Analyse af budgetmodeller og ikke- styrbare udgifter i ... - Aarhus.dk

More documents

Recommendations

Info

har siden været styrbart, hvilket har givet en betydelig bedre økonomistyring på områ- det. Ligesom i Esbjerg og Aalborg kommuner overføres eventuelle afvigelser mellem budget og regnskab på de rammebelagte områder til næste budgetår (som enten et underskud eller et overskud). Københavns Kommune: Københavns Kommune anser aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsområdet, parkeringsindtægter samt tjenestemandspensioner for at være ikke-styrbare udgiftsom- råder, hvor mer- eller mindreudgifter afregnes med kommunekassen. Både aktivitetsbestemt medfinansiering og tjenestemandspensioner er også defineret som ikke-styrbare udgifter i Aarhus Kommune. De øvrige serviceudgifter er opdelt i henholdsvis rammebelagte driftsudgifter og efter- spørgselsstyret service. Det, der adskiller disse områder er, om områderne er et demo- grafiafhængigt serviceområde (og dermed omfattet af en budgetmodel) eller ej (primært idræt og kultur, miljø, trafik og administration). Princippet for finansiering af merudgifter på disse områder er det samme, og svarer i øvrigt til de principper, der gælder for de styrbare udgifter i Aarhus Kommune. Merudgifter skal finansieres indenfor eget område, og eventuelle mer- eller mindreudgifter ved årets udgang overføres til det følgende bud- getår. Odense Kommune: Som nævnt ovenfor afviger Odense Kommunes økonomistyring fra de andre 6-by- kommuner. I Odense Kommune skelnes mellem udgifter med og uden overførselsad- gang. På områder med overførselsadgang overføres et mer- eller mindreforbrug ved årets udgang til det følgende budgetår 4 , mens mer- eller mindreudgifter på områder uden overførselsadgang lægges i eller finansieres af kassen. Udgifterne med og uden overførselsadgang følger ikke fuldt ud Indenrigs- og Sundheds- ministeriets definition af servicerammen. Der er således udgifter med overførselsadgang, som ikke er defineret som en serviceudgift, ligesom der er udgifter uden overførselsad- gang, som er med i servicerammen. Odense Kommune overvejer pt. at få ensartet defi- nitionerne. Hele børn- og ungeområdet samt ældre- og handicapområdet er med overfør- selsadgang, og det er typisk udgifter på social- og arbejdsmarkedsområdet (svarer til Aarhus Kommunes Beskæftigelsesforvaltning), der er uden overførselsadgang. Der er et delvist overlap mellem Odense Kommunes serviceudgifter uden overførselsad- gang og Aarhus Kommunes ikke-styrbare serviceudgifter. Det vedrører således bl.a. læ- 4 Som følge af indførelsen af sanktionslovgivningen er dette princip ændret fra budget 2011 til, at institutioner og afdelinger i forvaltningerne har overførselsadgang, mens forvaltningerne har en samlet ramme, der skal overholdes. Side 45 af 68
geerklæringer på social- og beskæftigelsesområdet, vintertjeneste, tjenestemandspensioner og aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsområdet. 5.4.2 Bevillings- og budgetteringspraksis For at vurdere de enkelte kommuners økonomistyring er det relevant at have et overord- net kendskab til budgetteringspraksis på de områder, der er omtalt ovenfor. Herved ska- bes der et samlet overblik over, hvordan økonomistyringen fungerer i praksis. Generelt gælder det for alle de områder, som de enkelte kommuner benævner som henholdsvis styrbare områder, rammebelagte områder og områder med overførselsadgang, at der fremlægges et budgetforslag til politisk behandling, som tager udgangspunkt i det gældende budgets første overslagsår. Det tillægges en række tekniske korrektioner så- som pris- og lønreguleringer, lovændringer (lov- og cirkulæreprogrammet) samt ændrin- ger vedrørende demografi (budgetmodeller på typisk børne- og ældreområdet). Samtidig foretages der en række budgettilpasninger som omprioriteringer indenfor de enkelte be- villingsområder, således at budgettet på de enkelte delområder svarer til de konkrete udgiftsforventninger for budgetåret. Ovennævnte tilgang betyder, at der som udgangspunkt – i modsætning til de ikke- styrbare eller ikke-rammebelagte områder - ikke indlægges budgetudvidelser på de styrbare bevillingsområder som følge af konkrete vurderinger af udgiftsniveauet på service- områderne. Undtagelsen herfra er, hvis der er truffet beslutninger af byrådet med bevil- lingsmæssige konsekvenser for de efterfølgende år siden seneste budgetvedtagelse. I forhold til overførselsudgifterne og de serviceudgifter, der er defineret som ikke- styrbare/ikke-rammebelagte/uden overførselsadgang, er budgetteringen mere ’fri’, idet der i højere grad er mulighed for at lave budgetudvidelser som følge af regnskabserfarin- ger og forventninger til det kommende udgiftsniveau. Eventuelle forventninger til merudgifter på disse områder skal således ikke nødvendigvis modsvares af mindreudgifter på andre områder i forbindelse med budgetlægningen. Som det fremgår af ovenstående, er budgetterings-/bevillingspraksis i 6-by-kommunerne som udgangspunkt nogenlunde ensartet. I praksis har der dog tidligere været nogen for- skel i omfanget og hyppigheden af kassefinansierede tillægsbevillinger. Følgende særlige bevillingspraksis i enkelte af 6-by-kommunerne bør dog herudover kort nævnes: Aalborg Kommune: I Aalborg Kommune laves der udover ovenstående generelle budgetudvidelser eventuelt også budgetudvidelser på nogle af de serviceområder, der er berørt af sats- og takstpro- blematikker. Det betyder, at der her laves en konkret budgettering af visse udgiftsområ- der primært inden for børne- og ungeområdet, som kan medføre budgetudvidelser. Det vedrører fx mellemkommunale betalinger som følge af frit skole- og institutionsvalg og den kommunale betaling til privat- og efterskoler. Denne budgetteringspraksis er indført, da disse udgifter er vanskeligt styrbare, og da der er ønske om, at udgiftsstigninger eller Side 46 af 68
Page 1 and 2: Analyse af budgetmodeller og ikkest
Page 3 and 4: 5.4.1 Økonomistyring .............
Page 5 and 6: efolkningsudviklingen, hvor den afl
Page 7 and 8: ikke-styrbare overførsler, og det
Page 9 and 10: 1. Indledning Byrådet besluttede m
Page 11 and 12: Det forudsættes, at forslaget er f
Page 13 and 14: es merforbrug på de ikke-styrbare
Page 15 and 16: Prognosen indebærer, at der er et
Page 17 and 18: grundlag kan der tages udgangspunkt
Page 19 and 20: I det følgende gennemgås først e
Page 21 and 22: Som det fremgår ovenfor, har budge
Page 23 and 24: Gennemgangen og beskrivelsen af de
Page 25 and 26: 4.4 Sammenligning af brugen af budg
Page 27 and 28: SFO, speci- alområdet Ældreområ
Page 29 and 30: Med ændringen af modellen for udgi
Page 31 and 32: 4.6.2 Konkrete anbefalinger I forbi
Page 33 and 34: sigt end det nuværende system. Ule
Page 35 and 36: 5. Analyse af ikke-styrbare område
Page 37 and 38: det ske så sent på året, at den
Page 39 and 40: Der er derfor et særskilt behov fo
Page 41 and 42: kommunale serviceudgifter og 15 udg
Page 43 and 44: Fra 2007 til 2010 har der samlet v
Page 45: serviceområder. I de andre 6-by ko
Page 49 and 50: Aalborg Kommune anvender en anden m
Page 51 and 52: isiko for at skulle medvirke i en t
Page 53 and 54: kan styres, er meget små eller har
Page 55 and 56: tuelle konsekvenser for byrådsfast
Page 57 and 58: En anden fordel ved dette scenarium
Page 59 and 60: Set fra det decentrale niveau/de en
Page 61 and 62: 2. Området skal kunne adskilles kl
Page 63 and 64: På baggrund af den gennemførte ko
Page 65 and 66: med Afdelingernes budgetforslag, og
Page 67 and 68: Ikke-styrbare serviceområder Det f

Analyse af budgetmodeller og ikke- styrbare udgifter i ... - Aarhus.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?