En hjerne til forskel – neuropædagogik og - Servicestyrelsen
En hjerne til forskel – neuropædagogik og - Servicestyrelsen
En hjerne til forskel – neuropædagogik og - Servicestyrelsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
det? Og vi snakkede <strong>og</strong>så (…) om det der med, at vi havde 8 ud af 10 borgere, der<br />
kunne det hele selv, hvor man tænker, ”aaah, hvad laver vi så”” (Neuropædag<strong>og</strong> X).<br />
Ud fra neuropædag<strong>og</strong>ens udsagn er det tydeligt, at resultatet af Fælles spr<strong>og</strong> II ikke<br />
gav et retvisende billede af hvilket behov for hjælp <strong>og</strong> støtte borgerne, på det<br />
bo<strong>til</strong>bud hvor neuropædag<strong>og</strong> X arbejder, har i hverdagen. Denne opfattelse er<br />
neuropædag<strong>og</strong>en ikke alene om at have. I forbindelse med tre Kvalikombo<br />
seminarer i oktober 2010 blev det pædag<strong>og</strong>iske personale fra samtlige ni bo<strong>til</strong>bud<br />
præsenteret for resultaterne af deres egne udfyldte Fælles spr<strong>og</strong> II spørgeskemaer.<br />
Tilbagemeldingerne på resultaterne lød mere eller mindre samstemmigt på, at<br />
resultaterne ikke afspejlede borgernes reelle hjælpebehov, <strong>og</strong> det pædag<strong>og</strong>iske<br />
personale ville på det nærmeste ikke vedkende sig resultaterne. Personalet gav<br />
udtryk for, at borgerne generelt var blevet vurderet for selvhjulpne i forhold <strong>til</strong> det<br />
hjælpebehov, som personalet i dagligdagen oplevede. Med tanke på disse<br />
udtalelser fandt vi det nærliggende at få indsigt i, hvordan udfyldelsen af Fælles<br />
spr<strong>og</strong> II så ud på de borgere, der var en del af den sammenlignende analyse. Vi<br />
spurgte som følge deraf de to neuropædag<strong>og</strong>er under fokusgruppeinterviewet, om<br />
vi måtte have lov <strong>til</strong> at bruge deres respektive udfyldte fælles spr<strong>og</strong> II skemaer på<br />
borgerne. Neuropædag<strong>og</strong> Y fortalte, at deres borgere var anonymiseret i<br />
besvarelserne af fælles spr<strong>og</strong> II <strong>til</strong> Kvalikombo-projektet, hvorfor<br />
sammenligningen ikke var en mulighed, hvorimod neuropædag<strong>og</strong> X var i<br />
besiddelse af et ikke-anonymiseret skema på borger A. I bilag 3 kan ses borger A’s<br />
udfyldte Fælles spr<strong>og</strong> II skemaer.<br />
Det første skema illustrerer borgerens hverdagsliv (A), der er borgerens egen<br />
vurdering af sit funktionsniveau. Ofte vil det på grund af nedsatte verbale eller<br />
k<strong>og</strong>nitive færdigheder være svært for voksne borgere på bo<strong>til</strong>bud konkret at<br />
vurdere deres eget funktionsniveau. I dette <strong>til</strong>fælde har borger A selv været med <strong>til</strong><br />
at udfylde skemaet, idet personalet har s<strong>til</strong>let ham spørgsmålene, hvorefter han<br />
har svaret. Det andet skema illustrerer den faglige vurdering (B1), der er det<br />
pædag<strong>og</strong>iske personales faglige skøn af borgerens funktionsniveau. Som det<br />
fremgår af skema A, vurderer borgeren, at han selvstændigt udfører dele af<br />
<strong>En</strong> <strong>hjerne</strong> <strong>til</strong> <strong>forskel</strong> 97
Change language