Slupinski afhandling 1 del - Read
Slupinski afhandling 1 del - Read
Slupinski afhandling 1 del - Read
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Fig. 7.5d Transparent grå-filter som grafisk solcellemønster ind<strong>del</strong>t i fire forskellige gråtoner –<br />
eksempel med udsigt til venstre. Til højre ses en af mønstrets gentagende former.<br />
Illustration: Accessorize modificeret af Artur <strong>Slupinski</strong><br />
Et andet potenitiale ved at have forskellige gråtoner i det gennemsigtige solcellemønster er muligheden for<br />
at skabe en dybdeillusion i mønstret eller en illusion af overlapning, som vist i fig. 7.5e, hvor der i<br />
virkeligheden er tale om 2 eller 3 grader af lystransmittans. Hver grad af lystransmittans skal sammenkobles<br />
for sig, hvilket derfor er vigtigt at solcellefiltrene i en givet gråtone hænger sammen, og hver solcelle har<br />
identisk størrelse med de andre i den givne gråtone. Således kan man skabe en illusion af lag<strong>del</strong>ing og<br />
dybde i facadens mønster – nærmest som et hologram, der optisk er på engang flad og dyb. Illusionen kan<br />
forventes at virke endnu stærkere ved lysfiltrerende mønster end ved lysblokerende mønster.<br />
Fig. 7.5e Eksempler på lysfiltrerende mønstre bestående af flere gråtoner, der giver en illusion af dybde og overlapning.<br />
Illustration: Artur <strong>Slupinski</strong><br />
Som førnævnt skal hver gråtone forbindes for sig med mikrotynde lederbaner, der kan løbe langs kanten på<br />
hvert solcellefelt i mønstret. Det betyder, at ved mange forskellige gråtoner ville der skule være mange<br />
seperate opkoblinger, hvilket ikke ville være hensigtsmæssigt. Derfor er det dog som vist ovenfor stadigt<br />
muligt at skabe spændende optiske virkninger med få gråtoner.<br />
Disse lederbaner kan man også arbejde mønsterorienteret med. Ved at arbejde med disse lederbaners<br />
udformning kan man også optisk variation i facaden – eksempelvis i form af en mikroskopisk forskel i<br />
afstandene mellem lederbaner, hvilket kan frembringe fine gradueringer. Der kunne desuden arbejdes med<br />
orienteringern på lederbanerne – for eksempel hvorvidt de skal ligge parallelt i solcellen eller ej. Ved ikkeparallele<br />
lederbanemønstre, som vist i fig. 7.5f, kan man arbejde med mere frihåndsbetonet graduering af<br />
mønstret med variation i tætheden, der kan lbløde op det stramme udtryk, som mange glashuse præges af.<br />
172