udsat/frisat indhold - Socialstyrelsen

DIALOG 1 SIDE 12
Hvilke grundantagelser
bygger bogen på?
Hvorfor nu denne dialog?
Forestillingen om, at man kan forholde sig observerende og neutralt til verden
uden at påvirke den, er udledt af et forældet naturvidenskabeligt ideal, som
fører ind i en blindgyde - særligt hvis det overføres til det samfundsvidenskabelige
og humanistiske område.
Mennesker er motiverede observatører af det, de ser. Det gælder i særdeleshed,
når det, de ser, handler om andre mennesker. Selv når vi ihærdigt bestræber
os på at være værdineutrale (eller måske særligt når vi bestræber os på at
være det) spiller vores subjektive forestillinger os et puds.
Derfor vil vi her fra bogens start anføre de grundantagelser, som er forudsætningen
for at forstå bogens indhold. De første antagelser kan være vanskelige
at fordøje, når man som vestligt skolet er opdraget til at tænke i lineære
årsagsforklaringer. Lineær tænkning er troen på, at der til enhver virkning findes
én enkelt årsag. Når en tagsten falder ned fra taget, skyldes det enten, at
vinden har blæst den løs, eller at den ståltråd, der tidligere holdt tagstenen, er
rustet over. I dette tilfælde kan en simpel årsagsforklaring være god nok. Men
livets begivenheder er ofte langt mere komplicerede. Her spiller adskillige
årsager sammen, og årsager og virkninger kan udgøre en cirkulær proces,
hvor virkninger bliver til årsager og vice versa. Spinder katten, fordi konen stryger
den over pelsen, eller stryger konen katten, fordi den spinder?
Der er flere grunde til, at vi lægger ud med at beskrive vores grundantagelser:
For det første gør vi det i håbet om, at læseren giver sig tid til at diskutere
med sig selv og andre, hvilke grundantagelser han eller hun har om ”virkelig-