En hjerne til forskel – neuropædagogik og - Servicestyrelsen
En hjerne til forskel – neuropædagogik og - Servicestyrelsen
En hjerne til forskel – neuropædagogik og - Servicestyrelsen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
godt kigge på begge dele <strong>og</strong> stadig have det hele menneske, <strong>og</strong> det synes jeg da, at<br />
man gør her, når man tager alle mange andre aspekter med ind. (…)Mennesket er<br />
ikke kun enten det ene eller det andet”.<br />
Neuropædag<strong>og</strong>en fremhæver i ovenstående citat, at den neuropædag<strong>og</strong>iske<br />
referenceramme har sit udspring fra et naturvidenskabeligt syn. Med et <strong>til</strong>bageblik<br />
på den historiske udvikling inden for bo<strong>til</strong>budsområdet kan dette sandsynligvis<br />
forklare, hvorfor det pædag<strong>og</strong>iske personale kan have en vis skepsis over for at<br />
arbejde neuropædag<strong>og</strong>isk, da <strong>neuropædag<strong>og</strong>ik</strong>ken på den baggrund kan blive<br />
betragtet som et symbol på den tidligere lægelige dominans, der i årevis har<br />
præget bo<strong>til</strong>budsområdet.<br />
Der er en klar tendens <strong>til</strong>, at størstedelen af neuropædag<strong>og</strong>erne beskriver, at det<br />
netop er de to referencerammers ophav i <strong>forskel</strong>lige paradigmer, der giver dem et<br />
mere nuanceret billede af borgeren. På baggrund af interviewene kan vi<br />
konkludere, at neuropædag<strong>og</strong>erne oplever den neuropædag<strong>og</strong>iske<br />
referenceramme som et solidt redskab, men at der fortsat er lang vej igen, førend<br />
referencerammen bliver en fuldt ud integreret del af den pædag<strong>og</strong>iske praksis på<br />
bo<strong>til</strong>buddene. At de interviewede neuropædag<strong>og</strong>er i langt højere grad er positive<br />
over for den neuropædag<strong>og</strong>iske referenceramme end det øvrige pædag<strong>og</strong>iske<br />
personale, betragter vi som naturligt, idet de alle ni har taget en efteruddannelse i<br />
<strong>neuropædag<strong>og</strong>ik</strong>. ”Det Kan Nytte”-metodikken er desuden fortsat støt forankret i<br />
det pædag<strong>og</strong>iske personales professionelle ideol<strong>og</strong>iske ståsted, hvilket<br />
vanskeliggør implementeringen af en referenceramme, der i sit fundament er så<br />
<strong>forskel</strong>ligt fra ”Det Kan Nytte”-traditionen. Vi oplevede d<strong>og</strong>, at der er en<br />
udviklingsproces i gang på de respektive bo<strong>til</strong>bud, idet neuropædag<strong>og</strong>erne fortalte,<br />
at en stor del af det pædag<strong>og</strong>iske personale er positive over for <strong>neuropædag<strong>og</strong>ik</strong>,<br />
<strong>og</strong> at flere kommer på efteruddannelse. Implementeringen besværliggøres d<strong>og</strong> af,<br />
at teorien bag <strong>neuropædag<strong>og</strong>ik</strong> har sit ophav i neurol<strong>og</strong>i <strong>og</strong> neuropsykol<strong>og</strong>i,<br />
hvilket ikke er en obligatorisk del af den pædag<strong>og</strong>iske grunduddannelse.<br />
<strong>En</strong> <strong>hjerne</strong> <strong>til</strong> <strong>forskel</strong> 55