udsat/frisat indhold - Socialstyrelsen

DIALOG 4 SIDE 72
formår at argumentere for levende kvaliteter, er systemets økonomiske rationaler
et naturligt alternativ.
2. Livet i familien
Familielivet i det posttraditionelle samfund antager mange former. Der er kernefamilien;
der er enlige mødre eller fædre; registrerede partnerskaber; papforældre,
sammenbragte familier, osv. Som ved mange andre forhold i det
posttraditionelle samfund kan man ikke pege på én rigtig måde at leve på.
Man må i stedet pege på nogle typiske karakteristika og udviklingstræk.
Hvor man tidligere kunne betragte familien som en form for produktionsfællesskab,
hvor man var afhængig af hinanden for at overleve, forholder det sig i
dag helt anderledes.
I det posttraditionelle samfund kan familien snarere beskrives som et følelsesfællesskab,
hvor personlig lykke og selvudfoldelse er kriterierne ved valg af
partner og dannelse af familien.
I dag træder hengivenhed, kærlighed og sympati ind i stedet for tidligere tiders
værdsættelse af familiens medlemmer for, hvad de repræsenterede eller var i
stand til. I den posttraditionelle familie knyttes medlemmerne stærkere til hinanden,
og der stilles store forhåbninger til den følelsesmæssige tilfredsstillelse,
som familien skal give den enkelte.
De fleste gør sig en række forestillinger om familien af i dag – hvoraf mange
er myter. Det viser en undersøgelse, der belyser tidsforbruget på en række
aktiviteter i dag sammenlignet med 1987 (Bonke, 2003) . Blandt de forestillinger,
som undersøgelsen afslører som myter, er, at familien i det posttraditionelle
samfund bruger mange penge på køkkener, men ikke særlig meget tid på
at lave mad, at vi arbejder mere og er mindre sammen med vores børn, og at
maden spises hurtigt, uregelmæssigt og ikke sammen med resten af familien.
Mens hovedresultaterne af undersøgelsen passer på billedet af den travle