Slupinski afhandling 1 del - Read

En anden baggrund til dette projekt ligger i solcelleindustriens fokus på forskning inden for flere typer
solceller samt på nye fremstillingsmetoder – bl.a. indenfor tyndfilmsteknologi, hvor solcellerne på flere
måder kan integreres i tag- og facadeelementer. Dette fokus peger på industriens interesse i
bygningsintegrationen af solceller med flere kvaliteter end blot elektricitetsproduktion.
Desuden, som jeg også vender tilbage til senere i dette kapitel, er der igennem de seneste 10 år realiseret
mange bygninger med lysfiltrerende facader, som ligger i overgangen mellem at være transparente og
lysblokerende, hvilket tyder på en arkitektonisk interesse i bygningens facade som en lysfiltrerende hinde
mellem ude og inde.
Markedsmæssigt er der ligeledes en stor interesse for glas som et fortrukket facademateriale, hvor solceller
netop kan bygningsintegreres med glas som indkapsling og samtidigt afhjælpe det enormt store lysindfald
igennem mange glasfacader – ofte med blænding og højt energiforbrug til afkøling som konsekvens.
Kombinationen af solceller, dagslysindtag og gennemsigtighed har således været et fælles fokus for de
førnævnte forskningsprojekter, hvor samarbejdet har handlet om, hvorledes solceller kan bidrage med
arkitektoniske kvaliteter ved brug af lysfiltrering. I denne forbindelse har Teknologisk Institut efterlyst en
udvikling af undersøgelsesmetoder og -teknikker, der kan anvendes i designprocessen af
bygningsintegrerede solceller.
Denne ph.d.-afhandling kan ses som en udfoldelse af ovennævnte kombination med det formål at formulere
et sæt undersøgelsesteknikker til brug ved designprocessen af lysfiltrerende solcelleruder samtidigt med at
udpege strategier for, hvordan dagslyset mest hensigtsmæssigt kan filtreres igennem solceller.
1.1 Projektets motiv og mål
Motivet bag dette projekt er således at styrke sammenhængen mellem teknologi og perceptuel kvalitet.
Projektet tager udgangspunkt i mange solcelleudbyderes manglende prioritering af perceptuelle kvaliteter
som et designparameter til udformning af solcellepaneler.
Dette ph.d.-projekts formål er derfor på den ene side at udvikle en undersøgelsesteknik til design af
lysfiltrerende solcelleruder for designere, arkitekter og producenter. På den anden side skal projektet udvikle
strategier for, hvordan dagslyset mest hensigtsmæssigt kan filtreres igennem solcellepaneler ved at udforske
lysfiltreringsmulighederne for de forskellige solcelletyper og pege på disses arkitektoniske potentialer.
Projektet er hverken en historisk beskrivelse af solceller eller en vejledning til anvendelse af eksisterende
bygningsintegrerebare solcellepaneler. Derfor ligger projektets fokus på solceller, før de bliver til paneler og
ikke efter – på ”hvordan solceller kan kombineres med lysfiltrering i nye facadepaneler”. Der er tale om
materialeudforskning af solcellers arkitektoniske muligheder indenfor lysfiltrering. Disse skal derfor
præsenteres på en måde, som besvarer relevante arkitektfaglige spørgsmål:
- Hvilke variationsmuligheder ligger der i solcellers udformning?
- Hvilke muligheder har solceller indenfor lysfiltrering?
- Hvordan kan designprocessen af solcellepaneler gribes an?
- Hvordan påvirkes dagslyskvaliteten af lysfiltrering igennem solceller?
- Hvilke potentialer har lysfiltrerende solceller i arkitektur?
Det konkrete mål med dette projekt er to-delt - afhandlingen skal pege på:
1. Brugbare undersøgelsesteknikker til brug ved design af lysfiltrerende solcelleruder
2. De lysfiltrerende solcellers påvirkning af dagslyskvaliteten indendørs og deres arkitektoniske potentialer
Afhandlingen skal dermed forsøge at bygge bro mellem solcellepanelproducenter, arkitekter, ingeniører og
designere ved at antyde multidisciplinære samarbejdspotentialer i designprocessen. Det, man forhåbentligt
får ud af at læse denne afhandling, er information og inspiration til at arbejde mere helhedsorienteret med
design af solcellepaneler.
1.2 Problemstilling – generelt
I industrialiserede lande er energiforbrug til bygningsdrift estimeret til at udgøre omkring 90 % af det
samlede energiforbrug gennem en bygnings levetid (Roodman et al. 1995 s. 24). Bygningsdriften indeholder
8