Slupinski afhandling 1 del - Read

Fig. 7.4b Eksempler på produktudvikling indenfor vinkelselektiv solafskærmning, som
også guider lyset dybere ind i rummet.
Illustration: Ukendt
Denne fokus på reduktion af energiforbruget i vinkelselektiv solafskærmning kan således fint integreres med
vinkelselektive solcellemønstre, da de netop kan skærme af for den høje sommersol, som giver
varmestråling en stor del af dagen om sommeren, og bruge den afskærmede solstråling til egen
elektricitetsproduktion og dermed yderligere reducere bygningernes eksterne energibehov. Vinkelselektive
mønstre kan derfor ud til at have lovende potentialer som solceller i arkitektonisk sammenhæng, hvilket er
grunden til, at der er fokus på at kombinere disse med solceller – bl.a. af firmaet photosolar, som arbejder
med mikroskopiske mønstre således, at åbningerne i mønstret bliver usynlige ved første øjekast
(www.photosolar.dk).
Det, at et vinkelselektivt mønster i facaden kan reflektere dagslyset længere ind i rummet, som
eksperimenterne B.02 samt B.03 viser, betyder en mere jævn fordeling af dagslyset i rummet samt en
udjævning af kontrasterne, hvilket reducerer den sekundære blænding i rummet ved solrigt vejr, da lys- og
skyggefordelingen udjævnes.
Således er det den vinkelselektive eksperimentgruppe B, som er det mest effektive mønster af de
undersøgte til at undgå sekundærblænding og antageligvis også primærblænding ved de høje solhøjder, da
mønstret netop er i stand til at blokere for den høje sol.
Dog er DF generelt lavere i denne eksperimentgruppe end ved de andre eksperimentgrupper, da lamellerne
netop på grund af deres vinkelselektivitet skærmer for en stor del af lyset fra bestemte vinkler afhængigt af
deres orientering. Den mindste DF får man derfor ved horisontale lameller, da en stor del af himmellyset
ikke kommer ind igennem facaden, hvilket kræver mere kunstig belysning afhængig af rummets funktion,
men omvendt undgår man en blænding samt eventuel overophedning af rummet om sommeren.
Ved vertikale lameller, ligesom i eksperiment B.03, opnås der en meget højere DF og modellering, dog er det
svært at kigge ud til siderne igennem facaden, men samtidigt er det en ret effektiv solafskærmning, der kun
tillader sollys ind igennem facaden omkring middagstid, hvor solen står lige på lamellerne.
Ligesom de andre eksperimentgrupper er det dog også her nødvendigt, at koble facaden sammen med
lysregulering af lystransmittans for at forhindre primærblænding ved lave solhøjder om vinteren. Disse
muligheder er allerede blevet omtalt under eksperimentgruppe E – Supplerende Bagindkapsling.
Interiørets lave DF ved horisontale lameller samt mulighed for en sandsynligvis bedre udnyttelse af sollysets
bevægelse i løbet dagen ville kræve en mere dynamisk lamelmodul, for virkeligt at udnytte dagslyset og
solens vandring mere effektivt. I et af mine solcellepanel-forslag i mit afgangsprojekt fra Arkitektskolen
Århus forårssemestret 2004, forslaget SOL-UR diagrammatisk vist i fig. 7.4c samt 7.4d, og også vedlagt som
bilag til denne afhandling, fik jeg, baseret på lignende antagelser, ideen til design af roterbare lamelfyldte
165