Rapport om organisering af jernbaneoverkørselsområdet

• Det er problematisk, at den model, der er valgt på privatbanerne, betyder, at Trafikstyrelsen
har set sig nødsaget til at indarbejde et forbehold i privatbanernes sikkerhedscertifikat.
• Risiko for suboptimering ved separat prioritering af indsatsen på henholdsvis statsbaner
og privatbaner.
4.1.2.1.2. Drift og vedligeholdelse
Som nævnt i afsnit 4.1.2.1.1. fremgår det af vejlovens § 86, ”Stk. 4. Udgifter til etablering, drift
og vedligeholdelse af sikkerhedsforanstaltninger afholdes af statskassen.”
Denne regel er dog ikke uden undtagelser. Det fremgår således af vejlovens § 86, stk. 5, ”Reglen i
stk. 4 finder ikke anvendelse, når sikkerhedsforanstaltningerne eller forbedringerne af disse er
forårsaget af nye anlægsarbejder på vej- eller banenettet, eller når omfanget af de foranstaltninger,
der hidtil er betalt af vejbestyrelse, henholdsvis vejmyndighed, eller jernbanestyrelse, reduceres.
I disse tilfælde betales anlæg, drift og vedligeholdelse af vedkommende vejbestyrelse, henholdsvis
vejmyndighed, eller jernbanestyrelse.”
Denne bestemmelse bliver i praksis ofte omtalt som ”skadevolder-princippet”.
Det fremgår af vejlovens § 87, ”Efter indstilling fra vedkommende jernbanestyrelse kan trafikministeren
tillade, at den jernbanen enten ved lovgivning eller i øvrigt pålagte forpligtelse til bevogtning
af krydsninger med veje, der er åbne for almindelig færdsel, ophæves på betingelse af, at
der af jernbanen opsættes lyssignalanlæg. Afløsning af manuelt betjente bomme med automatisk
virkende bomanlæg anses ikke for ophævelse af ovennævnte bevogtning. Udgifterne ved anlæg,
vedligeholdelse og drift af de pågældende sikkerhedsforanstaltninger udredes i deres helhed af
vedkommende jernbane.”
Det fremgår af 1985-cirkulæret, ”Vejdirektoratet er … bemyndiget til at varetage følgende opgaver:
…
Meddelelse af tilladelse i henhold til vejlovens § 87 til afløsning af bevogtning af krydsninger mellem
jernbaner og veje.”
Statens jernbanenet
Banedanmark er infrastrukturforvalter for både sikrede og usikrede jernbaneoverkørsler på det
statslige jernbanenet. Banedanmark varetager således drift og vedligeholdelse af sikkerhedsforanstaltningerne
i overkørslerne på statens jernbanenet.
Der findes dog en række tilfælde, hvor der er indgået overenskomst med kommuner vedrørende
betaling af de løbende drifts- og vedligeholdelsesomkostninger. Dette er typisk i situationer, hvor
anlæggelsen af overkørslen er sket på vilkår om, at kommunen efterfølgende afholder de løbende
drifts- og vedligeholdelsesomkostninger.
Banedanmark har en årlig bevilling på Finansloven § 28.63.05. til fornyelse og vedligeholdelse.
En del af bevillingen anvendes til sikring og fjernstyring, som bl.a. omfatter sikrings- og fjernstyringsanlæg,
overkørselsanlæg, sporskiftedrev, togkontrolanlæg, sikringstekniske ydre anlæg (signaler,
togdetektering m.v.) samt øvrige kabelanlæg (dog ikke transmissionskabler).
34