udsat/frisat indhold - Socialstyrelsen

SIDE 57 DIALOG 3
De selvbilleder, som disse to ydergrupper har,
kan (noget forkortet) karakteriseres sådan:
De tilpassede unge:
• er gode til at leve op til kravene i det posttraditionelle
samfund om refleksivitet, formbarhed
og individualisering.
• betragter livet i institutionerne som et uundværligt
redskab til at lykkes
• kan begribe, forstå og imødekomme institutionernes
forventninger og krav
• råder over tilstrækkelige sociale og skolastiske
kompetencer til at håndtere de forventninger
og krav, som de stilles overfor
• har tillid til deres egen evne til at skabe et
meningsfyldt liv, hvor nogen eller noget har
særlig betydning for dem
• har tillid til, at de personer, som betyder
meget for dem (f.eks. partner, venner og forældre),
holder oprigtigt af dem.
• har grundlæggende optimisme omkring og
respekt for autoriteter, hvad enten det er forældre,
lærere, eksperter eller politikere.
De udsatte unge:
• har svært ved at leve op til kravene i det
posttraditionelle samfund. De er derfor
tvunget til at søge deres bekræftelse i fritidslivet,
klubber, kammeratskaber o.l.
• finder deres fællesskaber udenfor skole,
uddannelse og arbejde
• har ofte forladt skolen tidligt og er typisk
hverken kommet i gang med en uddannelse
eller i fast arbejde
• mangler ofte selvtillid og oplever derfor kaos,
stress, uoverskuelighed og uforudsigelighed
som livsvilkår
• mangler ofte omsorg og oplever ofte magtesløshed,
handlingslammelse, tomhedsfølelse
og ligegyldighed som grundemotioner
• har sjældent dybere tilknytning eller tilhørsforhold
og er grundlæggende ensomme midt
i flokken
• bryder sig ikke om traditionelle autoriteter,
men søger autoritetsfigurer inden for deres
egne rækker – og her kan de fint underordne
sig.
Mellem disse to ydergrupper kan to andre grupper af unge identificeres (selv om de i langt mindre
udstrækning benytter de socialministerielle klubtilbud). Dem har vi i mangel af mere nøjagtige
begreber kaldt ’de smarte unge’ og ’de subkulturelle unge’.