Undervisning af traumatiserede flygtninge og ... - Ny i Danmark

11. Forståelsesrammeog metodiske tilgangeHvor kan der hentes inspiration til det pædagogiske arbejdemed traume- og torturoverlevere?Hvordan kan sprogpædagogik og rehabilitering tænkes sammen?Som beskrevet i de foregående kapitler vil der i tilrettelæggelsen af en sprogundervisning,som tager højde for de særlige omstændigheder, der gør sig gældende hoskursister med PTSD, kommer flere fagområder i spil. Der kan dreje sig om dansk somandetsprog for voksne, specialpædagogik, traumatologi, rehabilitering og socialt arbejde.Udfordringen for sproglærere er, at undervisningen, foruden andetsprogstilegnelse,også skal indeholde støtte til kursisten i at kunne mestre og forandre sin livssituation.Nedenfor beskrives dele af forskellige teorier og metoder fra de nævnte fagområder,som har været særligt velegnede i forbindelse med forståelsen og udviklingen afpædagogiske indsatser i sprogundervisningen for denne kursistgruppe.Dansk som andetsprog- sprogtilegnelse vedrører identitet og magt”...language learning is not an abstract skill that can be easily transferredfrom one context to another. It is a social practice that engages the identitiesof learners in complex and sometimes contradictory ways“(Bonny Norton, 2000: 137)Begrænset sproglig fremgang forbindes ofte med manglende motivation og manglendefleksibilitet hos kursisten. Traume- og torturoverleveres andetsprogstilegnelseer – som alle andres – underlagt forhold, der vedrører deres mulighed for overhovedetat kunne udfolde sig på andetsproget. Bonny Norton rejser i sin bog ”Identity andLanguage Learning” (2000) spørgsmålet om, hvor stor indflydelse kursisterne egentlighar til at definere hvor meget, hvornår, hvordan og med hvem de skal kommunikerei deres sprogtilegnelsesproces. Muligheden for at øve og afprøve det nye sprog kanbegrænses af magt og identitet - både i undervisnings lokalet og i andre læringsrumf.eks. på arbejdspladsen. At lære et nyt sprog styres derfor ikke blot af den enkeltesmotivation og frie og aktive brug af sproget i og udenfor det formelle undervisningsrum,men også af den sociale omverden, som bestemmer hvor meget og hvordan, derkan kommunikeres.78