Slupinski afhandling 1 del - Read

Fig. 4.2f Stereoskopi med hovedfokus på genstand A, som holdes op imod genstand B’s
projektion på nethinden for at bestemme begge genstandenes placering i forhold til
hinanden.
Illustration: Akiyoshi Kitaoka
Ved store felter med repetitive mønstre bestående af mange ens elementer kan afstandsbedømmelsen dog
godt svigte. Da øjnene er placeret ved siden af hinanden og ikke over hinanden, er det kun vandret
gentagelse, der kan forvrænge dybdeindtrykket. Forvrængningen sker ved, at det samme gennemgående
mønsterelement projiceres flere steder på nethinden og gør det således svært for hjernen at regne ud, om
de gentagne elementer ligger i samme plan eller ej, da øjet kan komme til at fokusere på 2 ens elementer
og ”tro”, at det er det samme element, der er i fokus. Man kan således komme til at fokusere skeløjet.
Dette skal man være opmærksom på ved vandret repetitive facademønstre – eksempelvis som tynde
vertikale striber eller lameller, der repeteres side om side – hvor der kan opstå tvivl om afstanden mellem
betragteren og facaden, og hvor man et kort øjeblik kan blive skeløjet. Dybdeskarphed er yderligere
beskrevet af Valberg i bogen ”Lys Syn Farge” side 65 - 68.
Synsfelt – periferi- vs. centralsynet
Begge øjne dækker tilsammen et vandret synsfelt på ca. 208 o , så selvom man kigger ligeud, vil man kunne
ane en lyskilde, skråt bag øjet (Valberg 1998 s. 65). Øjnenes lodrette synsfelt er til gengæld på 130 o
begrænset af bryn og kinder (Lechner 1991 s. 258). Det betyder, at synssansen er vant til at orientere sig
horisontalt.
Udkanten af synsfeltet kaldes periferisynet. Periferisynet kortlægger rum og form som uskarpe forskelle
mellem lys og skygge. I stedet for at bruge tid på at behandle informationsfyldte detaljer scanner
periferisynet helheden og fortæller centralsynet, hvor det kan være relevant at bruge tid på detaljefokus
(Livingstone 2002 s. 68). Skarpheden i synsfeltet tager til, jo tættere den sete genstand er på centralsynet.
Centralsynet, med et synsfelt på kun 4 o , sørger for skarp gengivelse af detaljer og farver. Centralsynets
fokuspunkt bevæger sig hele tiden. Forhold mellem periferisynet og centralsynet er illustreret i fig. 4.2g.
78