Slupinski afhandling 1 del - Read

More documents

Recommendations

Info

dem som to forskellige flader. Denne ”konflikt” resulterer i denne optiske ”vibration”, hvor synssansen på samme tid ser de to flader individuelt, alt imens de udjævnes af den samme gråtone til én flade (Livingstone 2002 s. 38). Denne levende farvevirkning blev flittigt brugt af mange impressionistiske malere, som er vist i fig. 4.2n i venstre side, hvor maleren Claude Monet har malet en rødlig sol på en grålig baggrund, og takket være samme luminans mellem disse, som vist på den sort-hvide gengivelse af billedet, virker solen nærmest skærende i øjnene (Livingstone 2002, s.38). Fig. 4.2n Samme motiv i 2 luminans-versioner, hvor den oprindelige er til venstre i såvel farve som sort/hvid, der viser samme luminans mellem solen og baggrunden, hvilket får solen til at vibrere og se lysende ud. I den modificerede version til højre har man gjort solen lysere end baggrunden, hvilket faktisk ”slukker” for den får den til at se ”dødt” ud.. Illustration: Claude Monet Denne vibrerende farvevirkning er ret vigtig at overveje ved anvendelse af farver i glasfacader med de farvede gennemsigtige DSC-solceller, hvilket vi vender tilbage til i kapitel 5. Hvad er hensigten med rummet? Hvad skal farverne gøre for rummet? Hvor længe vil et typisk ophold i rummet vare? Hvor meget koncentration af brugerne kræver rummets funktioner? Lys og farve Med hensyn til farveflader, så er der to former for farver - Pigmentfarver samt Strukturfarver. Ved begge farveformer ses de forskellige farver, fordi øjet modtager reflekteret lys med forskellige spektralsammensætninger fra forskellige flader. Den mest almindelige farve – pigmentfarve - skyldes overfladernes kemiske sammensætning dvs. farven på selve fladen – eksempelvis i maling eller appelsinskræl. Denne kemiske sammensætning afgør hvilke farver fra lysets spektralfordeling, der reflekteres og hvilke absorberes. Det betyder samtidigt, at objektets farve afhænger af farven på det lys, det givne objekt belyses med (Livingstone 2002 s. 17). Grønne planter vil eksempelvist se mørkegrå ud i stærkt violet lys, som ikke indeholder den grønne farve i dens spektralfordeling, og dermed har planterne ikke noget grønt lys at reflektere, mens de absorberer alt det violette lys, som de gør i dagslys. Hvidt lys som dagslys med en jævn spektralfordeling over alle farver gengiver farverne korrekt. Tager man således udgangspunkt i dagslysets farvesammensætning, der tilsammen giver hvidt lys, vil den reflekterede farve være komplementærfarve til den absorberede farve – dvs. en diametral modsætning på farvecirklen vist i figur 4.2o. Dette gælder også for lystransmissionen, hvor den transmitterede lysfarve er komplementærfarven til den absorberede. Hvis man derfor arbejder med farvelysfiltrerende solceller som DSC-solceller og har mulighed for at kombinere flere farver i en DSC-solcellerude, er farvecirklen et godt udgangspunkt for at vælge den rigtige farvekombination i forhold til den lysfarve, man vil have, at solcelleruden skal transmittere. Ønsker man en neutral hvid-grå lysfarve, skabt med to farver DSC-solceller, kan man netop vælge komplementærfarver, som ligger diametralt overfor hinanden i farvecirklen. Vil man bruge flere farver DSC-solceller og stadigt 84
opnå en neutral hvid-grå lysfarve, så kan man vælge farve der ligger spredt på cirklen med samme afstand til hinanden – ligesom grundfarverne rød, grøn og blå gør. Fig. 4.2o Farvecirkel, hvor primærfarverne er angivet med sorte pile, mens deres komplementærfarver er diametralt angivet med hvide pile. Illustration: Artur Slupinski Lys og Forvrængning - strukturfarver Den anden form for farver kaldes strukturfarver. Strukturfarver er mest kendt som changerende farver på fuglefjer, cd-skiver, oliepytter, muslingskaller, sæbebobler eller slangeskind, som vist i fig. 4.2p (Livingstone 2002 s. 20). Der er tale om dynamiske farver, der ændrer sig efter beskuerens synsvinkel, objektets bevægelse samt efter lyskildens placering i forhold til objektet og beskueren. Fig. 4.2p Strukturfarver i en sæbeboblehinde og i skindet på en Regnbueboa. Kilde: Artur Slupinski samt Mattison 85
Page 3 and 4:
SOL-SLØR DEL 1 INDHOLDSFORTEGNELSE
Page 5:
6 Laboratorieundersøgelser........
Page 8 and 9:
Jeg vil også takke personligt min
Page 10 and 11:
Facadeeksperimenterne er udført i
Page 12 and 13:
different wavelengths of light. Thi
Page 14 and 15:
En anden baggrund til dette projekt
Page 16 and 17:
Hvorfor er solcellepaneler så sjæ
Page 18 and 19:
udvalg af lysfiltrerende solcellem
Page 20 and 21:
For at gøre solcellerne til en att
Page 22 and 23:
Fig. 1.3e Prisbelønnet kontorbygni
Page 24 and 25:
Fig. 1.3i James Carpenter Design As
Page 27 and 28:
2. Materialeudforskning - den metod
Page 29 and 30:
2.1 Præstation som sammensmeltning
Page 31 and 32:
2.2 Bygningsfacaden som præstation
Page 33 and 34:
Fig. 2.2.1a Curtain Wall House af S
Page 35 and 36:
2.3 Udvælgelse af projektets metod
Page 37 and 38:
3. Lysets Materiale - solceller 3.1
Page 39 and 40: ydre beklædning som et arkitektoni
Page 41 and 42: Almindeligvis grupperes solcelletyp
Page 43 and 44: evt. trapezer, hvilket ville minime
Page 45 and 46: agsiden. Rillerne er dybere end hal
Page 47 and 48: 3.2.2 Hybrid-siliciumsolceller Med
Page 49 and 50: Efterfølgende laserskæres den tyn
Page 51 and 52: Fig. 3.2.4c Sliver solceller - mono
Page 53 and 54: 3.3 Solcelletyper baseret på Tyndf
Page 55 and 56: CIGS/CIS- og CdTe-solceller kan lig
Page 57 and 58: Fig. 3.3h Eksempel på en glasfacad
Page 59 and 60: 3.4 Farvestofbaserede solcelletekno
Page 61 and 62: Fig. 3.4d Bøjelige polymersolcelle
Page 63 and 64: 3.6 Elektriske lederbaner For at tr
Page 65 and 66: Fig. 3.6e Et monokrystallinsk solce
Page 67 and 68: I modsætning til de kvadratiske el
Page 69 and 70: 3.8 Panelindkapsling Når solceller
Page 71 and 72: der følger dynamikken i solstråli
Page 73 and 74: 3.9 Økolomiske Aspekter Med begreb
Page 75 and 76: Er der derimod kun tale om, at beny
Page 77: Havde man samtidigt i solcelleindus
Page 80 and 81: 4.2 Synssansens opbygning og funkti
Page 82 and 83: En diffus transmission sker i alle
Page 84 and 85: Fig. 4.2f Stereoskopi med hovedfoku
Page 86 and 87: Fig. 4.2h Felt A og felt B har nøj
Page 88 and 89: Konstatering af, at det ikke nytter
Page 92 and 93: Strukturfarver skyldes, i modsætni
Page 94 and 95: Fig. 4.2s Himmellysets forskellige
Page 96 and 97: Fig. 4.2u Dagslys i form af sollys
Page 98 and 99: 4.3 Det optiske indeklima og den ly
Page 100 and 101: på dem - uanset hvor meget lysstyr
Page 102 and 103: STUERUM - DF i bordhøjde Fig. 4.3c
Page 104 and 105: Hvad-synssystemet - Modellering og
Page 106 and 107: Fig. 4.3g Formaflæsningens betydni
Page 108 and 109: 102
Page 110 and 111: skalamodel, da den er relativt let
Page 112 and 113: grå-filter som i transparent farve
Page 114 and 115: 5.2.1 Forsøgsmodellen Modellens ru
Page 116 and 117: Facaden af rummet er der, hvor eksp
Page 118 and 119: 5.2.2 Laboratorium 01: Kunstig himm
Page 120 and 121: lyskilder med ujævn spektralfordel
Page 122 and 123: solskinsvejr med skyfri himmel supp
Page 124 and 125: 118
Page 126 and 127: 5.4 Eksperimentvariation - undersø
Page 128 and 129: 5.5 Eksperimentdokumentation - et e
Page 130 and 131: 124
Page 132 and 133: 6.6.1 Opsamlende konklusion for eks
Page 140 and 141:
6.6.5 Opsamlende konklusion for eks
Page 142 and 143:
6.6.7 Konklusion for de anvendte un
Page 144 and 145:
138
Page 146 and 147:
Fig. 7.1a Tatovering som kosmetik o
Page 148 and 149:
Andre arkitekter, som Ludwig Mies v
Page 150 and 151:
fotografisk landskabsmaleri, hvilke
Page 152 and 153:
7.2 Translucens - Eksperimentgruppe
Page 154 and 155:
kunne arealet i øjenhøjde med for
Page 156 and 157:
7.3 Perforeret transparens - Eksper
Page 158 and 159:
Fig. 7.3d En facade af Dytham+Klein
Page 160 and 161:
Et billedligt facademønster kan de
Page 162 and 163:
parallelle og skifter flere gange r
Page 164 and 165:
En metode, hvorpå man løbende var
Page 166 and 167:
Fig. 7.3t Eksempler på Moire-inspi
Page 168 and 169:
Fig. 7.3w Militær-camouflagenet so
Page 170 and 171:
7.4 Vinkelselektiv transparens - ek
Page 172 and 173:
unde skivemoduler, der roterer i pl
Page 174 and 175:
Fig. 7.4f Eksempler på dybe mønst
Page 176 and 177:
7.5 Gråzoner - eksperimentgruppe C
Page 178 and 179:
Fig. 7.5d Transparent grå-filter s
Page 180 and 181:
7.6 Kaleidoskop - eksperimentgruppe
Page 182 and 183:
Fig. 7.6c Et trappetårn beklædt m
Page 184 and 185:
Som førnævnt blev de gotiske kate
Page 186 and 187:
lys har en neutral farvetone, se fa
Page 188 and 189:
solcelleruden. Når der opstår beh
Page 190 and 191:
Kildeliste Bøger og tidsskrifter A
Page 192 and 193:
Colomina, Beatriz “Skinless Archi
Page 194 and 195:
Kipnis, Jeffrey “The Cunning Of C
Page 196 and 197:
Mattison, Chris ”Politikens bog o
Page 198 and 199:
Schnell, Angelika ”Sehen und Gese
Page 200 and 201:
Hjemmesider Color Kinetics Incorpor
show all

Slupinski afhandling 1 del - Read

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?