Slupinski afhandling 1 del - Read

More documents

Recommendations

Info

6.6.4 Opsamlende konklusion for eksperimentgruppe D – transparent Farvefilter På trods af øjets farvekonstans er farvegengivelsen ved de farvefiltrerende facader mest korrekt, når de anvendte farver giver tilsammen giver neutralt gråt lys. Farvefiltrene skal derfor så vidt muligt have samme lystransmittans og jo flere farver, der indgår i kombinationen desto større chancer for korrekt farvegengivelse. Det samme gælder farvestribernes bredde - jo smallere hvert farvefelt er, desto tættere på facaden bliver de forskellige lysfarver blandet og dermed kan gengive farven korrekt tættere på facaden end de brede farvestriber. Ved direkte sollys, hvor der pga. lysets parallelle retning er længere afstand fra facaden før lysfarverne blandes, fungerer hver farvefelt som en separat lyskilde med så stor intensitet, at det ses på objektets farve. Det betyder, at objektet indenfor belyses med flere farver lyskilder, hvilket udelukker synssansens farvekonstans. Farvekonstans kan nemlig kun finde sted, når alt lys i et givent rum har samme farve. (Lechner 1991, s. 260) Således er det sværere at genkende objektets farver, ved direkte sollys ens ved diffus himmellys i denne eksperimentgruppe. De transparente farvefiltres modelleringsevne ved diffust himmellys minder meget om den tomme glasfacades, dog med lette farvenuancer ved facaden med de brede farvestriber. Ved direkte sollys indtager facademønstret rummet med farvestriber over det hele, som overlapper med lys og skygge, hvilket kan virke interessant, men også krævende for beskueren at adskille formen fra farvestriberne. Selve kontrastforholdene minder meget om en tom glasfacades, hvor det stærke sollys giver skarpe selvskygger og gengiver formens helhed, mens de små detaljer som øjne udviskes komplet af det stærke sollys. Desuden opstår der spændende farveslagskygger for hver af facadens farver selv efter de filtrerede lysfarver har blandet sig med hinanden til neutralt gråt lys – såvel ved direkte sol som ved diffust himmellys. Det er i denne eksperimentgruppe ikke muligt at undgå sekundærblænding, hvilket kræver en lysregulerende foranstaltning på interiørsiden af farvefiltret. Med hensyn til gennemsigtigheden, så gengiver gråmix-farverne udsigtens farver mest korrekt, og jo flere farver gråmix-kombinationen består af, desto mere korrekt opleves udsigtens farver. 3 farver giver umiddelbart bedre farvegengivelse end de forskellige tofarvers kombinationer. Med hensyn til bredden på farvestriberne så forholder dette sig tilsyneladende sådan, at jo smallere striber, desto mere korrekt opleves udsigtens farver. Hvis farvestriberne i et givent eksperiment har ens grad af lystransmittans, så er der større chance for at opnå en korrekt farvegengivelse. Samtidigt virker graden af lystransmittans som farvestribernes luminans og kan dermed skabe en visuelt ”vibrerende” farvevirkning, hvilket kan virke forstyrrende. Ligesom i eksperimentgruppe A, virker retningen på farvestriberne i eksperimenterne, vertikal eller horisontal, på lignende måde. De horisontale striber virker mere rolige at se på pga. øjnenes horisontale orientering og dermed få farveskift ved blikket horisontale vandring. Det betyder dog, at udsigtens farver er ændret i længere tid af gangen igen pga. blikkets primært horisontale vandring. Ved vertikale striber får man et bedre indtryk af udsigtens farver, da blikkets primært vandrette vandren for input i flere farver, og derfor kan det muligvis være, at det er lettere at stykke de forskelligt farvede indtryk sammen til en helhed. Det er dog ikke udelukket, at ligesom i eksperimentgruppe A kan det fortrukne retning på stribemønstret hænge sammen med udsigtens dominerende linier. Fig. 6.6.4a viser observationstabellen over udslag for eksperimentgruppe D, hvor det er især i gennemsigtigheden og i farvegengivelsen, hvor der opleves udslag. 132
Fig. 6.6.4a Observationstabel for udslag ved eksperimentgruppe D. Langs venstre side ses denne gruppes undersøgelsesvariabler, mens deres evaluering ses i de 4 kolonner organiseret efter de relevante evalueringsparametre langs øverste kant. Minus-tegnet i en kolonne betyder, at der ingen udslag er i denne evalueringsparameter ved ændring af den givne undersøgelsesvariabel. Illustration: Artur Slupinski 133
Page 3 and 4:
SOL-SLØR DEL 1 INDHOLDSFORTEGNELSE
Page 5:
6 Laboratorieundersøgelser........
Page 8 and 9:
Jeg vil også takke personligt min
Page 10 and 11:
Facadeeksperimenterne er udført i
Page 12 and 13:
different wavelengths of light. Thi
Page 14 and 15:
En anden baggrund til dette projekt
Page 16 and 17:
Hvorfor er solcellepaneler så sjæ
Page 18 and 19:
udvalg af lysfiltrerende solcellem
Page 20 and 21:
For at gøre solcellerne til en att
Page 22 and 23:
Fig. 1.3e Prisbelønnet kontorbygni
Page 24 and 25:
Fig. 1.3i James Carpenter Design As
Page 27 and 28:
2. Materialeudforskning - den metod
Page 29 and 30:
2.1 Præstation som sammensmeltning
Page 31 and 32:
2.2 Bygningsfacaden som præstation
Page 33 and 34:
Fig. 2.2.1a Curtain Wall House af S
Page 35 and 36:
2.3 Udvælgelse af projektets metod
Page 37 and 38:
3. Lysets Materiale - solceller 3.1
Page 39 and 40:
ydre beklædning som et arkitektoni
Page 41 and 42:
Almindeligvis grupperes solcelletyp
Page 43 and 44:
evt. trapezer, hvilket ville minime
Page 45 and 46:
agsiden. Rillerne er dybere end hal
Page 47 and 48:
3.2.2 Hybrid-siliciumsolceller Med
Page 49 and 50:
Efterfølgende laserskæres den tyn
Page 51 and 52:
Fig. 3.2.4c Sliver solceller - mono
Page 53 and 54:
3.3 Solcelletyper baseret på Tyndf
Page 55 and 56:
CIGS/CIS- og CdTe-solceller kan lig
Page 57 and 58:
Fig. 3.3h Eksempel på en glasfacad
Page 59 and 60:
3.4 Farvestofbaserede solcelletekno
Page 61 and 62:
Fig. 3.4d Bøjelige polymersolcelle
Page 63 and 64:
3.6 Elektriske lederbaner For at tr
Page 65 and 66:
Fig. 3.6e Et monokrystallinsk solce
Page 67 and 68:
I modsætning til de kvadratiske el
Page 69 and 70:
3.8 Panelindkapsling Når solceller
Page 71 and 72:
der følger dynamikken i solstråli
Page 73 and 74:
3.9 Økolomiske Aspekter Med begreb
Page 75 and 76:
Er der derimod kun tale om, at beny
Page 77:
Havde man samtidigt i solcelleindus
Page 80 and 81:
4.2 Synssansens opbygning og funkti
Page 82 and 83:
En diffus transmission sker i alle
Page 84 and 85:
Fig. 4.2f Stereoskopi med hovedfoku
Page 86 and 87:
Fig. 4.2h Felt A og felt B har nøj
Page 88 and 89: Konstatering af, at det ikke nytter
Page 90 and 91: dem som to forskellige flader. Denn
Page 92 and 93: Strukturfarver skyldes, i modsætni
Page 94 and 95: Fig. 4.2s Himmellysets forskellige
Page 96 and 97: Fig. 4.2u Dagslys i form af sollys
Page 98 and 99: 4.3 Det optiske indeklima og den ly
Page 100 and 101: på dem - uanset hvor meget lysstyr
Page 102 and 103: STUERUM - DF i bordhøjde Fig. 4.3c
Page 104 and 105: Hvad-synssystemet - Modellering og
Page 106 and 107: Fig. 4.3g Formaflæsningens betydni
Page 108 and 109: 102
Page 110 and 111: skalamodel, da den er relativt let
Page 112 and 113: grå-filter som i transparent farve
Page 114 and 115: 5.2.1 Forsøgsmodellen Modellens ru
Page 116 and 117: Facaden af rummet er der, hvor eksp
Page 118 and 119: 5.2.2 Laboratorium 01: Kunstig himm
Page 120 and 121: lyskilder med ujævn spektralfordel
Page 122 and 123: solskinsvejr med skyfri himmel supp
Page 124 and 125: 118
Page 126 and 127: 5.4 Eksperimentvariation - undersø
Page 128 and 129: 5.5 Eksperimentdokumentation - et e
Page 130 and 131: 124
Page 132 and 133: 6.6.1 Opsamlende konklusion for eks
Page 142 and 143: 6.6.7 Konklusion for de anvendte un
Page 144 and 145: 138
Page 146 and 147: Fig. 7.1a Tatovering som kosmetik o
Page 148 and 149: Andre arkitekter, som Ludwig Mies v
Page 150 and 151: fotografisk landskabsmaleri, hvilke
Page 152 and 153: 7.2 Translucens - Eksperimentgruppe
Page 154 and 155: kunne arealet i øjenhøjde med for
Page 156 and 157: 7.3 Perforeret transparens - Eksper
Page 158 and 159: Fig. 7.3d En facade af Dytham+Klein
Page 160 and 161: Et billedligt facademønster kan de
Page 162 and 163: parallelle og skifter flere gange r
Page 164 and 165: En metode, hvorpå man løbende var
Page 166 and 167: Fig. 7.3t Eksempler på Moire-inspi
Page 168 and 169: Fig. 7.3w Militær-camouflagenet so
Page 170 and 171: 7.4 Vinkelselektiv transparens - ek
Page 172 and 173: unde skivemoduler, der roterer i pl
Page 174 and 175: Fig. 7.4f Eksempler på dybe mønst
Page 176 and 177: 7.5 Gråzoner - eksperimentgruppe C
Page 178 and 179: Fig. 7.5d Transparent grå-filter s
Page 180 and 181: 7.6 Kaleidoskop - eksperimentgruppe
Page 182 and 183: Fig. 7.6c Et trappetårn beklædt m
Page 184 and 185: Som førnævnt blev de gotiske kate
Page 186 and 187: lys har en neutral farvetone, se fa
Page 188 and 189:
solcelleruden. Når der opstår beh
Page 190 and 191:
Kildeliste Bøger og tidsskrifter A
Page 192 and 193:
Colomina, Beatriz “Skinless Archi
Page 194 and 195:
Kipnis, Jeffrey “The Cunning Of C
Page 196 and 197:
Mattison, Chris ”Politikens bog o
Page 198 and 199:
Schnell, Angelika ”Sehen und Gese
Page 200 and 201:
Hjemmesider Color Kinetics Incorpor
show all

Slupinski afhandling 1 del - Read

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?