Slupinski afhandling 1 del - Read

More documents

Recommendations

Info

Fig. 3.8b Eksperimenter af firmaet Flexcell med amorfe siliciumsolceller integreret i bølgede tagplader Kilde: Flexcell Fig. 3.8c Snit igennem en bølget flade - krumning/vinkling i forhold til overfladeforøgelse samt selvskygge og lysindtag. Illustration: Artur Slupinski Eftersom bagindkapsling af panelet er på skyggesiden af solcellerne, er materialevalget mere fritstillet. Man kan bruge bagindkapsling med trykte mønstre eller med farver - både som opak og som transparent materiale. Fig. 3.8d viser en facade af lysfiltrerende solcellepaneler med en farvet bagindkapsling på bagsiden af solcellerne, som giver en farvestrålende solafskærmning i det sydvendte trapperum. Fig. 3.8d Solcellefacade af Torsten Masseck i Spanien 2005, hvor der er sat farvet glas på bagsiden af lysfiltrerende tyndfilmsolceller. Kilde: SCHOTT Solar Ved lysfiltrerende paneler er der desuden potentiale for at integrere andre smart materials bagved solcellerne. Denne del af bagindkapslingen behøver ikke at være statisk, men kan netop tillade en dynamik, 64
der følger dynamikken i solstrålingen. Her kunne der arbejdes med såvel optiske som med termiske egenskaber, eftersom begge knytter sig til solstråling. Optisk dynamik: En optisk dynamisk egenskab som transparensstyring kunne med stor fordel integreres i et solcellepanel. Her kunne man - med en del af solcellens strøm - styre bagindkapslingens transparens via brug af elektrokrome materialer, hvor man via en kort elektrisk impuls kan skifte materialets tilstand fra transparent til translucent øjeblikkeligt, som illustreret i fig. 3.8e (Addington et al. 2005 s. 172). Der findes lignende egenskaber i de termokrome og fotokrome materialer, der skifter transparensgrad eller farve, som vist i fig. 3.8f, via ændringer i henholdsvis temperatur og lysniveau. Især den fotokrome glasbelægning, kan have potentialer i lysfiltrerende facader, da den, i modsætning til den termokrome belægning, ikke bliver nedbrudt af UV-stråler (Addington et al. 2005 s. 87). Materialet er allerede kendt fra briller, som formørkes ved højt lysniveau. I modsætning til elektrokrome materialer mister man dog som bruger direkte indflydelse på materialets tilstand ved de termo- samt fotokrome materialer. Det, at elektrokrome materialer skal forsynes med en elektrisk infrastruktur i form af kabler, er desuden sammenfaldende med solcellers behov for kabler, hvilket kan udnyttes til begge materialer i panelet. Fig. 3.8e Designforslag til et solcellepanel med elektrokromt materiale som bagindkapsling. Design: Artur Slupinski Fig. 3.8f Temperaturfølsomt materiale: termokromt materiale, som skifter farver efter temperatur – kan også fremstilles som gennemsigtigt materiale, der skifter transparens efter temperatur. Fotografi:Artur Slupinski Termisk dynamik: Som en termisk egenskab kunne man som et lag i panelet indarbejde materialer, der kan optage varmen fra solcellerne for at nedkøle solcellerne og samtidigt lagre den optagede varme til senere anvendelse. Dette kan være relevant især i forbindelse med de waferbaserede solcelletyper, der, udviser et fald i deres effektivitet ved temperaturstigning. Lige nu sker afkøling af solceller ved, at man har et mellemrum bag panelerne til luftgennemstrømning, som skal køle cellerne via egen termisk opdrift bag solcellerne. Den proces, der på en effektiv måde får materialer til at lagre varme til senere tidspunkt kaldes faseskifteproces. Faseskift sker, når et materiale skifter tilstand fra fast til flydende via smeltning eller fra flydende til gas via fordampning og omvendt, hvilket forårsager henholdsvis optagelse eller afgivelse af relativt store energimængder – varme (Addington et al. 2005 s. 88). Et eksempel her kan være faseskift i vand fra fast til flydende – fra is til vand – via smeltning. For at ændre vandets temperatur fra 0 o C til 1 o C skal der ligeså meget varme som til at ændre vandets temperatur fra 0 o C til 80 o C – denne store mængde varme optages af vandet for at kunne skifte fase fra fast til flydende (Kraft 2004 s. 45). Som førnævnt i kapitel 2, sker der også faseskift, når man sveder – kroppens udskilte væske skifter fase fra flydende til gas og optager dertil store mængder varme fra kroppen for at nedkøle den. 65
Page 3 and 4:
SOL-SLØR DEL 1 INDHOLDSFORTEGNELSE
Page 5:
6 Laboratorieundersøgelser........
Page 8 and 9:
Jeg vil også takke personligt min
Page 10 and 11:
Facadeeksperimenterne er udført i
Page 12 and 13:
different wavelengths of light. Thi
Page 14 and 15:
En anden baggrund til dette projekt
Page 16 and 17:
Hvorfor er solcellepaneler så sjæ
Page 18 and 19:
udvalg af lysfiltrerende solcellem
Page 20 and 21: For at gøre solcellerne til en att
Page 22 and 23: Fig. 1.3e Prisbelønnet kontorbygni
Page 24 and 25: Fig. 1.3i James Carpenter Design As
Page 27 and 28: 2. Materialeudforskning - den metod
Page 29 and 30: 2.1 Præstation som sammensmeltning
Page 31 and 32: 2.2 Bygningsfacaden som præstation
Page 33 and 34: Fig. 2.2.1a Curtain Wall House af S
Page 35 and 36: 2.3 Udvælgelse af projektets metod
Page 37 and 38: 3. Lysets Materiale - solceller 3.1
Page 39 and 40: ydre beklædning som et arkitektoni
Page 41 and 42: Almindeligvis grupperes solcelletyp
Page 43 and 44: evt. trapezer, hvilket ville minime
Page 45 and 46: agsiden. Rillerne er dybere end hal
Page 47 and 48: 3.2.2 Hybrid-siliciumsolceller Med
Page 49 and 50: Efterfølgende laserskæres den tyn
Page 51 and 52: Fig. 3.2.4c Sliver solceller - mono
Page 53 and 54: 3.3 Solcelletyper baseret på Tyndf
Page 55 and 56: CIGS/CIS- og CdTe-solceller kan lig
Page 57 and 58: Fig. 3.3h Eksempel på en glasfacad
Page 59 and 60: 3.4 Farvestofbaserede solcelletekno
Page 61 and 62: Fig. 3.4d Bøjelige polymersolcelle
Page 63 and 64: 3.6 Elektriske lederbaner For at tr
Page 65 and 66: Fig. 3.6e Et monokrystallinsk solce
Page 67 and 68: I modsætning til de kvadratiske el
Page 69: 3.8 Panelindkapsling Når solceller
Page 73 and 74: 3.9 Økolomiske Aspekter Med begreb
Page 75 and 76: Er der derimod kun tale om, at beny
Page 77: Havde man samtidigt i solcelleindus
Page 80 and 81: 4.2 Synssansens opbygning og funkti
Page 82 and 83: En diffus transmission sker i alle
Page 84 and 85: Fig. 4.2f Stereoskopi med hovedfoku
Page 86 and 87: Fig. 4.2h Felt A og felt B har nøj
Page 88 and 89: Konstatering af, at det ikke nytter
Page 90 and 91: dem som to forskellige flader. Denn
Page 92 and 93: Strukturfarver skyldes, i modsætni
Page 94 and 95: Fig. 4.2s Himmellysets forskellige
Page 96 and 97: Fig. 4.2u Dagslys i form af sollys
Page 98 and 99: 4.3 Det optiske indeklima og den ly
Page 100 and 101: på dem - uanset hvor meget lysstyr
Page 102 and 103: STUERUM - DF i bordhøjde Fig. 4.3c
Page 104 and 105: Hvad-synssystemet - Modellering og
Page 106 and 107: Fig. 4.3g Formaflæsningens betydni
Page 108 and 109: 102
Page 110 and 111: skalamodel, da den er relativt let
Page 112 and 113: grå-filter som i transparent farve
Page 114 and 115: 5.2.1 Forsøgsmodellen Modellens ru
Page 116 and 117: Facaden af rummet er der, hvor eksp
Page 118 and 119: 5.2.2 Laboratorium 01: Kunstig himm
Page 120 and 121:
lyskilder med ujævn spektralfordel
Page 122 and 123:
solskinsvejr med skyfri himmel supp
Page 124 and 125:
118
Page 126 and 127:
5.4 Eksperimentvariation - undersø
Page 128 and 129:
5.5 Eksperimentdokumentation - et e
Page 130 and 131:
124
Page 132 and 133:
6.6.1 Opsamlende konklusion for eks
Page 134 and 135:
Page 136 and 137:
Page 138 and 139:
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
6.6.7 Konklusion for de anvendte un
Page 144 and 145:
138
Page 146 and 147:
Fig. 7.1a Tatovering som kosmetik o
Page 148 and 149:
Andre arkitekter, som Ludwig Mies v
Page 150 and 151:
fotografisk landskabsmaleri, hvilke
Page 152 and 153:
7.2 Translucens - Eksperimentgruppe
Page 154 and 155:
kunne arealet i øjenhøjde med for
Page 156 and 157:
7.3 Perforeret transparens - Eksper
Page 158 and 159:
Fig. 7.3d En facade af Dytham+Klein
Page 160 and 161:
Et billedligt facademønster kan de
Page 162 and 163:
parallelle og skifter flere gange r
Page 164 and 165:
En metode, hvorpå man løbende var
Page 166 and 167:
Fig. 7.3t Eksempler på Moire-inspi
Page 168 and 169:
Fig. 7.3w Militær-camouflagenet so
Page 170 and 171:
7.4 Vinkelselektiv transparens - ek
Page 172 and 173:
unde skivemoduler, der roterer i pl
Page 174 and 175:
Fig. 7.4f Eksempler på dybe mønst
Page 176 and 177:
7.5 Gråzoner - eksperimentgruppe C
Page 178 and 179:
Fig. 7.5d Transparent grå-filter s
Page 180 and 181:
7.6 Kaleidoskop - eksperimentgruppe
Page 182 and 183:
Fig. 7.6c Et trappetårn beklædt m
Page 184 and 185:
Som førnævnt blev de gotiske kate
Page 186 and 187:
lys har en neutral farvetone, se fa
Page 188 and 189:
solcelleruden. Når der opstår beh
Page 190 and 191:
Kildeliste Bøger og tidsskrifter A
Page 192 and 193:
Colomina, Beatriz “Skinless Archi
Page 194 and 195:
Kipnis, Jeffrey “The Cunning Of C
Page 196 and 197:
Mattison, Chris ”Politikens bog o
Page 198 and 199:
Schnell, Angelika ”Sehen und Gese
Page 200 and 201:
Hjemmesider Color Kinetics Incorpor
show all

Slupinski afhandling 1 del - Read

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?