Slupinski afhandling 1 del - Read

Selvom lysfarven kan gøres mere eller mindre neutral, så opstår der farvede slagskygger, hvilket er et
interessant effekt, der peger tilbage til facaden som lyskilde. Flere farver side om side kan ligeledes skabe en
overlapningsillusion i facaden. Et andet potentiale med de transparente farvefiltre er den vekselvirkning man
kan opnå med udsigtens farver, hvor der er mulighed for bevidst at komponere farvefiltrene i samspil med
udsigtens farver, så facaden og udsigten på den måde danner et sammensmeltet helhed. Kompositionen af
filtrene i facaden kan dog godt suppleres med farveløse transparente felter, hvilket desuden kan neutralisere
det indtagede dagslys. Ved brug af de transparente farvefiltre i facaden ligger deres særlige styrker netop i
farvernes kompositioriske muligheder og det farvede lys, de giver. Ulempen ved de farvede filtre er, at de er
ineffektive som solafskærmning med en nærmest ikke-eksistererende reduktion af blænding. Dermed kan
man hævde, at farvefiltrene netop skal bruges pga. deres farverige lyseffekter isteedet for at prøve på at
neutralisere denne.
Man kan således hævde, at ved brug af ruder med lysfiltrerende solcellemønstre, skal man netop udtrykke
materialets karakter istedet for at forsøge at neutralisere det. Det betyder, at hvis man alligevel bruger et
lysfiltrerende solcellemønster, så skal det fremhæves helt bevidst, hvad enten der er tale om farvefiltre,
striber, gradueringer, eller pixeleret grafik. Der kan ligge en uanet mængde perceptuelle muligheder ved
netop at gøre det lysfiltrerende solcellemønster bevidst til et optisk filter i samspil med både interiør og
udsigten istedet for at nedtone den lysfiltrerende virkning, som om man havde berøringsangst overfor
glassets transparens.
De forskellige undersøgelser i dette projekt sammen med perspektiveringen af disse til forskellige
bygningsværker peger desuden også på potentialer i at give bygningsarkitekter mulighed for at bidrage til
udformning af solcellepanelerne. Denne mulighed kan i sig selv gøre det attraktivt og interessant for
arkitekterne at arbejde med solceller frem for at få tildelt et sæt standardpaneler, som en producent har
tænkt til ende både i form og mønster, for blot at sætte dem uden egen indflydelse sammen til en facade.
Det svarer jo lidt til at murstensfacader udelukkende vil kunne opføres af på forhånd udformede
komponenter uden for arkitektens indflydelse. Det kan virke omsonst, at arkitekten skal sælge solcellerne for
producenterne som et materiale med arkitektoniske muligheder uden selv at være inddraget i panelernes
udformning. På den måde fuldføres også perspektivsskift på solcellerne fra blot at være en energikilde til
også at være et facademateriale på lige fod med andre facadematerialer.
Derfor er det oplagt, at et af fremtidige forskningsområder indenfor koblingen af arkitektur og solceller bliver
at afprøve, hvordan en arkitekt effektivt kan komme med i udformningsprocessen af solcellepaneler til
specifikke bygningsprojekter.
Et andet forskningsomtåde af betydning er at afprøve overvejelserne omkring de arkitekoniske potentialer i
praksis – med solceller samt 1:1 målestoksforhold. Dette er nødvendigt, eftersom en ting er at belyse
potentialerne med billeder og idéer, en anden ting er at se tingene i ægte størrelse, ægte rum og ægte
solceller. Dette kunne med fordel ske i eksisterende bygninger med glasfacader mod syd, hvor der bag
facaden er rigtige brugere, som ikke er ligeglade med den optiske indeklima, og som således vil kunne
bidrage til en vurdering af solcellerudernes kvaliteter.
Det er derudover betydningsfuldt, at der ovenfor rent faktisk er rigtige strømproducerende solceller, så
brugerne, arkitekterne og markedet i det hele taget kan få øjnene op for, at mange ting rent
produktionsmæssigt er muligt at gøre med solceller – at det ikke bare er nogle drømme langt ude i
fremtiden udført i attraper, som først den næste generation af arkitekter kan begynde at tage med i sine
overvejelser.
Sidst, men ikke mindst er det vigtigt at se på solcelleinteressen fra bygherrens side. Arkitekter er ikke imod
at bruge solceller – min erfaring er det modsatte. Til gengæld tager bygherren på forhånd afstand fra
solceller som dyre energikilder, selvom samme bygherre måske kan være interesseret i at bruge andre
materialer som natursten, der kan være ligeså dyre som solceller i kvadratmeterpris. En mulig grund til
bygherrens store fokus på solcellernes anskaffelsespris i forhold til tilbagebetalingen af materialet er
forståeligt især i udlejningsbygninger, eftersom energiomkostningsbesparelsen – tilbagebetalingen - kun
kommer lejeren til gode og ikke ejeren af bygningen. Bygherrens skal ikke betale energiomkostninger i
forbindelse med bygningens drift, hvis bygningen alligevel udlejes. Desto vigtigere er det, at lysfiltrerende
solcellepaneler ikke designes udelukkende som energikilder, men også som elegant facadebeklædning, der
kan frembringe perceptuelle kvaliteter i facaden – på begge sider af facaden, hvilket også kan være en
præferencefaktor for lejerens valg af lokale.
183