Slupinski afhandling 1 del - Read

More documents

Recommendations

Info

STUERUM - DF i bordhøjde Fig. 4.3c DF-kurver i bordhøjde. De lige røde linjer angiver belysningskrav for et stuerum (100 Lux) ved forskellige vejrforhold omregnet til DF: den øverste røde linie viser DF ved mørkt overskyet, mens den nederste røde linie viser DF ved solskin. Den røde linie imellem de to nævnte linier viser DF ved mildt overskyet. Illustration: Wuppertal Institut für Klima, Umwelt, Energie (lyskrav omsat til DF ved forskellige vejrforhold er tilføjet af Artur Slupinski) TRAFIKRUM - DF i bordhøjde Fig. 4.3d DF-kurver i bordhøjde. De lige røde linjer angiver belysningskrav for et trafikrum (50 Lux) ved forskellige vejrforhold omregnet til DF: den øverste røde linie viser DF ved mørkt overskyet, mens den nederste røde linie viser DF ved solskin. Den røde linie imellem de to nævnte linier viser DF ved mildt overskyet. Illustration: Wuppertal Institut für Klima, Umwelt, Energie (lyskrav omsat til DF ved forskellige vejrforhold er tilføjet af Artur Slupinski) KONTORRUM - DF i bordhøjde Fig. 4.3e DF-kurver i bordhøjde. De lige røde linjer angiver belysningskrav for et kontorrum (300 Lux) ved forskellige vejrforhold omregnet til DF: den øverste røde linie viser DF ved mørkt overskyet, mens den nederste røde linie viser DF ved solskin. Den røde linie imellem de to nævnte linier viser DF ved mildt overskyet. Den røde DF-kurve er for en åbning på 66 % af facaden svarende til den gule og den blå åbning tilsammen. Illustration: Wuppertal Institut für Klima, Umwelt, Energie (lyskrav omsat til DF ved forskellige vejrforhold er tilføjet af Artur Slupinski) 96
Som fig. 4.3c og 4.3d viser, kan både stuerum og trafikrum nøjes en facadeåbningsgrad på 33 % på trods af forskellige belysningskrav, da de 2 forskellige rumfunktioner vil antageligvis have forskellige rumdybder. Trafikrummet kan med dens lave belysningskrav og et facadeåbningsgrad på 33 % blive op til over 6 meter dyb ved en rumhøjde på 270 uden kunstig belysning om dagen – det giver en rumdybde svarende til 220 % af rumhøjden. Stuen kan med den samme facadeåbningsgrad på 33 % opnå en dybde på mellem 3 - 4,5 meter ved en rumhøjde på 270 cm, afhængig af åbningen placering – dette giver en rumdybde svarende til mellem 110 % og 170 % af rumhøjden. Kontorfunktionen, vist i fig.4.3e, har dog meget højere belysningskrav, hvorfor der også er indtegnet en rød DF-kurve for en åbning på 66 % af facadens areal svarende til den gule og den blå åbning tilsammen. Selv ved denne store åbning er det kun ved en rumdybde på kun ca. 2,5 meter svarende til 90 % af facadens højde, der kan have en kontorarbejdsplads med tilstrækkelig belysning via dagslys alene ved “mørkt overskyede” vejrforhold. Hvis man i stedet vil supplere dagslyset under disse vejrforhold med kunstigt lys, så udvides kontorarbejdspladsens placering til en rumdybde på op til 4 meter svarende til 150 % af facadens højde - som stadigt kan få tilstrækkelig belysning med dagslys alene under “let overskyede” vejrforhold og så ellers supplere arbejdspladsen med kunstigt lys ved ”mørkt overskyggede” vejrforhold. Konklusionen på disse figurer er således, at en horisontal facadeåbning med en højde svarende til 33 % af rumhøjden, placeret midt i rummets højde eller derover kan levere en mængde dagslys, som kan tilfredsstille belysningskrav i: - et trafikrum med en dybde svarende til 220 % af rumhøjden – for eksempel et rum, som er 4 m højt og 8,8 m dybt. - et stuerum med en dybde svarende til 110 % - 170 % af rumhøjden – afhængigt af højden på åbningens placering – for eksempel et 2,75 m højt rum med en dybde på mellem 3 – 4,7 m. Kontorfunktionen skal dog have en facadeåbning med en højde svarende til 66 % af rumhøjden og supplere dagslysbelysningen med kunstig belysning på de mørke dage – eksempelvis en skrivebordslampe. I sådan et tilfælde vil kontoret kunne have en dagslysbelyst rum med en dybde svarende til 150 % af rumhøjden. Derfor skal åbningsprocenten i en facade ligge på 30-70 % for at kunne imødekomme de tre ovennævnte funktioners belysningskrav med dagslys alene. Det er dog ved alle rumfunktioner bemærkelsesværdigt, at under vejrforhold med direkte sol ser det ud til at rummets dybde kunne blive mange gange dybere og stadigt holde sig over mindstekravet til DF. Dette vidner om den store forskel i dagslysforhold under de forskellige vejrforhold – især ved høje belysningskrav. Ulempen ved direkte solindstråling er først og fremmest overophedning, der forekommer i meget glasbyggeri, hvilket igangsætter et nedkølingsbehov, som ofte kan være mere energikrævende ved brug af klimaanlæg/airconditionanlæg end opvarmning. Desuden er risiko for blænding ved direkte solindstråling, såvel primærblænding fra selve lyskildens høje lysstyrke samt sekundærblænding, når det direkte sollys rammer interiørets flader med skarpe slagskygger og stor luminansforskel mellem skygger og belyste flader, hvilket er beskrevet i starten af dette afsnit. Blændingsrisiko er, i forbindelse med projektets fokus på det optiske indeklima samt solvendte facader som omdrejningspunkt, er den væsentligste risiko. For at undgå for meget indstråling ved direkte sol burde den lysfiltrerende facade have mulighed for at justere filtreringen. Facaden kunne i så fald tilpasses klimatiske og sociale forhold - eksempelvis privathed via justering af indkig og udkig. 97
Page 3 and 4:
SOL-SLØR DEL 1 INDHOLDSFORTEGNELSE
Page 5:
6 Laboratorieundersøgelser........
Page 8 and 9:
Jeg vil også takke personligt min
Page 10 and 11:
Facadeeksperimenterne er udført i
Page 12 and 13:
different wavelengths of light. Thi
Page 14 and 15:
En anden baggrund til dette projekt
Page 16 and 17:
Hvorfor er solcellepaneler så sjæ
Page 18 and 19:
udvalg af lysfiltrerende solcellem
Page 20 and 21:
For at gøre solcellerne til en att
Page 22 and 23:
Fig. 1.3e Prisbelønnet kontorbygni
Page 24 and 25:
Fig. 1.3i James Carpenter Design As
Page 27 and 28:
2. Materialeudforskning - den metod
Page 29 and 30:
2.1 Præstation som sammensmeltning
Page 31 and 32:
2.2 Bygningsfacaden som præstation
Page 33 and 34:
Fig. 2.2.1a Curtain Wall House af S
Page 35 and 36:
2.3 Udvælgelse af projektets metod
Page 37 and 38:
3. Lysets Materiale - solceller 3.1
Page 39 and 40:
ydre beklædning som et arkitektoni
Page 41 and 42:
Almindeligvis grupperes solcelletyp
Page 43 and 44:
evt. trapezer, hvilket ville minime
Page 45 and 46:
agsiden. Rillerne er dybere end hal
Page 47 and 48:
3.2.2 Hybrid-siliciumsolceller Med
Page 49 and 50:
Efterfølgende laserskæres den tyn
Page 51 and 52: Fig. 3.2.4c Sliver solceller - mono
Page 53 and 54: 3.3 Solcelletyper baseret på Tyndf
Page 55 and 56: CIGS/CIS- og CdTe-solceller kan lig
Page 57 and 58: Fig. 3.3h Eksempel på en glasfacad
Page 59 and 60: 3.4 Farvestofbaserede solcelletekno
Page 61 and 62: Fig. 3.4d Bøjelige polymersolcelle
Page 63 and 64: 3.6 Elektriske lederbaner For at tr
Page 65 and 66: Fig. 3.6e Et monokrystallinsk solce
Page 67 and 68: I modsætning til de kvadratiske el
Page 69 and 70: 3.8 Panelindkapsling Når solceller
Page 71 and 72: der følger dynamikken i solstråli
Page 73 and 74: 3.9 Økolomiske Aspekter Med begreb
Page 75 and 76: Er der derimod kun tale om, at beny
Page 77: Havde man samtidigt i solcelleindus
Page 80 and 81: 4.2 Synssansens opbygning og funkti
Page 82 and 83: En diffus transmission sker i alle
Page 84 and 85: Fig. 4.2f Stereoskopi med hovedfoku
Page 86 and 87: Fig. 4.2h Felt A og felt B har nøj
Page 88 and 89: Konstatering af, at det ikke nytter
Page 90 and 91: dem som to forskellige flader. Denn
Page 92 and 93: Strukturfarver skyldes, i modsætni
Page 94 and 95: Fig. 4.2s Himmellysets forskellige
Page 96 and 97: Fig. 4.2u Dagslys i form af sollys
Page 98 and 99: 4.3 Det optiske indeklima og den ly
Page 100 and 101: på dem - uanset hvor meget lysstyr
Page 104 and 105: Hvad-synssystemet - Modellering og
Page 106 and 107: Fig. 4.3g Formaflæsningens betydni
Page 108 and 109: 102
Page 110 and 111: skalamodel, da den er relativt let
Page 112 and 113: grå-filter som i transparent farve
Page 114 and 115: 5.2.1 Forsøgsmodellen Modellens ru
Page 116 and 117: Facaden af rummet er der, hvor eksp
Page 118 and 119: 5.2.2 Laboratorium 01: Kunstig himm
Page 120 and 121: lyskilder med ujævn spektralfordel
Page 122 and 123: solskinsvejr med skyfri himmel supp
Page 124 and 125: 118
Page 126 and 127: 5.4 Eksperimentvariation - undersø
Page 128 and 129: 5.5 Eksperimentdokumentation - et e
Page 130 and 131: 124
Page 132 and 133: 6.6.1 Opsamlende konklusion for eks
Page 142 and 143: 6.6.7 Konklusion for de anvendte un
Page 144 and 145: 138
Page 146 and 147: Fig. 7.1a Tatovering som kosmetik o
Page 148 and 149: Andre arkitekter, som Ludwig Mies v
Page 150 and 151: fotografisk landskabsmaleri, hvilke
Page 152 and 153:
7.2 Translucens - Eksperimentgruppe
Page 154 and 155:
kunne arealet i øjenhøjde med for
Page 156 and 157:
7.3 Perforeret transparens - Eksper
Page 158 and 159:
Fig. 7.3d En facade af Dytham+Klein
Page 160 and 161:
Et billedligt facademønster kan de
Page 162 and 163:
parallelle og skifter flere gange r
Page 164 and 165:
En metode, hvorpå man løbende var
Page 166 and 167:
Fig. 7.3t Eksempler på Moire-inspi
Page 168 and 169:
Fig. 7.3w Militær-camouflagenet so
Page 170 and 171:
7.4 Vinkelselektiv transparens - ek
Page 172 and 173:
unde skivemoduler, der roterer i pl
Page 174 and 175:
Fig. 7.4f Eksempler på dybe mønst
Page 176 and 177:
7.5 Gråzoner - eksperimentgruppe C
Page 178 and 179:
Fig. 7.5d Transparent grå-filter s
Page 180 and 181:
7.6 Kaleidoskop - eksperimentgruppe
Page 182 and 183:
Fig. 7.6c Et trappetårn beklædt m
Page 184 and 185:
Som førnævnt blev de gotiske kate
Page 186 and 187:
lys har en neutral farvetone, se fa
Page 188 and 189:
solcelleruden. Når der opstår beh
Page 190 and 191:
Kildeliste Bøger og tidsskrifter A
Page 192 and 193:
Colomina, Beatriz “Skinless Archi
Page 194 and 195:
Kipnis, Jeffrey “The Cunning Of C
Page 196 and 197:
Mattison, Chris ”Politikens bog o
Page 198 and 199:
Schnell, Angelika ”Sehen und Gese
Page 200 and 201:
Hjemmesider Color Kinetics Incorpor
show all

Slupinski afhandling 1 del - Read

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?