Rapport om organisering af jernbaneoverkÃ¸rselsomrÃ¥det

More documents

Recommendations

Info

En løsningsmulighed kunne være at etablere et konfliktløsningsorgan med repræsentanter fra ledelsen i Trafikstyrelsen og Vejdirektoratet. Denne løsning kunne eventuelt kombineres med en uafhængig formand, f.eks. en dommer, kommissarius eller en anden voldgiftsformand, som kan træffe afgørelse i tilfælde af ueginghed. 4.1.1.3. Model 2 – Godkendelse og påbud I denne model varetages myndighedsopgaverne af Trafikstyrelsen. Trafikstyrelsens godkendelseskompetence og mulighed for at give påbud skal afgrænses i forhold til vejbestyrelsen/vejmyndigheden. Eksempel på tinglyst oversigtsservitut ved strækningshastighed på op til 75 km/t. For at minimere behovet for vejteknisk erfaring i Trafikstyrelsen bør de vejtekniske forhold, som skiltning, vejens udformning, oversigtsforhold o.l. overlades til vejbestyrelsen/vejmyndigheden. En sondring kunne være, at jernbaneinfrastrukturforvalteren som udgangspunkt har ansvaret for overkørselssignalerne, bommene, krydsmærkerne, uordenssignalerne vendt mod lokomotivføreren og afmærkningen langs jernbanen. Vejbestyrelsen/den vejansvarlige personkreds har derimod ansvaret for belægningen på vejen, vejens udformning, skiltningen og anden afmærkning på og langs vejen samt lysreguleringer. For så vidt angår ansvaret for belægningen på vejen kunne det afgrænses således, at belægningen mellem skinnerne er jernbaneinfrastrukturforvalterens ansvar, og hvis der er fliser på ydersiderne af jernbaneskinnerne, så er den første række af fliser tillige jernbaneinfrastrukturforvalterens ansvar. Alternativt kunne det overvejes at lade jernbaneinfrastrukturforvalteren have ansvaret for belægningen over sporkassen. Vejbestyrelsen/den vejansvarlig personkreds har derimod ansvaret for den øvrige vejbelægning. 28
Umiddelbart vurderes der ikke at være behov for, at Trafikstyrelsen forudgående skal godkende vejens udformning og udstyr i forbindelse med jernbaneoverkørsler. Hvis man måtte ønske at opstille et sådan godkendelseskrav er det vigtigt, at det klart kommer til at fremgå af reglerne, i hvilket omfang Trafikstyrelsen skal godkende vejens udstyr og udformning, idet den almindelige ordning på veje i dag er, at vejens udstyr og udformning er overladt til vejbestyrelsen/den vejansvarlige personkreds, uden at der er krav om forudgående statslig godkendelse. Udformningen af vejene reguleres i en række regler og så længe de vejansvarlige holder sig indenfor disse regler, kan de selv bestemme, hvordan vejen skal udformes og udstyres, med undtagelse af den godkendelseskompetence der er tillagt politiet, jf. afsnit 3.2. og 3.3. Det må overvejes, om der er behov for at give Trafikstyrelsen adgang til at give påbud til vejbestyrelsen eller den vejansvarlige personkreds, hvis reglerne om vejens udformning, skiltning o.l. ikke er overholdt. En sådan adgang til at give påbud vil i givet fald skulle afgrænses i forhold til politiets mulighed for at give påbud om skilte og anden afmærkning, jf. færdselslovens 7 § 97, stk. 2, samt politiets og kommunernes kompetence i forhold til de private fællesveje, jf. afsnit 3.3. Der bør i givet fald tages stilling til, hvem der skal betale for sådanne påbud, herunder om der er særlige forhold, der skal tages hensyn til, f.eks. at det ikke er myndigheder, men private borgere, der betaler for vedligeholdelsen af private fællesveje/private veje. Fordele • Der er kun én myndighed for sikkerhedsforanstaltningerne i jernbaneoverkørslen. Det er dermed entydigt, hvem der kan give tilladelse og påbud. • Jernbaneoverkørslen ses som et samlet hele. Ulemper • Trafikstyrelsen har ikke på nuværende tidspunkt vejteknisk ekspertise. Afhjælpende foranstaltninger De regler, som fastsættes skal sikre, at Trafikstyrelsen tager hensyn til den samlede sikkerhed i overkørslen, dvs. både sikkerheden for vejtrafikken og jernbanetrafikken, idet det er centralt at overkørselsmyndigheden også varetager hensynet til vejtrafikken. Der må i relevant omfang overføres medarbejdere til Trafikstyrelsen. 4.1.1.4. Model 3 – Godkendelse og påbud I denne model varetages myndighedsopgaverne i jernbaneoverkørslerne af Vejdirektoratet. Vejdirektoratets kompetence skal afgrænses overfor vejbestyrelsens eller den vejansvarlige personkreds. Det må overvejes om der skal gives en klar hjemmel til at give påbud til vejbestyrelsen eller den vejansvarlige personkreds, hvis reglerne om vejens udformning, skiltning o.l. ikke er overholdt. Denne kompetence skal i givet fald afgrænses overfor kommunens og politiets kompetence, jf. afsnit 3.2. og 3.3. Det skal samtidig overvejes, hvem der i givet fald skal betale for påbuddet. 7 Lovbekendtgørelse nr. 1100 af 8. november 2006 af færdselsloven, som senest lov nr. 1565 af 20. december 2006. 29
Page 1 and 2: Rapport om organisering af jernbane
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse KAPITEL 1: Indl
Page 5 and 6: 10.1.5. Regeludstedelse ...........
Page 7 and 8: 1.2. Afgrænsning Denne rapport har
Page 9 and 10: vedrører godkendelse, tilsyn og p
Page 11 and 12: 2.2.1. Infrastrukturforvaltning For
Page 13 and 14: toratet også leve op til de samme
Page 15 and 16: 3.1. Jernbaneinfrastrukturforvaltni
Page 17 and 18: turforvalterens funktioner på et n
Page 19 and 20: Eksempel på vejafmærkning i forbi
Page 21 and 22: Det fremgår af vejlovens 3 § 86,
Page 23 and 24: Det fremgår af jernbanelovens § 2
Page 25 and 26: Bestemmelsen i § 21l, stk. 3, er m
Page 27: at Vejdirektoratet kan give påbud
Page 31 and 32: Eksempel på kombineret overkørsel
Page 33 and 34: Privatbanerne Vejdirektoratet fores
Page 35 and 36: Privatbanerne Vejdirektoratet varet
Page 37 and 38: • Der vil samtidig opstå en bety
Page 39 and 40: Eksempel på signal vendt mod lokom
Page 41 and 42: 4.2.1. Den nuværende model Lovgivn
Page 43 and 44: des heraf, at det ikke har været h
Page 45 and 46: godkendes, jfr. vejlovens §§ 84,
Page 47 and 48: jernbaneanlæg. Inden denne godkend
Page 49 and 50: 5.2. Infrastrukturforvaltning af je
Page 51 and 52: Drift- og vedligeholdelsesopgaverne
Page 53 and 54: Efter jernbanelovens § 21i, nr. 2,
Page 55 and 56: Vejdirektoratet har foreslået, at
Page 57 and 58: ger i overkørselssynet eller ej fr
Page 59 and 60: lægningsprocessen, men sikres i si
Page 61 and 62: a. jernbaneanlæg og letbaneanlæg,
Page 63 and 64: Herudover kan transport- og energim
Page 65 and 66: mellem de forskellige elementer af
Page 67 and 68: Ved at afstemme de nye materielle r
Page 69 and 70: • Det bør overvejes om, der er b
Page 71 and 72: Bilag 2: Overkørsler på privatban
Page 73 and 74: krydsninger mellem jernbaner og vej
Page 75 and 76: Delrapport II skal indeholde: • E
Page 77 and 78: Bilag 5: Centrale love og bekendtg
Page 79 and 80:
Uddrag af jernbaneloven Lovbekendtg
Page 81 and 82:
ge foranstaltninger for at opfylde
Page 83 and 84:
§ 31. Er køretøj standset eller
Page 85 and 86:
Ekspropriationsloven Lov nr. 96 af
Page 87 and 88:
Ekspropriationsprocesloven Lovbeken
Page 89 and 90:
ekspropriationskommission. Dog kan
Page 91 and 92:
Stk. 2. Ønsker en part nærmere at
Page 93 and 94:
Stk. 2. Trafikministeren kan i enke
Page 95 and 96:
Kapitel 7 Forholdet til jernbaner 4
Page 97 and 98:
1974-cirkulæret Cirkulære nr. 198
Page 99 and 100:
gøres illusoriske ved vejomlægnin
Page 101 and 102:
fremtræder som en Ujævnhed i Vejb
Page 103 and 104:
Bekendtgørelse om ordensreglement
Page 105 and 106:
Cirkulære til samtlige Amtmænd Ci
Page 107 and 108:
§ 5. Trafikstyrelsen kan godkende
Page 109 and 110:
Stk. 2. Infrastrukturforvalteren sk
Page 111 and 112:
Bilag 1 Dokumentationskravet i henh
Page 113 and 114:
2. Medlemsstaterne kan desuden best
Page 115 and 116:
…. KAPITEL II SIKKERHEDSUDVIKLING
Page 117 and 118:
Hvis sikkerhedsmyndigheden fastslå
Page 119 and 120:
a) udviklingen i jernbanesikkerhede
Page 121:
gennemskæringer, dæmninger, dræn
show all

Rapport om organisering af jernbaneoverkÃ¸rselsomrÃ¥det

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?