udsat/frisat indhold - Socialstyrelsen

DIALOG 5 SIDE 102
Da de grundlæggende antagelser, som en ung har udviklet, sjældent foreligger
bevidst for den unge, tager det normalt lang tid for pædagogen at forstå den
unges idealer, hadeobjekter o.l. At forhandle sig til rette med den unge om,
hvilke ord man skal benytte om det vigtige her i livet tager sin tid, og det kræver,
at pædagogen er villig til at ophæve nogle af sine egne mentale modeller.
Det handler ikke om, at pædagogen sælger ud af sine antagelser om, hvad der
er godt og rigtigt, men at hun eller han er villig til at nuancere egne forestillinger,
så den unge kan finde plads til sine.
Når mennesker mødes i et gensidigt forsøg på at udforske og identificere det
fælles tredje, er de med til at på- og udvirke hinandens mentale og personlige
kompetencer og ikke mindst nuancere det sprog, som i sidste instans er forudsætningen
for at forstå sig selv og verden.
Definition af begrebet
zonen for nærmeste
udvikling:
Den nærmeste udviklingszone
er et begreb, som en
af grundlæggerne af den
kulturhistoriske skole, L.
S. Vygotsky, har udviklet.
Vygotsky beskriver zonen
for nærmeste udvikling
som et spejlingssted, hvor
den overskridende læring
først foregår der, hvor man
deler zonen for nærmeste
udvikling med hinanden.
For Vygotsky udgør den
nærmeste udviklingszone
de funktioner, der vil modnes
i morgen, men som i
dag er udviklingsknopper.
Han fremhæver, at vi som
mennesker kan gøre langt
mere i kollektiv virksomhed,
end vi kan som
enkeltstående individer.
6. Pædagogen skal arbejde i zonen
for den nærmeste udvikling
Pædagogen kan skabe motivation i læringssituationen gennem det fælles tredje
ved at skabe situationer, hvori der både indgår aktiviteter, som den unge i
forvejen er motiveret for og nye aktiviteter, som kræver mere af den unge. Det
er væsentligt, at pædagogen understøtter de unge i at kunne tage et ansvar og
træffe valg og hele tiden udfordrer de unge i forhold til hvor de unge er.
De aktiviteter, som pædagogen kan trække på for at skabe motivation og
engagement i en læringssituation, må tage udgangspunkt i den unges motivation,
men aktiviteten skal altid være rettet mod den næste udviklingszone.
Aktiviteterne skal med Vygotskys udtryk ligge i zonen for nærmeste udvikling.
Den mest konstruktive form for læring finder sted, når den unge og pædagogen
i fællesskab arbejder mod et fælles mål, der ikke som udgangspunkt har
at gøre med deres indbyrdes relationer. Udgangspunktet skal i stedet være et
arbejde eller en aktivitet, hvor både de unges og pædagogens energi og engagement
sættes ind gennem fælles handlinger. Det betyder, at pædagogens
opmærksomhed rettes mod arbejdet i stedet for mod de unge ud fra en vur-