udsat/frisat indhold - Socialstyrelsen

SIDE 51 DIALOG 3
2. De frisatte unge
Så længe der har eksisteret et begreb om ungdom, er ungdommen blevet
opfattet som en livsfase, hvor den enkelte ruster sig til at blive voksen. Dette
er blevet betragtet som en selvfølge, der naturligvis har kunnet give nogle
udfordringer og problemer – f.eks. af den karakter, som blev omtalt i forbindelse
med ungdomsfasens sociale og kulturelle funktioner. Efter den kulturelle
frisættelse synes disse udfordringer og problemer at have accelereret voldsomt.
At være ung i dag indebærer imidlertid at skulle i gang med en proces, der i
princippet skal føre frem til en første og meget betydningsfuld stillingtagen til
de store valg: Hvem vil man være, og hvad vil man med sit liv. Typisk opleves
der at være utrolig mange muligheder. Den unge skal tage stilling til, hvordan
han/hun vil leve sit liv og udfolde sin personlighed.
Som vi var inde på i Dialog 2, befinder dagens unge sig i en situation, der er
præget af langt flere valgmuligheder, end de unge i tidligere tider stod overfor.
En situation, som på den ene side rummer store frihedsgrader for de unge, der
formår at vælge sig selv og sit udtryk, men som på den anden side også kan
være svært belastende for de unge, der er blevet fanget i usikkerhed og i
manglende selvværd. Disse sidste unge har svært ved at håndtere valgfriheden,
og det skaber tvivl og angst i forhold til, om man nu har valgt rigtigt:
”Måske skulle jeg have valgt noget andet? Hvad nu hvis det andet var bedre?
Hvordan kan jeg være sikker på, at mit valg er det rigtige?”, osv.