Slupinski afhandling 1 del - Read

6.6.7 Konklusion for de anvendte undersøgelsesteknikker
Helheden taget i betragtning kan man indledende sige, at de anvendte undersøgelsesteknikker giver mening
for undersøgelserne, da observationerne virker meget plausible. Samtidigt er det bekræftende for mine
undersøgelsesteknikker, at det førnævnte forskningsprojekt ”Lys og Energi - solceller i transparente facader”
også når frem til samme konklusion om, at lysfiltrerende solcelleruder har svært ved at skabe et permanent
godt optisk indeklima uden en supplerende solafskærmning på interiørsiden (Chritsoffersen et al. 2008).
Samtidigt har dagslyslaboratoriet og anvendelse af skalamodellen med de mange udskiftelige solcelleruder
givet mig mulighed for at gennemføre mange eksperimenter på relativt kort tid, hvilket gør, at man lettere
kan vurdere oplevelsen af forskellige eksperimenter i forhold til hinanden, da det ikke tager lang tid at
udskifte solcelleruden i modellen.
Dette projekts undersøgelser har nærmest foregået ”på samleband”, hvor man efterfølgende kan reflektere,
hvad man ellers skulle have undersøgt eller, om registreringerne har nogle mangler eller uklarheder.
De undersøgelsesteknikker, jeg har anvendt til studier af lysfiltrerende solcelleruder i lille skala – både
undersøgelsesomgivelser i form af lyslaboratorierne og skalamodellen samt evalueringsteknikkerne er kendt
og gennemprøvet af arkitekter, der beskæftiger sig med belysning, hvor jeg så har tilføjet et par små
ændringer i form af dukkehovedet og farvekapslerne.
Begge disse tiltag gjorde det lettere at vurdere det filtrerede lys, da disse genstandene er meget konkrete
med en kendt lysreference fra hverdagen. Kapslerne har farver, som ses så ofte, at deres farver nærmest
sidder på rygraden, så man straks kan vurdere, om kapslernes farve ved et givent eksperiment ser korrekt
eller forvrænget ud. Desuden anvendes der også en referencemodel med uforstyrret himmellys, så farverne
kan vurderes op mod dennes kapsler.
Dukkehovedet gør, at man straks kan vurdere belysnigens retning og karakter - om dukkehovedet ser ud,
som den ”skal” eller, om der er nogle dramatiske effekter, som virker ”uhyggelige” eller teatralske pga.
lysets retning, der kan spores via dukkehovedets skygger, er anderledes ved et givent solcellerude.
Et andet godt værktøj, som fungerer fint i eksperimentgruppe D, er det at se et farvemønsters forskelle i
lystranmittans via et gråskalafotografi i fotoprogrammet Photoshop, hvor man kan vurdere, om farverne i
mønstret fremtræder lige lyse og dermed kan give en korrekt farvegengivelse samt den føromtalte
”vibrerende” farvevirkning – som farver med ens luminans gør (Livingstone 2002, s.38).
Den supplerende måling af lystransmittans med spektrofotometer til at vurdere en farvefiltermønsters
farvegengivelsesevne giver en god sammenligningsværktøj ved flere mønstre, da man kan sammenligne
hver mønsters samlede spektralfordelingskurve for mønstrets lystransmittans ved enormt mange
lysbølgelængder.
Ved kontrastforholdsundersøgelser, hvor luminansen skal måles i en retning direkte på facaden vil det være
en fordel, at man også har en genstand – eksempelvis dukkehovedet igen, så man kan måle luminansen på
dens skyggeside og dermed vurdere, om lysindstrålingen er for højt i forhold til skyggerne i rummet. Måler
man kun det belyste område vil luminansforskellen ikke være stor selvom lysniveauet kan være for højt i det
øjeblik, at der kommer genstande i rummet, som kaster skygger.
De to DF-målinger ved hvert eksperiment i to forskellige målestoksforhold, afspejlet i to bordhøjder, fungerer
også godt med hensyn til at give modelrummet et mere spekulativt karakter i forbindelse med dets mulige
funktioner – lillerumsfunktioner som kontor samt storrumsfunktioner som gymnastiksal.
Sidst, men ikke mindst skal nævnes selve 1:1 målestoksforholdet på eksperimentvariationerne i form af de
lysfiltrerende solcelleruder, mens selve modellen var i et langt mindre målestoksforhold på 1:10 og 1:20.
Det var først og fremmest vigtigt at kunne vurdere eksperimenternes gennemsigtighed i 1:1
målestoksforhold, da det ved nedskalering af i forvejen lilleskalamønstre til mikroskalamønstre kan ske en
ændring af mønstrets lysspredning, hvilket kan gøre undersøgelsen ugyldig – eksempelvis kan der opstå
diffraktion ved nedskalering af et i forvejen lille mønster.
136