Slupinski afhandling 1 del - Read

7.3 Perforeret transparens - Eksperimentgruppe A – Opakt fladt mønster
Lysfiltrering ved hjælp af et opakt fladt mønster er en af de mest åbenlyse måder at filtrere dagslys på –
ikke ulig en gardin. En af de mest oplagte muligheder for lysfiltrering for umiddelbart samtlige solcelletyper,
som enten kan perforeres eller skæres i mindre stykker og lægges med mellemrum i et lysfiltrerende
mønster. Forskellen mellem solcelletyperne i denne eksperimentgruppe består bl.a. i, hvor lille et mønster
den givne solcelletyper kan fremstilles i. Her er det primært tyndfilmsolceller samt de nye solcelletyper som
Sphelar-, Sliver- og DSC-solceller, der kan udformes som små lysfiltrerende mønstre indkapslet i glasruder
som en tynd hinde udenpå bygningen, der udover at absorbere sollys til elektricitet også har muligheder for
flere optiske virkninger i samspil med glasset, som vil berøres i denne perspektivering.
Observationer for eksperimentgruppe A viser, at:
jo mindre mønsterskalaen er, desto tydeligere fremstår udsigten.
jo mere regulært det lysfiltrerende mønster er, desto tydeligere fremstår udsigten.
jo større mønsterskalaen er, desto mere detaljeret bliver modelleringen. Der er dog ved større
mønsterskala også risiko for tydelige slagskygger indendørs, hvilket kan skabe
sekundærblænding, hvilket kan ogses i fig. 7.3d.
jo lysere bagside et mønster har, desto tydeligere udsigt, da den lys bagside reducerer
kontrasten mellem mønstrets silhuet og udsigten udendørs.
det fortrukne orientering af mønstret – vertikalt, horisontalt elelr retningsløst - kan muligvis
afhænge af udsigtens fremtrædende retninger – eksempelvis lodrette træer.
Det betyder, at et mindre mønsterskala giver gennemsigtighed og jævnt fordelt lys, hvor imod et stort
mønsterskala retter fokus på selv solcellefelterne både under udkig samt som slagskygger ved dagslys. Med
et mindre mønsterkskala kan man derfor skabe nogle glidende overgange mellem foskellige tætheder i et
givent mønster, selvom mønstret på afstand kan have et grafisk udtryk. Ved et større mønsterskala kan det
derimod handle om at fremhæve mønstret i stedet for udsigten samt en bevidst udnyttelse af mønstrets
slagskygger.
Arkitektfirmaet Morphosis har i flere projekter arbejdet med facaden som en perforeret lysfiltrerende hinde.
Dette kommer tydeligt til udtryk i CalTrans hovedkvarter, vist i fig. 7.3a, hvor facaderne er dækket med en
perforeret aluminiumskærm, som skærmer for den stærke californiske sol samtidigt med, at den optager
varme fra solstrålingen samt luften omkring facaden. Det perforerede aluminium optræder visuelt som en en
tynd, solid hinde, hvor man alligevel kan ane lidt gennemsigtighed og noget bagved – som et slør. Sådan et
slør giver bygningen en tvetydig, dynamisk karakter som opak om formiddagen, translucent om
eftermiddagen og transparent om aftenen.
Fig. 7.3a CalTrans hovedkvarter af Morphosis – de små udfoldninger i facaden bryder det store facadeareals fladhed og
monotoni samt giver den dynamik – som fartstriber, der sammen med husets midlertidighed i kraft af ”slørets” skiftende
gennemsigtighed fra morgen til aften kan hentyde til bygningens formål som hovedkvarter for et trafikselskab.
Fotografi: Artur Slupinski
150