udsat/frisat indhold - Socialstyrelsen

SIDE 133 DIALOG 7
Jeg-tilstanden er derimod en refleksion af de normer, som personen selv har
valgt som sine (de autonome elementer i selvet). Her siger den indre stemme:
• ”Jeg kan/kan ikke”
• ”Jeg vil/vil ikke”
• ”Jeg tør/tør ikke”
Når f.eks. en ung person møder indlevelse fra andre, forandrer han eller hun
sin indstilling fra en Mig-tilstand til en Jeg-tilstand. Forandringen fra Mig-tilstanden
til Jeg-tilstanden bringer de personlige værdier og referencerammer i
fokus. Det gør det mulig for personen at opleve sig sat fri af de fortolkninger,
som andre har lagt ned over selvet, og personen kan derfor opleve sig selv på
en ny måde og gøre noget andet i forhold til andre. I denne forandringsproces
bringes personen i kontakt med andre værdier, fornemmelser og tilskyndelser.
Destruktive følelser, sansninger og tanker kan op gennem barndommen og
ungdommen være blevet så fast forankrede i selvet, at de kører deres eget løb
bag vor ryg og over vort hoved.
De mest almindelige destruktive reaktioner, man kan træffe på hos en nedvurderet
ung person, kan være:
• En let vakt forladthedsfølelse (”Bliv hos mig, ellers taber jeg mit værd”)
• Et kærlighedsmæssigt underskud (”Jeg kræver, at du bekræfter mit selvværd,
ellers går jeg i opløsning”)
• En offerfølelse (”Jeg bliver altid misbrugt, misforstået og overset”)
• En dyb mistro til andre (”Jeg skal være på vagt, ellers bliver jeg snydt”)
• Skamfølelsen (”Jeg er ikke god nok/elskværdig”)
• Ensomhed/isolationsfølelsen (”Jeg er bange for, at du afviser mig”)
• Katastrofefølelsen (”Det går sikkert galt eller ender i en ulykke”)
• Uduelighed/fiaskofølelsen (”Jeg må gøre mig ekstra umage, hvis jeg skal
klare det”)
• Perfektionisme (”Jeg tåler ikke kritik. Jeg gør jo alt det, som er rigtigt”)
• Selvoptagethed (”Jeg er ikke som de andre/Jeg er bedre end de andre”)