Slupinski afhandling 1 del - Read

Fig. 7.3w Militær-camouflagenet som lysfilter i en bolig af arkitektfirmæt R&Sie.
Bemærk den stærke kontrast i mønstrets slagskygger samt i nettets
gennemsigtighed.
Fotografi: Ukendt
En blanding af det diffuse lys og det spotlight-agtige lysrum kunne være et bud på et komfortabelt optisk
indeklima med en rumlig modellering af formerne, men med bløde grænser mellem lys- og skyggesiden.
Sådan en blanding af det diffuse lys og det spotlight-agtige lysrum kræver en bearbejdning af
solcellemønstrets tæthed og skala, hvor en lille mønsterskala med høj tæthed kunne skabe relativt mørke og
intime områder med diffust lys, mens en lav mønstertæthed kan skabe lyse zoner langs facaden, der kan
betegnes som lysrum. Med begrebet lysrum er der tale om rum, der ikke dannes med fysiske vægge men
med koncentration af lys samt forskelle i lysniveauer som lysrummets glidende grænser – ikke ulig en
lyskegle eller en skovlysning. Lysrum er beskrevet af arkitekten Merete Madsen i sin ph.d.-afhandling om
lysrum (Madsen 2002).
Denne variation af lysets karakter langs facaden med konkrete lysrum på bestemte steder med henblik på
ophold, markering af udgang, eller diverse sociale aktiviteter kan sammenlignes med en skovgrænse set fra
skovens side, hvor skovens ”facade” har variation i åbningsgraden, åbningsstørrelserne og deraf også
variation i lyskarakteren.
Man kan skabe lysrum med få, men store åbninger, hvor lyset får en spotlight-agtig karakter, der
understreger formens hovedtræk og fremhæver detaljer ved overskyet himmel, som i eksperiment A.05.
Disse åbninger kan dog som førnævnt skabe stor sekundærblænding ved direkte sollys, hvilket kræver en
supplerende solafskærmning på interiørsiden af solcellerne i facaden. Dermed er det nødvendigt at kunne
justere facaden lystransmittans ved direkte sollys, hvilket er blevet omtalt i kapitel 7.2 under
eksperimentgruppe E – Supplerende Bagindkapsling.
I tilfælde med storskala-mønstre, som er svære at modarbejde ved direkte sollys andet end at skærme af
for dem, kan det dog være fordelagtigt, at man istedet bevidst vil fremhæve slagskyggernes mønster som
en perceptuel kvalitet bestemte steder i rummet – eksempelvis på væggen, som vist i fig. 7.3x og i fig. 7.3y.
I fig. 7.3y ser man facadens kosmetik indtage rummet med slagskyggernes, der spiller sammen med
glasfacadens lodrette sprosser og dramatisk understreger gangens perspektiv.
162