udsat/frisat indhold - Socialstyrelsen

DIALOG 5 SIDE 104
Det er derfor vigtigt, at vi gør os klart, at ”virkeligheden” ikke kan tænkes uden
for vore handlinger eller uden for det sprog, som vi taler om den i. Den anerkendende
undersøgelse ser sig selv i modsætning til den traditionelle problemløsning,
som er præget af mangeltænkning. Den anerkendende tilgang handler
om at skabe udvikling gennem udforskning af de ressourcer, som en person
eller en organisation besidder.
Forskellen på de to tænkemåder fremgår af denne tabel udarbejdet af Gitte Haslebo (2004):
Problemløsning ud fra mangeltænkning:
Indkredsning af problem
Analyse af årsager
Analyse af mulige løsninger
Handleplan – udbedring af mangler
Udvikling på basis af den anerkendende udforskning:
Værdsættelse af det bedste af det, som findes
Skabelse af konkrete forestillinger om det,
som kunne findes
Dialog om, hvordan vi ønsker, at det skal være
Fornyelse – tilførsel af noget anderledes
Det anerkendende består ikke i at rose og berømme hinanden, men i at forholde
sig lydhør og respektfuld over for den andens oplevelser og erfaringer. Når
det anerkendende ofte forveksles med ros og sødsuppe, skyldes det, at
respektfuld anerkendelse er så usædvanlig i vores kultur, at anerkendelse let
forveksles med betingelsesløs beundring. Det er det ikke. At anerkende den
anden er at se og høre den anden i dennes egen ret og at forsøge at finde
den andens reelle ressourcer. At anerkende den anden giver det bedste afsæt
til at finde den positive energi til støtte for den andens udviklingsproces.
Følgende fortællilng med David L. Cooperrider, der er en af de centrale personer
i de sidste års udvikling af og arbejde med den anerkendende undersøgelse,
giver et billede af indholdet af en anerkendende undersøgelse: