En hjerne til forskel – neuropædagogik og - Servicestyrelsen
En hjerne til forskel – neuropædagogik og - Servicestyrelsen
En hjerne til forskel – neuropædagogik og - Servicestyrelsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Da <strong>forskel</strong>ligt udannelsesmateriale afspejler udviklingen af den hastigt stigende<br />
viden om <strong>hjerne</strong>n, er uddannelsesinstitutionerne nødsaget <strong>til</strong> løbende at opdatere<br />
deres uddannelsesmateriale. Stort set alle de interviewede fremhæver det som<br />
problematisk, at neuropædag<strong>og</strong>erne på de enkelte bo<strong>til</strong>bud er uddannet på<br />
<strong>forskel</strong>lige tidspunkter, fordi dette har betydning for, hvilket screeningsmateriale<br />
de er uddannet i. Det fremgik i øvrigt af interviewene, at neuropædag<strong>og</strong>erne på de<br />
respektive bo<strong>til</strong>bud som konsekvens af det varierende screeningsmateriale selv<br />
redigerer i materialet, så det er ensartet materiale, der anvendes på hvert enkelt<br />
bo<strong>til</strong>bud. Denne revidering af screeningsmaterialet kan betragtes som et positivt<br />
<strong>til</strong>tag, idet det gør det daglige samarbejde mere gnidningsfrit, <strong>og</strong> sikrer en vis<br />
opdatering af materialet i forhold <strong>til</strong> ny viden. Men revideringen kan <strong>og</strong>så<br />
betragtes som et negativt <strong>til</strong>tag, hvis revideringen af screeningsmaterialet ikke får<br />
medtænkt den nyeste udvikling inden for neurovidenskaben, da det har direkte<br />
indflydelse på, hvordan det pædag<strong>og</strong>iske personale <strong>til</strong>rettelægger deres<br />
neuropædag<strong>og</strong>iske praksis <strong>og</strong> dermed betydning for, på hvilken måde personalet<br />
anskuer borgernes udviklingsmuligheder.<br />
Som nævnt tidligere i dette kapitel blev vi på baggrund af de ni interview<br />
opmærksomme på, at udviklingsalderen, der er resultatet af en Kuno Beller<br />
screening, har særdeles stor indflydelse på, hvordan det pædag<strong>og</strong>iske personale i<br />
bo<strong>til</strong>buddene konkret arbejder med borgerne, samt hvilke aktiviteter borgerne<br />
<strong>til</strong>bydes, <strong>og</strong> hvilke udviklingsmuligheder borgerne dermed <strong>til</strong>lægges at have. I det<br />
syvende interview fortæller neuropædag<strong>og</strong>en, at hun oplever, at udfaldet af<br />
screeningen er subjekt-betinget. Hendes oplevelse af dette bunder i, at der på det<br />
bo<strong>til</strong>bud, hvor hun arbejder, bor en borger, som er blevet screenet to gange af<br />
<strong>forskel</strong>lige neuropædag<strong>og</strong>er. Til vores overraskelse resulterede de to screeninger i<br />
markant afvigende udviklingsaldre. Med afsæt i vores indsigt i Kuno Bellers<br />
udviklingsbeskrivelse af småbørn af Hans Weltzer fra 1991 <strong>og</strong> Freltoftes<br />
”Udviklingsalder”, der er en revideret udgave heraf med fokus på<br />
udviklingshæmmede, blev vi nysgerrige efter at undersøge, hvorvidt Kuno Beller<br />
screeningen er konsekvent, eller formuleret på en anden måde, hvor træfsikker<br />
64 <strong>En</strong> <strong>hjerne</strong> <strong>til</strong> <strong>forskel</strong>
Change language