udsat/frisat indhold - Socialstyrelsen
udsat/frisat indhold - Socialstyrelsen
udsat/frisat indhold - Socialstyrelsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
SIDE 43 DIALOG 2<br />
eksempelvis gjort det muligt at danne fællesskaber på tværs af tid og rum. Vi<br />
kan kommunikere direkte med folk på den anden side af kloden og danne fællesskaber<br />
over telefon, internet m.v. En arbejdsplads kan fungere uden, at de<br />
ansatte er fysisk samlet. Verden er så at sige blevet mindre, mange mennesker<br />
rejser og har på den måde mulighed for at etablere sociale relationer, der<br />
rækker ud over det miljø, som de bor i. Ændringerne er ikke kun af teknisk<br />
eller kommunikationsmæssig art. Globaliseringen medvirker til, at vi orienterer<br />
os mere mod det globale.<br />
Den posttraditionelle familie er et billede på nye fællesskabsformer. Familien<br />
kan antage mange former. Der er ”far, mor og børn”-kernefamilien, der er enlige<br />
mødre eller fædre med børn, registrerede partnerskaber, pap-forældre, dine<br />
og mine-børn osv. Karakteristisk for det posttraditionelle samfund er det, at<br />
man ikke er sammen af nød, men af lyst. Familier og fællesskaber er ikke<br />
givne på forhånd og kan til enhver tid opløses. Kvinderne i det posttraditionelle<br />
samfund er ude på arbejdsmarkedet og tjener deres egen løn. Derfor er ægteskab<br />
ikke noget, man indgår i, fordi man er nødt til det af f.eks. økonomiske<br />
årsager. Det er derimod et tilvalg, hvilket er karakteristisk for alle former for<br />
fællesskaber i det posttraditionelle samfund. På godt og ondt fødes man ikke<br />
ind i fællesskaberne, men skal arbejde for at skabe personlige relationer. Det<br />
betyder igen, at det enkelte individ selv kan vælge, men at der med den større<br />
frihed også følger større krav til den enkelte og en øget sårbarhed.<br />
e) Globalisering<br />
Begrebet globalisering er på ingen måde nyt. Det blev skabt af den canadiske<br />
medieforsker Marshall McLuhan allerede i 1960’erne. McLuhan hævdede, at vi<br />
alle kommer til at leve i en såkaldt ”global landsby”. Han mente, at udveksling<br />
af billeder og direkte tv-transmissioner fra fjerne egne ville skabe en opfattelse<br />
af samtidighed, og at vi alle dermed over tid ville komme til at leve i den<br />
samme globale landsby.