Slupinski afhandling 1 del - Read

6.6.6 Opsamling
Selvom eksperimentgrupperne ikke har helt ens evalueringsparametre samt forskellige
undersøgelsesvariabler, er der dog visse ligheder.
Af de undersøgte eksperimenter kan det konkluderes, at blænding ikke er til at undgå i langt de fleste
lysfiltrerende solcelleruder - en observation, der også bekræftes af et andet sideløbende multidisciplinært
forskningsprojekt om kommercielle lysfiltrerende solceller med tilten ”Lys og Energi - solceller i transparente
facader” (Chritsoffersen et al. 2008). Det er kun de eksperimenter, der ændrer på lysets retning som de
vinkelselektive eksperimenter i gruppe B samt de matterede bagindkapslingseksperimenter i gruppe E, der
formår at reducere blænding. De andre eksperimentgrupper, A, C og D, der forsøger at skærme af for
sollyset med deres dækningsgrad uden at ændre dagslysets retning, formår slet ikke at reducere
blændingen.
Da det imidlertid er mening at eksperimentgruppe E skal fungere som en supplerende solafskærmning ved
de andre eksperimentgrupper, er der stadigt gode potentialer for bygningsintegration for disse, selvom disse
er ret ineffektive som solafskærmning. Ikke desto mindre har disse tre grupper spændende muligheder både
farve- og mønstermæssigt, hvilket perspektiveringen i kapitel 7 ser nærmere på.
Eksperimentgruppe C og D for henholdsvis de transparente grå-filtre og de transparente farve-filtre deler
mange lysmæssige egenskaber indenfor kontrastforhold, belysningsfordeling og modellering med undtagelse
af det farvede lys, som giver eksperimentgruppe D en ekstra dimension at arbejde med det optiske
indeklima i.
Generelt gælder det for eksperimentgrupperne A, B, C og D, at jo mindre skala mønstret har, desto mere
glidende overgange opstår der mellem lys, skyger eller farver med en mere atmosfærisk karakter i
modsætning til storskalamønstre, hvor mønstrets former aftegnes tydeligt i skygger og farver – især ved
direkte sollys - og bliver dermed en mere grafisk del af rummet, hvilket som sagt kan fremkalde store
kontraster og blænding, men omvendt kan det skabe et dynamisk samspil med rummets former og dagens
skiftende sollysretning.
Dette underkapitels konklusioner efterfølges i kapitel 7 af en perspektivering, som skal brede konklusionerne
ud til en arkitektonisk sammenhæng, hvor de forskellige eksperimentgrupper til sidst sammenlignes, hvor
hver gruppe får fremhævet sine styrker og svagheder i en arkitektonisk sammenhæng på baggrund af
perspektiveringen i kapitel 7.
135