udsat/frisat indhold - Socialstyrelsen

SIDE 115 DIALOG 6
Klubudviklingspuljen har systematisk arbejdet med fortællinger og med, hvordan
fortællinger kan bruges til udvikling af kompetencer. Som allerede nævnt, har
dette arbejde dannet grundlaget for de fem hæfter i serien Fagets stemme.
Forneden følger nogle af klubmedarbejdernes bud på nødvendige kompetencer,
når man skal arbejde med unge i klub. Som klubmedarbejder skal man:
• være meget tydelig og markant som person
• ikke tage en ’maske’ på, når man går på arbejde
• arbejde meget med sig selv for at vise, hvem man er, og hvor man står
• være ærlig overfor børn og unge. De gennemskuer lynhurtigt, hvis man forsøger
at forstille sig
• være nærværende overfor børn og unge
• kunne skelne mellem almindelige pubertetsproblemer og mere alvorlige
problemer
• kunne bakke hinanden op kollegialt og give støtte, når det er nødvendigt
• kunne sige til og fra, og man skal fortælle, hvordan man har det. Ellers kan
man ikke passe på hinanden som kolleger
• kunne sige det til sine kollegaer, hvis man ikke har det godt med en ung.
Nogle gange handler det jo om kemien mellem to personer
• have overblik og kunne vurdere, hvornår der skal gribes ind
• kunne reagere og agere på forhold, der skal handles på
• være personlig og tillidsvækkende
• evne indlevelse
• kunne rådgive og vejlede de unge.
Disse bud har adskillige implikationer, som vi vil fremhæve i denne dialog. Den
vigtigste implikation er, at medarbejderne lærer at forstå dybden af deres
arbejde; nemlig at arbejdet med de unge grundlæggende handler om at stille
sig til rådighed for en effektiv og sund udvikling af den kommende generation.
En sådan forståelse optræder ikke nødvendigvis naturligt hos den enkelte
pædagog. Den må dannes gennem det forpligtende fællesskab, som en velfungerende
arbejdsplads udgør.