Slupinski afhandling 1 del - Read

More documents

Recommendations

Info

Fig. 2a Domicil for Københavns Energi tegnet af Schmidt Hammer Lassen, færdiggjort i 2005 - eksempel på manglende symbiose mellem solceller og bygningsdesign – 40 % af solcellerne på den vestvendte facade er attrapper, da de skygges af de lodrette skiver. Fotografi: Artur Slupinski Med dette ph.d.-projekts udforskning af solcellers materielle kvaliteter vil jeg gerne forsøge at tage fat i selve panelets design ved at betragte solcellen som et konfigurerbart facademateriale, der kan mere end blot at producere dyr elektricitet. Solcellers arkitektoniske materialeudforskning skal således gerne pege på potentialer for, hvordan solcellepaneler kan designes til at være en helhedsorienteret del af facaden og bygningen. I forbindelse med udforskning af ”nye” materialer kan man pege på en række spørgsmål, man som arkitekt eller designer gerne vil have svar på: - Hvordan ser materialet ud? - Hvad er materialets udformningsmuligheder? - Hvad er dets funktionelle muligheder og begrænsninger? - Hvilke perspektiver er der for materialets fremtid? Med andre ord handler det i dette projekt om materialets manipulationsmuligheder i forhold til dets præstation, hvilket uddybes i næste afsnit. 22
2.1 Præstation som sammensmeltning af funktion og perceptuel kvalitet Dette projekt omhandler materielle manipulationer af solceller i forhold til den præstation, som disse manipulationer resulterer i og evalueres på. Derfor er det vigtigt først at få belyst præstationsbegrebet. Jeg har i dette projekt valgt at erstatte ordet funktion med præstation pga. den kvantitative synsvinkel, som funktionen ofte optræder i. Denne kvantitative form for funktion viste sig som en stærk eksponent for den effektive, højt industrialiserede modernisme bl.a. hos arkitekten Hannes Meyer, hvis arkitektoniske værdier groft sagt kunne reduceres til en lang liste med målbare tekniske mindstekrav, som skulle overholdes og som samtidigt var lette at adoptere i den industrielle målbare fremstillingsproces og i diverse bygningsstandarder (Jones 1999 s. 79). Derimod kan præstation defineres som en sammensmeltning af funktion og perceptuel kvalitet. Præstation handler derfor om, hvad udformning af et materiale skal kunne gøre for brugeren. Den perceptuelle kvalitet som en del af en genstands præstation kan skærpe fokus på et givent objekt og i sidste ende bidrage til at udløse et bestemt adfærd – eksempelvist på en legeplads. Perceptuel kvalitet knytter sig til perception, som er den sanselige oplevelse via de fem sanser på et rent fysisk plan, hvor man kan føle behag eller ubehag (Hesselgren 1985). Efter perception bearbejdes sanseindtrykkene af kognition, som er en tolkning af den fysiske oplevelse i forhold til det, vi allerede har erfaret i livet – bl.a. kundskab, kulturel sammenhæng, objektets formål samt egne forventninger (Kolstad 1997). Perceptuel kvalitet handler derfor om umiddelbar indtryk. Perceptuel kvalitet har en stor betydning ved førstehåndsindtryk af bygninger. Især i boliger kan den perceptuelle kvalitet ved eksempelvis udformning og placering af bygningens vinduer ofte kan være af større betydning med hensyn til udsigten ud af vinduet end de mere funktionelle aspekter som for eksempel dagslysindtaget igennem vinduet eller orientering efter passiv solvarmeindstråling. I forbindelse med bygningsfacader ligger fokus ofte på visuelle aspekter, hvilket også er tilfældet for solcellerne, hvis de skal anvendes som facademateriale. Derfor vil begrebet perceptuel kvalitet i denne afhandling blive brugt i tilknytning til det visuelle - synssansen. Således handler perceptuel kvalitet om at vække sanserne og artikulere oplevelsens karakter i sig selv – ikke ulig det græske begreb ”aisthetikos”, som angår det at fornemme eller iagttage og er en forløber for æstetikbegrebet (www.denstoredanske.dk). Et eksempel på perceptuel kvalitet som sansevækning kan ses i lyskunstnerens Joost van Santens lysindtag, vist i fig. 2.1b, artikulerer lysets sammensætning af forskellige bølgelængder, lysets adfærd og selve måden at se lyset på. Fig. 2.1b Artikulering af lysets sammensætning - Joost van Santens prismatiske lysindtag i venterum på Geneve Børnehospital, 2001, som bryder lyset op i dets forskellige bølgelængder - farver. Illustration: http://www.joostvansanten.nl/ Med andre ord så kan perceptuelle kvaliteter artikulere det givne objekts beskaffenhed og kan derfor være en præferencefaktor – selv på en afvejet bekostning af funktionen. Således handler det ikke om et objekts funktionalitet, men om et objekts evne til at opfylde behov – om et objekts præstation. 23
Page 3 and 4: SOL-SLØR DEL 1 INDHOLDSFORTEGNELSE
Page 5: 6 Laboratorieundersøgelser........
Page 8 and 9: Jeg vil også takke personligt min
Page 10 and 11: Facadeeksperimenterne er udført i
Page 12 and 13: different wavelengths of light. Thi
Page 14 and 15: En anden baggrund til dette projekt
Page 16 and 17: Hvorfor er solcellepaneler så sjæ
Page 18 and 19: udvalg af lysfiltrerende solcellem
Page 20 and 21: For at gøre solcellerne til en att
Page 22 and 23: Fig. 1.3e Prisbelønnet kontorbygni
Page 24 and 25: Fig. 1.3i James Carpenter Design As
Page 27: 2. Materialeudforskning - den metod
Page 31 and 32: 2.2 Bygningsfacaden som præstation
Page 33 and 34: Fig. 2.2.1a Curtain Wall House af S
Page 35 and 36: 2.3 Udvælgelse af projektets metod
Page 37 and 38: 3. Lysets Materiale - solceller 3.1
Page 39 and 40: ydre beklædning som et arkitektoni
Page 41 and 42: Almindeligvis grupperes solcelletyp
Page 43 and 44: evt. trapezer, hvilket ville minime
Page 45 and 46: agsiden. Rillerne er dybere end hal
Page 47 and 48: 3.2.2 Hybrid-siliciumsolceller Med
Page 49 and 50: Efterfølgende laserskæres den tyn
Page 51 and 52: Fig. 3.2.4c Sliver solceller - mono
Page 53 and 54: 3.3 Solcelletyper baseret på Tyndf
Page 55 and 56: CIGS/CIS- og CdTe-solceller kan lig
Page 57 and 58: Fig. 3.3h Eksempel på en glasfacad
Page 59 and 60: 3.4 Farvestofbaserede solcelletekno
Page 61 and 62: Fig. 3.4d Bøjelige polymersolcelle
Page 63 and 64: 3.6 Elektriske lederbaner For at tr
Page 65 and 66: Fig. 3.6e Et monokrystallinsk solce
Page 67 and 68: I modsætning til de kvadratiske el
Page 69 and 70: 3.8 Panelindkapsling Når solceller
Page 71 and 72: der følger dynamikken i solstråli
Page 73 and 74: 3.9 Økolomiske Aspekter Med begreb
Page 75 and 76: Er der derimod kun tale om, at beny
Page 77: Havde man samtidigt i solcelleindus
Page 80 and 81:
4.2 Synssansens opbygning og funkti
Page 82 and 83:
En diffus transmission sker i alle
Page 84 and 85:
Fig. 4.2f Stereoskopi med hovedfoku
Page 86 and 87:
Fig. 4.2h Felt A og felt B har nøj
Page 88 and 89:
Konstatering af, at det ikke nytter
Page 90 and 91:
dem som to forskellige flader. Denn
Page 92 and 93:
Strukturfarver skyldes, i modsætni
Page 94 and 95:
Fig. 4.2s Himmellysets forskellige
Page 96 and 97:
Fig. 4.2u Dagslys i form af sollys
Page 98 and 99:
4.3 Det optiske indeklima og den ly
Page 100 and 101:
på dem - uanset hvor meget lysstyr
Page 102 and 103:
STUERUM - DF i bordhøjde Fig. 4.3c
Page 104 and 105:
Hvad-synssystemet - Modellering og
Page 106 and 107:
Fig. 4.3g Formaflæsningens betydni
Page 108 and 109:
102
Page 110 and 111:
skalamodel, da den er relativt let
Page 112 and 113:
grå-filter som i transparent farve
Page 114 and 115:
5.2.1 Forsøgsmodellen Modellens ru
Page 116 and 117:
Facaden af rummet er der, hvor eksp
Page 118 and 119:
5.2.2 Laboratorium 01: Kunstig himm
Page 120 and 121:
lyskilder med ujævn spektralfordel
Page 122 and 123:
solskinsvejr med skyfri himmel supp
Page 124 and 125:
118
Page 126 and 127:
5.4 Eksperimentvariation - undersø
Page 128 and 129:
5.5 Eksperimentdokumentation - et e
Page 130 and 131:
124
Page 132 and 133:
6.6.1 Opsamlende konklusion for eks
Page 134 and 135:
Page 136 and 137:
Page 138 and 139:
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
6.6.7 Konklusion for de anvendte un
Page 144 and 145:
138
Page 146 and 147:
Fig. 7.1a Tatovering som kosmetik o
Page 148 and 149:
Andre arkitekter, som Ludwig Mies v
Page 150 and 151:
fotografisk landskabsmaleri, hvilke
Page 152 and 153:
7.2 Translucens - Eksperimentgruppe
Page 154 and 155:
kunne arealet i øjenhøjde med for
Page 156 and 157:
7.3 Perforeret transparens - Eksper
Page 158 and 159:
Fig. 7.3d En facade af Dytham+Klein
Page 160 and 161:
Et billedligt facademønster kan de
Page 162 and 163:
parallelle og skifter flere gange r
Page 164 and 165:
En metode, hvorpå man løbende var
Page 166 and 167:
Fig. 7.3t Eksempler på Moire-inspi
Page 168 and 169:
Fig. 7.3w Militær-camouflagenet so
Page 170 and 171:
7.4 Vinkelselektiv transparens - ek
Page 172 and 173:
unde skivemoduler, der roterer i pl
Page 174 and 175:
Fig. 7.4f Eksempler på dybe mønst
Page 176 and 177:
7.5 Gråzoner - eksperimentgruppe C
Page 178 and 179:
Fig. 7.5d Transparent grå-filter s
Page 180 and 181:
7.6 Kaleidoskop - eksperimentgruppe
Page 182 and 183:
Fig. 7.6c Et trappetårn beklædt m
Page 184 and 185:
Som førnævnt blev de gotiske kate
Page 186 and 187:
lys har en neutral farvetone, se fa
Page 188 and 189:
solcelleruden. Når der opstår beh
Page 190 and 191:
Kildeliste Bøger og tidsskrifter A
Page 192 and 193:
Colomina, Beatriz “Skinless Archi
Page 194 and 195:
Kipnis, Jeffrey “The Cunning Of C
Page 196 and 197:
Mattison, Chris ”Politikens bog o
Page 198 and 199:
Schnell, Angelika ”Sehen und Gese
Page 200 and 201:
Hjemmesider Color Kinetics Incorpor
show all

Slupinski afhandling 1 del - Read

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?