udsat/frisat indhold - Socialstyrelsen
udsat/frisat indhold - Socialstyrelsen
udsat/frisat indhold - Socialstyrelsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
DIALOG 4 SIDE 76<br />
Lihme (2003) refererer fra det tidligere bandemedlem Nathan McCall’s selvbiografi,<br />
hvordan livet var meningsløst for ham, hvis han ikke hang ud sammen<br />
med banden: ”You had no identity if you didn’t belong to a group”.<br />
Gruppefølelse er baseret på anerkendelse af nogle grundlæggende ligheder<br />
eller fælles skæbne. Sammen med gruppen oplever de enkelte unge styrke,<br />
lindring og trøst, hvor de ellers kan være bange og usikre, når de er alene.<br />
McCall citeres for nogle meget typiske gruppemekanismer:<br />
”Jeg følte mig mere selvsikker og modig, når jeg var sammen med gruppen.<br />
Gruppen gav mig en følelse af at høre til. Bare det at være i gruppen, gemme<br />
mig i den, følge dens normer, gav mig en form for velvære, som ikke engang<br />
min familie kunne give mig. Jeg følte mig ikke forvist, <strong>udsat</strong> eller socialt blottet.<br />
Og gruppen ændrede mit syn på skolen fuldstændigt; Det blev mere en<br />
social arena end et sted, hvor jeg skulle lære noget”.<br />
For <strong>udsat</strong>te unge med lavt selvværd kan kammeratskabsgruppen altså være<br />
det, der skaber den enkeltes identitet. Gruppen kan fylde så meget, at den<br />
enkelte unge ikke tager personligt stilling fra sag til sag, men deltager i gruppen<br />
som en brik i et større mønster. Et mønster, som den unge som enkeltperson<br />
ikke har indflydelse på.<br />
Som Lihme fremfører, betyder lav status og placering i samfundets sociale hierarki,<br />
og dermed manglende prestige, at sådanne unge ser sig selv med de<br />
øvrige gruppemedlemmers øjne og hele tiden er afhængige af deres bekræftelse.<br />
Den unges tilknytning til gruppen behøver ikke nødvendigvis at være<br />
udtryk for et positivt tilvalg, men kan være udtryk for en nødløsning: At det er<br />
det eneste mulige alternativ til de fællesskaber der ellers kan findes i skolen<br />
eller i de organiserede fritidstilbud som eksempelvis klubben. Uanset baggrunden<br />
for den unges tilknytning til gruppen, så betyder den usikkerhed og<br />
tvivl om egne muligheder for succes i livet, som den individuelle frihed kan<br />
give <strong>udsat</strong>te unge, at gruppen og de symboler, der tegner gruppeidentiteten,<br />
giver den enkelte <strong>udsat</strong>te unge mulighed for at opleve en form for tryghed, frihed<br />
og magt, som ellers ville være uden for rækkevidde.