Slupinski afhandling 1 del - Read

Et billedligt facademønster kan desuden hævdes at give individualitet til bygningens beboere i modsætning
til standardiserede gridnetfacader. Arkitekten Francis Soler fortæller, hvordan man i stedet for at sige: ”Jeg
bor på 4. etage i det tredje vindue fra højre”, kunne sige: ”Jeg bor lige ved Mona Lisas højre øje” (Soler et
al. 1998, s.60). Således ville ens bolig få en unik karakter og bidrage til facadens kosmetik i stedet for blot at
være et punkt i facadens koordinatsystem.
Indefra kan sådan et ”billedligt” solcellemønster blive en kosmetisk aktiv del af udsigten, som vist i figurerne
7.3e, 7.3f samt 7.3h – i stedet for at skjule sig, eksponerer mønstret sig som et kosmetisk lag af udsigten.
Her er det således afgørende at overveje, hvor meget mønstrets skal dominere udsigten samt hvordan det
spiller sammen med udsigten, eftersom mønstret sammen med udsigten vil danne én komposition – på
lignende måde, som et landskab, som beskues igennem grene eller et sproset vindue, som tidligere
beskrevet i kapitel 7.1.
Med Sphelar solcelleteknologi er der bl.a. mulighed for at arbejde med meget forskellige tætheder indenfor
samme panel, så der kan dannes et raster, der kan danne ”billedlige” mønstre, som for eksempel i fig. 7.3h.
Med sådan et rastermønster kan man også skabe forskellige lyszoner langs facaden eller orientere blikket
mod bestemte dele af udsigten ved at variere rasterets tæthed og den form, de danner.
Fig. 7.3h eksempel på raster-mønster
Således kan man konkludere, at vekselvirkningen mellem mønsterfokus og udsigt ved brug af lysfiltrerende
solcellemønstre indebærer designovervejelser omkring betragterens afstand fra facaden, mønstrets skala og
mønstrets grad af figuration. Grafiske solcellemønstre med en opdeling i meget små felter lader til at give
mere gennemsigtighed og mindre fokus på det grafiske mønster i nærafstand. En meget lille mønsterskala
kan igen give mindre sekundærblænding samt mulighed for at skabe lyszoner langs facaden via en glidende
variation i dækningsgraden – afstanden mellem solcellerne eller de enkelte huller i solcellerne.
Ved ikke-billedlige facader har man dog stadigt mulighed for at arbejde kosmetisk med modulære mønstre
for at undgå monotoni, så mønstret fremstår som et stort felt i stedet for enkelte objekter ved siden af
hinanden. Som mønstereksempel i fig. 7.3i viser, kan der skabes mange forskellige variationer med et mere
eller mindre tilfældige udtryk ved at bruge et og samme sekskantet modul – i forskellige rotationer. Det
sekskantede modul har et forbindelsesmønster til de andre moduler samme sted på hver af sine seks sider,
hvor mønstrets kurvede linie møder kanten i en ret vinkel, hvilket gør, at kurven kan forsætte på det næste
modul uden knæk til den ene eller den anden side. Sådan et modul – ikke nødvendigvis sekskantet - kunne
udgøres af solceller. I mesoskala vil sådan et mønster kunne udformes med krystallinske wafers, hvor de
kurvede linier enten er en perforering eller udskæring i waferen. I mikroskala vil sådan et mønster kunne
udformes med eksempelvis tyndfilmsolcellerne med et laser-skåret mønster, som idag udformes som et
rektangulært grid, som vist tilbage i fig. 3.3h, eller med DSC-solceller, der netop kan trykkes via litografi på
modulært vis.
154