udsat/frisat indhold - Socialstyrelsen

SIDE 69 DIALOG 4
Hvilke sammenhænge skal de
unge finde sig (selv) i?
Hvorfor denne dialog?
Familien er fortsat det posttraditionelle samfunds vigtigste ramme for børn og
unges identitetssøgning og personlighedsdannelse. Det er i familien, at de
dybeste relationsmæssige følelser imødekommes og frustreres. Det er her,
vores tilknytningsadfærd til andre grundlægges, og det er her, vi udvikler den
gensidige ”goodwill bank”, som gør, at børnene og de unge i almindelighed
kan tåle den nødvendige frustration, der altid følger med tilpasningen til andre
mennesker. Men i takt med, at den unge bliver ældre, bliver der stadigt flere
kontekster (rammer), som han eller hun skal finde sig selv i. Rammer, der via
upersonlige krav om tilpasning til de faglige krav og til kammeratskabsgruppens
krav udvikler den unges sociale tilpasningsevne. I denne dialog vil vi
beskrive nogle af de aktuelle rammer, som de unge må finde sig selv i .
Overordnet set skal de unge finde sig (selv) i sammenhænge inden for både
system- og livsverdenen. Derfor vil vi indledningsvis sætte rammen for denne
dialog ved at tage udgangspunkt i Habermas’ teori om system og livsverden.
1. Om system- og livsverden
Habermas’ teori om sammenstødet mellem system- og livsverdenen har sit
udgangspunkt i den objektivistiske og normative tradition; Frankfurterskolen
(Habermas, 1991). Teorien opstiller nogle objektive normer for, hvad det gode
samfund er.
Når vi på trods af vore grundantagelser anvender Habermas’ teori, skyldes det,
at den kan omfortolkes, så den giver mening i en socialkonstruktionistisk
sammenhæng.