Slupinski afhandling 1 del - Read

Fig. 1.2c Trekants-, rektangel- samt heksagonmønster er de
eneste tre repetitive mønstre, hvor kanterne bliver brugt til
begge sider – mønstret efterlader ingen tomrum. Ud af de tre
figurer er de heksagonen, som har størst areal andel i forhold
til kantlængden.
Illustration: Karl von Frisch 1983
Desuden har de eksisterende solcellepaneler et gennemgående monotont udtryk med nærmest
uendelig repetition af de monotont organiserede solceller, som vist i fig. 1.2d. Ligeledes her kunne
der ligge en designudfordring: Kunne man, med udgangspunkt i solcellepanelers
fremstillingsmetoder, indarbejde variation i solcellepanelers mønstre for at bryde den eksisterende
monotoni, som eksemplificeret med pentagonmønstret i fig. 1.2e? Solcellens forskellige bestanddele
beskrives nærmere i kapitel 3.
Fig. 1.2d Almindelige solcellepaneler, hvor de kvadratiske solceller i hvert panel er arrangeret i et
repetitivt grid.
Fotografi: Artur Slupinski
Fig. 1.2e Eksempel på et mønster skabt af pentagoner, hvor der på trods af repetition opstår sporadiske,
rombeformede åbninger, da mønstret ikke ”går op” ligesom heksagon-, rektangel- eller trekantsmønstre
gør.
Illustration: Karl von Frisch 1983
Der er i dag få muligheder for udformningen af nutidens solcelleintegrerede facadepaneler, da
panelerne oftest er færdigudformet fra fabrikssiden, når de kommer i arkitektens hænder - både
hvad angår mønstre og størrelser. Det svarer eksempelvis til at træfacader udelukkende kunne fås
som store færdigudformede facadepaneler med minimale variationsmuligheder.
Udvalget indenfor solcellepaneler er foreløbigt ret ensformigt, men enkelte producenter som for
eksempel Würth Solar er dog startet med at tilbyde, om end begrænsede så i hvert fald, til en vis
grad customized tyndfilmsolcellepaneler – hvor man kan bestemme størrelsen og tætheden i et
11