udsat/frisat indhold - Socialstyrelsen
udsat/frisat indhold - Socialstyrelsen
udsat/frisat indhold - Socialstyrelsen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
SIDE 69 DIALOG 4<br />
Hvilke sammenhænge skal de<br />
unge finde sig (selv) i?<br />
Hvorfor denne dialog?<br />
Familien er fortsat det posttraditionelle samfunds vigtigste ramme for børn og<br />
unges identitetssøgning og personlighedsdannelse. Det er i familien, at de<br />
dybeste relationsmæssige følelser imødekommes og frustreres. Det er her,<br />
vores tilknytningsadfærd til andre grundlægges, og det er her, vi udvikler den<br />
gensidige ”goodwill bank”, som gør, at børnene og de unge i almindelighed<br />
kan tåle den nødvendige frustration, der altid følger med tilpasningen til andre<br />
mennesker. Men i takt med, at den unge bliver ældre, bliver der stadigt flere<br />
kontekster (rammer), som han eller hun skal finde sig selv i. Rammer, der via<br />
upersonlige krav om tilpasning til de faglige krav og til kammeratskabsgruppens<br />
krav udvikler den unges sociale tilpasningsevne. I denne dialog vil vi<br />
beskrive nogle af de aktuelle rammer, som de unge må finde sig selv i .<br />
Overordnet set skal de unge finde sig (selv) i sammenhænge inden for både<br />
system- og livsverdenen. Derfor vil vi indledningsvis sætte rammen for denne<br />
dialog ved at tage udgangspunkt i Habermas’ teori om system og livsverden.<br />
1. Om system- og livsverden<br />
Habermas’ teori om sammenstødet mellem system- og livsverdenen har sit<br />
udgangspunkt i den objektivistiske og normative tradition; Frankfurterskolen<br />
(Habermas, 1991). Teorien opstiller nogle objektive normer for, hvad det gode<br />
samfund er.<br />
Når vi på trods af vore grundantagelser anvender Habermas’ teori, skyldes det,<br />
at den kan omfortolkes, så den giver mening i en socialkonstruktionistisk<br />
sammenhæng.