Rapport om organisering af jernbaneoverkørselsområdet

at Vejdirektoratet kan give påbud om en bedre udformning. Udformningen af vejene reguleres i
en række regler og så længe vejbestyrelsen holder sig indenfor disse regler, kan de selv bestemme,
hvordan vejen skal udformes og udstyres. Hvis vejbestyrelsen ikke overholder de gældende regler,
så er kommunen underlagt Indenrigsministeriets tilsyn og Vejdirektoratet er underlagt Transportog
Energiministeriets departementets tilsyn.
Herud over bør det overvejes meget nøje, om der for private fællesveje/private veje er behov for
en mulighed for at give påbud til den vejansvarlige personkreds, der ligger ud over den almindelige
ordning på vejområdet, jf. afsnit 3.3.
Hvis der skal kunne gives påbud om vejens udstyr og udformning, er det vigtigt at tage stilling til,
hvem der skal betale for foranstaltningerne, og kompetencen skal afgrænses i forhold til politiets
og kommunens kompetencer, jf. afsnit 3.2. og 3.3.
Fordele
• Det er en myndighed med baneteknisk erfaring, der godkender og giver påbud om de banetekniske
elementer og det er en myndighed med vejteknisk erfaring, der godkender og
giver påbud om de vejtekniske elementer.
• Der er flere muligheder for at give påbud, hvilket kan være med til at forbedre sikkerheden
i overkørslen.
Ulemper
• Godkendelsen skal igennem to myndigheder, som varetager forskellige hensyn og muligvis
ikke er enige.
• Der er ikke en myndighed, der har et samlet overblik over sikkerhedsforanstaltningerne i
jernbaneoverkørslen.
• Det er vanskeligt at sondre mellem vejtekniske- og banetekniske elementer, da systemerne
ofte er koblet sammen i praksis.
• Den tekniske udvikling på området kan gøre sondringen mellem vejtekniske- og banetekniske
elementer uhensigtsmæssig.
• I påbudssituationen synes den delte kompetence noget uhensigtsmæssig, da resultatet enten
vil være et påbud om at etablere foranstaltninger, der f.eks. kun er rettet mod vejtrafikken,
hvilket vil være upraktisk, da sikkerhedsforanstaltningerne teknisk hænger sammen,
alternativt vil Trafikstyrelsen og Vejdirektoratet skulle være enige inden påbuddet gives.
• Der er risiko for påbud fra flere myndigheder, der varetager forskellige hensyn og ikke
nødvendigvis er enige om, hvilke foranstaltninger der skal gennemføres.
Afhjælpende foranstaltninger
Hvis den delte model vælges, bør der etableres et konfliktløsningsorgan eller klageorgan med faglig
ekspertise. Ved faglig uenighed mellem ministeriets styrelser synes det ikke umiddelbart hensigtsmæssigt,
at konflikten skal løses ved, at departementet træffer afgørelse i sagen, da departementet
ikke har særlig faglig kompetence på området.
27