Slupinski afhandling 1 del - Read

I den sammenhæng er det relevant ikke kun at tale om solcellers energipris, men mere om solcellers
materialepris. Når et solcelleanlægs kvadratmeterpris ses i forhold til andre facadematerialers
kvadratmeterpris, som vist i fig. 3.9.4a, får man et trods alt mere konkurrencedygtigt indtryk af solceller som
et bygningsintegreret facademateriale end solceller som en energikilde. Ifølge fig. 3.9.4a kan selv de
eksisterende solcellesystemer konkurrere prismæssigt med dyre facadematerialer som poleret natursten,
men hvor solcellepaneler til gengæld også producerer elektricitet og dermed kan tilbagebetale sig selv i løbet
af bygningens levetid. Alle de andre facadematerialer vil derimod aldrig betale sig tilbage, da de kun er en
ydre beklædning uden energiproduktion.
Fig. 3.9.4a Sammenligning af kvadratmeterpriser på forskellige facadematerialer – den
røde linie indikerer den mest gængse kvadratmeterpris på solcellesystemer.
Kilde: SINTEF Bygg og Miljø
Vil man oprigtigt se på solceller som facademateriale, kan man yderligere trække den forventede
markedspris for den elektricitet, som solcellerne forventes at producere i deres levetid, fra
anskaffelsesprisen. Således får man prisen for solcellerne som, hvis de kun var beklædningsmateriale. Dertil
kan man så lægge renter til, eftersom man har betalt for ovennævnte strøm på forhånd i stedet for at have
pengene stående i banken, aktier eller måske sågar lånt pengene til solcelleanlægget. Det beløb, man så
ender med, vil jeg kalde for en beklædningspris, der kan sammenlignes med andre materialers
beklædningspris – også inklusive renter – enten for hele arealet eller pr. m 2 .
Eksempelvis kan man her nævne Det Kongelige Bibliotek i København, vist i fig. 3.9.4c. Denne bygning er
beklædt med sort granit – materialets eneste funktion er ydre beklædning. Prisen pr. m 2 på sort poleret
granit er mindst lige med prisen på en kvadratmeter solcellepaneler, hvis ikke højere (Lauritzen). Desuden
findes der kommercielle solcellepaneler, vist i fig. 3.9.4b, der kan fås i lignende visuelle udtryk som den sorte
granit. Den eneste umiddelbare forskel er så, at solceller vil betale sig selv tilbage i løbet af bygningens
levetid via den elektricitet, de producerer, mens granitten aldrig vil betale sig tilbage.
Fig. 3.9.4b OpTIC Centre i North Wales af Percy Thomas Partnership, Fig. 3.9.4c Det Kongelige Bibliotek
2003. Facaden er beklædt med sorte tyndfilmsolceller, der til forveksling af Schmidt, Hammer og Lassen, 1999.
ligner den sorte granit på Det Kongelige Bibliotek i København.
Facaden er beklædt med sort granit, der til
Fotografi: Keith Robertson
forveksling ligner sorte tyndfilmsolceller.
Illustration: www.kb.dk
Det Kongelige Biblioteks monolitiske form har antageligvis været afgørende for valget af den sorte blanke
granit som facademateriale pga. dens monumentale symbolik, der, trods bygningens højteknologiske præg,
skuer tilbage til oldægyptiske mastabaer og præcolumbianske pyramider i stedet for at være innovativ og
fremadrettet – såvel funktionelt som konceptuelt, især hvor der er tale om en bygning for viden.
70