udsat/frisat indhold - Socialstyrelsen

SIDE 21 DIALOG 1
Begrebet komplementaritet benytter vi i overensstemmelse med den danske
kvantefysiker Niels Bohrs brug af ordet. Bohr brugte det for at forklare en
række paradoksale fænomener, som optræder i kvantefysikken. Et af disse
fænomener er, at man må bruge to gensidigt udelukkende tankemodeller for at
forstå partiklernes bevægelse omkring atomkernen.
Den ene model beskriver elektronerne som partikler, mens den anden beskriver
elektronerne som stofbølger. Begge modeller kan ikke være sande, da de i
forhold til den klassiske fysik udelukker hinanden. Men tilsammen er de nødvendige
for at forklare de komplekse fænomener, som optræder i kvantefysikken.
Bohr opfattede også forholdet mellem et videnskabeligt forsøg og observationen
af forsøget som et komplementært forhold.
Udover at være et nødvendigt begreb i forbindelse med kvantefysikken, mente
Bohr, at begrebet komplementaritet kunne generaliseres til et alment princip
for forståelse af de iagttagelsesvilkår, som optræder i alle menneskelige mikroprocesser.
F.eks. er det umuligt for et menneske at iagttage forholdet mellem
egne tanker, følelser og handlinger på den ene side og samtidigt de ydre
udtryk af disse på den anden side. Betragter jeg mit spejlbillede for at se,
hvorledes mit udtryk er, når jeg har følelsen X, ser jeg ikke det, men derimod
det udtryk, som jeg har, når jeg betragter mit spejlbillede.
Der optræder altid en principiel spaltning og en komplementaritet mellem det
ydre og det indre. Sådan er det også, når mennesker indtræder i en relation.
Du ser verden fra din position, og jeg ser verden fra min. Hvis du er kvinde, og
jeg er mand, er vi blevet viklet ind i så forskellige forståelser, at det ikke er
muligt for os at se verden på samme måde. Gennem dialog har vi en mulighed
for at bringe os tættere på en forståelse af de forskelle, som gør forskellen.
Det komplementære i relationen gør samtalen mellem os nødvendig. Min forståelse
er ikke tilstrækkelig, ligesom din ikke er det. Først når vi ser sagen fra
hver vores position, udvikles vores forståelse. Derfor er der i komplementariteten
både indlejret en konflikt (skærpet uenighed) og en mulighed for læring
(dybere indsigt).