Slupinski afhandling 1 del - Read

Fig. 7.1a Tatovering som kosmetik
og piercing som ornament.
Fotografi: Artur Slupinski
Fig. 7.1b Tagmosaik som kosmetik og korsblomster
samt krabbeblade som ornament - Matthias-kirke i
Budapest, påbegyndt 1255 og ombygget 1873-96 af
Frigyes Schulek.
Fotografi: Katarzyna Slupinski
Hvis lysfiltrerende solcelleruder kan blive behandlet som bygningens elektricitetsproducerende kosmetik, kan
der opstå anledning til at arbejde med solceller som glasfacaders optiske filtre i forskellige former, som
antydet i dette projekts undersøgelser, hvor integrationen af solcelleteknologi ikke er et mål i sig selv, men
nærmere et middel til at frembringe perceptuelle kvaliteter udover at producere elektricitet. Dermed kan
lysfiltrerende solceller understrege facadens essentielle betydning som et filter. En lysfiltrerende solcellerude
kan således blive et slør, der omkranser bygningens rum, mens det videregiver dagslys, producerer
elektricitet og tillader grader af udkig på strategisk udvalgte steder.
Facadens lysfiltrering er gentagne gange i arkitekturhistorien blevet gjort til et karakterfuldt arkitektonisk
motiv - noget som på samme tid var translucent og materielt – åben og lukket – gennemskinneligt og
lysblokerende. Man kan eksempelvis referere til japanske shoji-papirskærme, perforerede mamorfacader i
indiske paladser eller gotikkens glasmalerier vist i fig. 7.1c. Gotikkens enorme glasmalerier var tidlige
eksempler på glasvægge, der netop gjorde brug af glassets potentialer for lysfiltrering via brug af farver –
ikke ulig potentialerne i de farvede DSC-solceller.
Fig. 7.1c St. Vitus Domkirke i Prag, påbegyndt 1344 –
bygnings-facaden som et filtrerende slør.
Fotografi: Artur Slupinski
140