Slupinski afhandling 1 del - Read

Som fig. 4.3c og 4.3d viser, kan både stuerum og trafikrum nøjes en facadeåbningsgrad på 33 % på trods af
forskellige belysningskrav, da de 2 forskellige rumfunktioner vil antageligvis have forskellige rumdybder.
Trafikrummet kan med dens lave belysningskrav og et facadeåbningsgrad på 33 % blive op til over 6 meter
dyb ved en rumhøjde på 270 uden kunstig belysning om dagen – det giver en rumdybde svarende til 220 %
af rumhøjden.
Stuen kan med den samme facadeåbningsgrad på 33 % opnå en dybde på mellem 3 - 4,5 meter ved en
rumhøjde på 270 cm, afhængig af åbningen placering – dette giver en rumdybde svarende til mellem 110 %
og 170 % af rumhøjden.
Kontorfunktionen, vist i fig.4.3e, har dog meget højere belysningskrav, hvorfor der også er indtegnet en rød
DF-kurve for en åbning på 66 % af facadens areal svarende til den gule og den blå åbning tilsammen. Selv
ved denne store åbning er det kun ved en rumdybde på kun ca. 2,5 meter svarende til 90 % af facadens
højde, der kan have en kontorarbejdsplads med tilstrækkelig belysning via dagslys alene ved “mørkt
overskyede” vejrforhold. Hvis man i stedet vil supplere dagslyset under disse vejrforhold med kunstigt lys, så
udvides kontorarbejdspladsens placering til en rumdybde på op til 4 meter svarende til 150 % af facadens
højde - som stadigt kan få tilstrækkelig belysning med dagslys alene under “let overskyede” vejrforhold og
så ellers supplere arbejdspladsen med kunstigt lys ved ”mørkt overskyggede” vejrforhold.
Konklusionen på disse figurer er således, at en horisontal facadeåbning med en højde svarende til 33 % af
rumhøjden, placeret midt i rummets højde eller derover kan levere en mængde dagslys, som kan
tilfredsstille belysningskrav i:
- et trafikrum med en dybde svarende til 220 % af rumhøjden – for eksempel et rum,
som er 4 m højt og 8,8 m dybt.
- et stuerum med en dybde svarende til 110 % - 170 % af rumhøjden – afhængigt af
højden på åbningens placering – for eksempel et 2,75 m højt rum med en dybde på
mellem 3 – 4,7 m.
Kontorfunktionen skal dog have en facadeåbning med en højde svarende til 66 % af rumhøjden og supplere
dagslysbelysningen med kunstig belysning på de mørke dage – eksempelvis en skrivebordslampe. I sådan et
tilfælde vil kontoret kunne have en dagslysbelyst rum med en dybde svarende til 150 % af rumhøjden.
Derfor skal åbningsprocenten i en facade ligge på 30-70 % for at kunne imødekomme de tre ovennævnte
funktioners belysningskrav med dagslys alene.
Det er dog ved alle rumfunktioner bemærkelsesværdigt, at under vejrforhold med direkte sol ser det ud til at
rummets dybde kunne blive mange gange dybere og stadigt holde sig over mindstekravet til DF. Dette
vidner om den store forskel i dagslysforhold under de forskellige vejrforhold – især ved høje belysningskrav.
Ulempen ved direkte solindstråling er først og fremmest overophedning, der forekommer i meget
glasbyggeri, hvilket igangsætter et nedkølingsbehov, som ofte kan være mere energikrævende ved brug af
klimaanlæg/airconditionanlæg end opvarmning. Desuden er risiko for blænding ved direkte solindstråling,
såvel primærblænding fra selve lyskildens høje lysstyrke samt sekundærblænding, når det direkte sollys
rammer interiørets flader med skarpe slagskygger og stor luminansforskel mellem skygger og belyste flader,
hvilket er beskrevet i starten af dette afsnit. Blændingsrisiko er, i forbindelse med projektets fokus på det
optiske indeklima samt solvendte facader som omdrejningspunkt, er den væsentligste risiko.
For at undgå for meget indstråling ved direkte sol burde den lysfiltrerende facade have mulighed for at
justere filtreringen. Facaden kunne i så fald tilpasses klimatiske og sociale forhold - eksempelvis privathed
via justering af indkig og udkig.
97