgere, der efterspørger en bestemt ydelse. Ydelsen skal være klart og entydigt afgrænset som fx en vuggestueplads, og der må ikke være tale om en type visitation, hvor kommunen kan påvirke antallet af borgere, der modtager ydelsen. Hovedsageligt anvendes denne type model på områder, hvor alle borgere, der henvender sig, skal have en på forhånd fastlagt ydelse. Det gælder fx på folkeskole- eller dagpasningsområdet. 3. Visitationsbaserede modeller: Her ligger prisen pr. ydelsesmodtager fast, men en visitation afgør, hvilke borgere, der skal modtage ydelsen. Dermed har kommunen mulighed for i praksis at påvirke antallet af ydelsesmodtagere. Med omlæg- ningen af budgetmodellen vedrørende handicappede børn og unge findes denne type budgetmodel ikke længere i Aarhus Kommune. Side 17 af 68
I det følgende gennemgås først en række fordele ved budgetmodeller og herefter en række ulemper. Endelig vurderes det, hvilke kriterier der ud fra en generel betragtning kan opsættes for budgetmodeller, hvis de skal kunne fungere hensigtsmæssigt i den økonomiske situation, som Aarhus Kommune nu befinder sig i. Fordele ved budgetmodeller Budgetmodeller skal sikre, at serviceniveauet fastholdes på områder, hvor ud- giftsniveauet ændrer sig i takt med befolkningen. Herved kan det fx undgås, at byrådet træffer beslutning om anvendelse af et råderum til serviceudvidelser på ét område, mens serviceniveauet på et andet område udhules, uden at dette var by- rådets hensigt. Udsving i befolkningen giver flere eller færre indtægter. Når fx en børnefamilie flytter til Aarhus stiger kommunens skatteindtægter fra forældrene, kommunen modtager mere i udligning vedrørende børnene, og det generelle bloktilskud stiger. Modellerne bidrager til, at en del af disse indtægter tilføres dagpasningsom- rådet. Budgetmodeller er en administrativ og politisk enkel procedure. Der er med modellerne fastlagt faste beregningsprincipper for, hvorledes ændringer i befolkningen skal håndteres. Herved undgås, at der hvert år skal gennemføres en forhand- ling om, hvorledes en konkret ændring i befolkningen skal give sig udtryk i æn- drede budgetter. Modellerne kan hermed også være med til at imødegå en skæv- vridning i prioriteringen – fx på baggrund af pres fra interessegrupper – fordi modellerne sikrer en vis objektivitet i vurderingen af udgiftsbehovsudviklingen på de enkelte områder. Budgetmodeller vil i nogle situationer kunne bidrage til en mere afdæmpet ud- giftsudvikling, end hvis serviceniveauet hvert år skulle være genstand for en konkret politisk behandling. Hvis en budgetmodel fx sikrer, at gevinsten ved stor- driftsfordele bliver indhøstet, kan det vise sig billigere end årlige tillægsbevillinger, hvis disse tager udgangspunkt i eksisterende pladspriser. Herved kan modellerne bidrage til at øge det økonomiske råderum. Modellerne sikrer en længere planlægningshorisont på de demografiafhængige områder, når udgiftsudviklingen kendes i hele budgetperioden og ikke kun i ét år ad gangen. Ulemper ved budgetmodeller Ulemperne ved budgetmodellerne er typisk modsætninger til de ovenfor anførte fordele. De kan både vedrøre modellerne som sådan eller hænge sammen med den konkrete må- de, modellerne indrettes på. Side 18 af 68
Page 1 and 2: Analyse af budgetmodeller og ikkest
Page 3 and 4: 5.4.1 Økonomistyring .............
Page 5 and 6: efolkningsudviklingen, hvor den afl
Page 7 and 8: ikke-styrbare overførsler, og det
Page 9 and 10: 1. Indledning Byrådet besluttede m
Page 11 and 12: Det forudsættes, at forslaget er f
Page 13 and 14: es merforbrug på de ikke-styrbare
Page 15 and 16: Prognosen indebærer, at der er et
Page 17: grundlag kan der tages udgangspunkt
Page 21 and 22: Som det fremgår ovenfor, har budge
Page 23 and 24: Gennemgangen og beskrivelsen af de
Page 25 and 26: 4.4 Sammenligning af brugen af budg
Page 27 and 28: SFO, speci- alområdet Ældreområ
Page 29 and 30: Med ændringen af modellen for udgi
Page 31 and 32: 4.6.2 Konkrete anbefalinger I forbi
Page 33 and 34: sigt end det nuværende system. Ule
Page 35 and 36: 5. Analyse af ikke-styrbare område
Page 37 and 38: det ske så sent på året, at den
Page 39 and 40: Der er derfor et særskilt behov fo
Page 41 and 42: kommunale serviceudgifter og 15 udg
Page 43 and 44: Fra 2007 til 2010 har der samlet v
Page 45 and 46: serviceområder. I de andre 6-by ko
Page 47 and 48: geerklæringer på social- og besk
Page 49 and 50: Aalborg Kommune anvender en anden m
Page 51 and 52: isiko for at skulle medvirke i en t
Page 53 and 54: kan styres, er meget små eller har
Page 55 and 56: tuelle konsekvenser for byrådsfast
Page 57 and 58: En anden fordel ved dette scenarium
Page 59 and 60: Set fra det decentrale niveau/de en
Page 61 and 62: 2. Området skal kunne adskilles kl
Page 63 and 64: På baggrund af den gennemførte ko
Page 65 and 66: med Afdelingernes budgetforslag, og
Page 67 and 68: Ikke-styrbare serviceområder Det f

Analyse af budgetmodeller og ikke- styrbare udgifter i ... - Aarhus.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?