Rapport om organisering af jernbaneoverkørselsområdet

3.2. Offentlige veje
For så vidt angår de offentlige veje er Vejdirektoratet vejbestyrelse på hovedlandevejene (statsvejene)
og kommunalbestyrelserne vejbestyrelse for kommunevejene i kommunen.
Det fremgår af vejlovens § 10, ”Det påhviler vejbestyrelserne at holde deres offentlige veje i den
stand, som trafikkens art og størrelse kræver.
stk. 2. Vejbestyrelserne bestemmer, hvilke arbejder der skal udføres på deres veje, og afholder de
udgifter, der er forbundet med sikring og andre forberedende foranstaltninger, anlæg, drift og
vedligeholdelse af disse veje, med mindre andet er bestemt. …”
Vejdirektoratet får bevillingerne til infrastrukturforvaltningen på de årlige finanslove, mens kommunerne
fordeler midlerne til de offentlige veje via de kommunale budgetter.
Det fremgår af færdselslovens § 96, ”Afmærkningen i § 95 tilvejebringes og bekostes for offentlige
vejes vedkommende af vejbestyrelsen, medmindre andet følger af vejlovgivningen.”
Den afmærkning, der er omfattet af færdselslovens § 95 er:
1) færdselstavler,
2) afmærkning på kørebanen,
3) signalanlæg og
4) anden afmærkning eller indretning på eller ved vej til regulering af eller til vejledning for
færdslen.
Det fremgår af bekendtgørelse nr. 783 af 6. juli 2006 om anvendelse af vejafmærkning § 2, at før
en afmærkning etableres, skal vejbestyrelsen indhente samtykke fra politiet. Afmærkning af hastighed,
skarpe sving og tættere bebygget område afgøres dog af politiet efter henholdsvis samtykke
eller forhandling med vejbestyrelsen. Opsætning af vejvisningstavler kræver derimod ikke
politiets samtykke.
Det fremgår af bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning § 4, ”at politiet skal foranledige,
at manglende afmærkning etableres, og at uhensigtsmæssig afmærkning ændres.”
18