En hjerne til forskel – neuropædagogik og - Servicestyrelsen

forskel på, hvordan pårørende og personale oplever borgeren. En årsag til dette
kan være, at neuropædagogen får en ”øjenåbner” ved anvendelsen af screeningen.
En ”øjenåbner” som de pårørende ikke kommer i besiddelse af, idet de ikke selv
medvirker under screeningen. Nedenstående citat illustrerer tydeligt, at
neuropædagogen på baggrund af Kuno Beller screeningen fik en ”aha-oplevelse”,
men hun fik samtidig også en bekræftelse på at de aktiviteter, der tilbydes den
pågældende borger, passer til borgerens udviklingsalder.
”(…) jeg lavede sådan en screening på én af beboerne, hvor man så går igennem hele
den der screeningsproces, eller hvad man skal kalde den. Man finder ud, hvor sidder
hendes problemer i hjernen. Og vi kom så frem til, hun var slet ikke kreativ eller
havde evner inden for det overhovedet, hun ville faktisk have det allerbedst med
nogle ganske enkle monterings opgaver. Men det er jo det arbejde, hun har, så, jamen
jeg tænkte bare, jamen det passer jo til hende. Også har man sådan en eller anden ro
til, at så behøver vi heller ikke bekymre os om, om det er for kedeligt for hende vel.
Fordi det er altså det, der passer til hende”.
Den komplette screening bidrager således med ny viden, og som det kan udledes af
citatet, bruger neuropædagogen den nyerhvervede viden til at konstatere, at
borgerens udviklingsalder er i overensstemmelse med de pædagogiske tiltag, som
borgeren tilbydes i det daglige. I forlængelse af dette perspektiv bliver en anden af
de interviewede adspurgt, om hun oplever, at den komplette neuropædagogiske
screeningsmetode kan bidrage til en meningsfuld hverdag for borgeren.
”Helt sikkert. Fordi vi havde screeningen som et rigtig godt redskab, og vi skulle ikke
selv prøve noget af først vel. Altså, der stod ligesom skrevet sort på hvidt, ”jamen
sådan og sådan forholder det sig, og hvor er det så, vi kan udvikle noget”.
En risiko ved at anvende den neuropædagogiske screeningsmetode kan på den
baggrund være, at man tilrettelægger alle pædagogiske tiltag ud fra den
konstaterede udviklingsalder, det vil sige, hvis man kun tager udgangspunkt i Kuno
Beller screeningen, og ikke medtænker borgerens livshistorie, og den observerede
48 En hjerne til forskel