Slupinski afhandling 1 del - Read

Fig. 1.2i Tongxian Art Center af Office DA, 2001-03 - mursten som konfigurerbart facademateriale.
Illustration: Office DA
Fig. 1.2j Gantenbein Vingård af Bearth & Deplazes, 2006 - et af de seneste eksempler på mursten som
konfigurerbart facademateriale i en lysfiltrerende facade. I denne lysfiltrerende murstensfacade er
stenene lagt af en robot ud fra bestemte algoritmer.
Illustration: ETH Zürich
Oftest sker den arkitektoniske anvendelse af solcellerne dog længe efter færdiggørelsen og
uafhængigt af solcellepanelers design, som ellers er meget afgørende for en facades udtryk. Denne
arkitektoniske håndtering er derfor reduceret til blot at sætte de fabriksdesignede paneler sammen
til en facade, hvilket til dels kan betragtes som en arkitektonisk udfordring. Havde man imidlertid
haft mulighed for at påvirke paneldesignet, ville man have mulighed for at opnå en mere helstøbt
facadeløsning tænkt sammen med bygningen i stedet for den ofte inkonsekvente lappeløsning
løsrevet fra selve bygningsdesignet. Denne mangel på kontrol over facadepanelers design fjerner
samtidigt interessen fra at bruge solceller som arkitektonisk udtryksmiddel.
På baggrund af disse ydelsesorienterede og designmæssige aspekter kan man således hævde, at de fleste
eksisterende solcellepaneler ikke tilbyder nogen øjeblikkelig gevinst for slutbrugeren – hverken økonomisk
eller designmæssigt. Den eneste gevinst ved solceller er kun den langsigtede økologiske gevinst ude i
fremtiden, hvor det reducerede CO 2 -udslip vil kunne mærkes. Derfor kan solceller let opfattes som et
miljømæssigt påtvunget teknisk installationselement, der burde skjules ligesom bygningens andre tekniske
installationer. Interessen for solcelleintegreret byggeri er ligeledes begrænset hos de praktiserende
arkitekter, eftersom muligheder for materielle udfoldelser med solceller er få og uden for arkitektens
indflydelse eller kontrol. Som bygningsarkitekt skal man kunne ”lege” med materialets udformning og udtryk
- ligesom ved mursten eller fliser. Har man ikke denne mulighed for indflydelse kan man hurtigt miste
interessen for sagen som arkitekt. På samme måde ville mursten antageligvis heller ikke have den
eksisterende interesse iblandt arkitekter, hvis de kun kunne leveres som færdiglavede paneler, der kunne
løse de tekniske beklædningskrav, men hvor det ikke vil være muligt at ”lege” med murstenens æstetiske
potentialer, som vist i de forrige fig. 1.2g, 1.2h, 1.2i samt 1.2j.
13